Region Sjælland

Region Sjælland

Vestermarksvej 23, 4000 Roskilde

Lægesekretær til fast stilling på Øjenafdelingen, Sjællands Universitetshospital i Roskilde

Vil du arbejde på en lille, velfungerende afdeling, hvor der er kort fra ord til handling, hvor du bliver mødt med et smil hele vejen fra skranken og op til ledelsesgangen, hvor du kan komme og gå til tiden, have fri i weekenden og på helligdage og nyde godt af et fantastisk mono- og tværfagligt kollegaskab – så læs videre her!

Vi har en ledig stilling på 30-37 timer på Øjenafdelingen i Roskilde til besættelse pr. 01.09.22 eller snarest derefter. Allerhelst ønsker vi os en kollega på fuld tid, men en deltidsstilling i form af en ugentlig eller en rullende fridag kan også være relevant, da vi ønsker fremmøde hele arbejdsdagen. Der kan også blive mulighed for hjemmearbejdsdage efter aftale. Lægesekretærerne har daglig arbejdstid mellem kl. 7.45-15.30. Arbejdstiden aftales i fællesskab med dig og med hensyn til afdelingens øvrige drift.

Trives du med patientkontakt, direkte som indirekte, samt mangeartede opgaver med løbende udvikling i opgaveløsningen? Dertil et fantastisk tværfagligt samarbejde, samt en flad ledelsesstruktur med en uformel og positiv omgangstone – så er Øjenafdelingen med garanti noget for dig.

Øjenafdelingen i Roskilde er administrativt sammenlagt med Øjenafdelingen på Næstved Sygehus, og vi er p.t. et team på 7 lægesekretærer og en kontorassistent i Roskilde og har 8 gode kollegaer i Næstved. Vi medvirker til og sikrer, at de patientadministrative opgaver løses, og udfordrer i fællesskab optimering af metoder i opgaveløsningen.

Vores fremtidsudsigter er en fysisk fusion på det nybyggede SUH i Køge i 2026, men vi arbejder allerede nu på at udvikle og ensrette vores arbejdsgange på tværs af geografierne - noget vi lægesekretærer er rigtig gode til!

Vi er en lægesekretærgruppe med stor aldersspredning, og med alt fra 2-25 års erfaring fra lægesekretærspecialet. Måske netop derfor trives vi så godt sammen, da vi alle har noget godt at byde ind med både på det faglige og det personlige plan.

Vi arbejder i rotation. Det betyder, at du som udgangspunkt har en funktion én uge ad gangen. Det være sig bl.a.

  • Sagsbehandling af ambulant og kirurgisk aktivitet
  • Telefonkonsultationer med patienter, pårørende samt arbejdspartnere
  • Selvstændig visitation samt fordeling af Øjenafdelingens henvisninger
  • Diverse ad hoc hasteopgaver med tæt samarbejde med primært akutlægen og akutsygeplejersken
  • Patientlister
  • Afløsning i skranken ved sygdom eller ferie/fridage

Derudover besidder lægesekretærerne i afdelingen tovholder-specialopgaver som bl.a. ansvarlig for elever og studerende, D4-ansvarlig, kalenderansvarlig, operationsansvarlig m.m. Vi har stadig brug for flere af den slags kompetencer i afdelingen, så besidder du sådanne kompetencer, vil der være mulighed for, at disse kan komme i spil hos os.

Vi forventer, at du er uddannet lægesekretær (ufravigeligt krav). Du har lyst til og mod på alle sekretærfunktioner og trives i et travlt miljø. Desuden skal du være i stand til at prioritere og arbejde med korte tidsfrister.

Vi foretrækker, at du har ambulatorieerfaring og kendskab til Sundhedsplatformen.

Vores erfaring er, at god introduktion og oplæring giver en god kollega. Du tilkobles derfor en mentor igennem hele din oplæring i rotationen. Dertil vil du i samarbejde med vores kollegaer blive tilbudt at se diverse undersøgelser og behandlinger mhp. at opnå viden om øjenspecialet.

Lyder ovenstående som noget for dig, så tøv ikke med at sende os en ansøgning!

Vil du vide mere om os og stillingen, evt. se afdelingen, er du velkommen til at komme og hilse på. Det kan enten ske via aftale med ledende lægesekretær Mia S Gadegaard, tlf. 23 43 45 97 eller via mail miaga@regionsjaelland.dk

Ansættelse i henhold til gældende overenskomst.

Samtaler forventes afholdt i uge 34.

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Mia Gadegaard
  • Adresse
    Vestermarksvej 23, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    02-09-2022
  • Regionens jobnr.
    018090
  • Quick-nr.
    433203
  • Indrykningsdato
    28-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    01-08-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Vestermarksvej 23, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Mia Gadegaard
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    02-09-2022
  • Regionens jobnr.
    018090
  • Quick-nr.
    433203
  • Indrykningsdato
    28-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    01-08-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.