Specialpsykolog i voksenpsykiatri til Klinik for Spiseforstyrrelser, Afdelingen for Børne- og Ungdomspsykiatri, Roskilde
Specialpsykolog, som vil være med til at sætte kursen, søges til Center for spiseforstyrrelser, klinik i Børne- og Ungdomspsykiatrien
Vi søger en specialpsykolog i voksenpsykiatri til vores voksenteam i Klinik for Spiseforstyrrelser, Børne- og Ungdomspsykiatrien, Roskilde, som brænder for specialet og som har lyst til og mod på at tage ansvar, udvikle og sikre høj faglig kvalitet.
Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. oktober 2022 eller snarest muligt
Kompetencer for specialpsykolog
- Uddannet specialpsykolog i voksenpsykiatri
- Evne til at bringe specialpsykologuddannelsen i spil i en velfungerende klinik med mange forskellige arbejdsopgaver
- Udviklingsorienteret både mono- og tværfagligt
- Proces- og resultatorienteret i forhold til opgaverne
- Psykologfaglig forståelse for kompleksiteten i spiseforstyrrelser
- Arbejde aktivt og loyalt med organisationens mål, værdier og beslutninger
- Organisatorisk indsigt og forståelse
- Omstillingsparat
Center for Spiseforstyrrelser
Center for Spiseforstyrrelser består af en ambulant klinik og et døgnafsnit for spiseforstyrrelser, U2.
Klinikken
Klinikken er placeret i en selvstændig bygning. Klinikken står for det ambulante arbejde rettet mod børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser og varetager behandling med såvel kortvarige som langvarige psykoterapeutiske forløb; individuelt, gruppe eller familieterapi.
Klinikken behandler alle spiseforstyrrelser anoreksi, bulimi og skal til at starte behandling for BED hos voksne.
Klinikkens personalegruppe er opdelt i to team: Et team for børn og unge og et team for voksne. Denne stilling er knyttet til voksenteamet. Der samarbejdes kontinuerligt mellem de to team. Der arbejdes i vid udstrækning tværfaglig med et tæt samarbejde de forskellige faggrupper imellem, herunder læger, psykologer, sygeplejersker, diætister og sekretærer.
Den primære behandlingstilgang i børne- og ungeteamet, hvor de fleste af patienterne har anorexia nervosa, er familiebehandling. Som udgangspunkt er der i starten af et behandlingsforløb tilknyttet to behandlere, ofte en psykolog og en sygeplejerske. Sideløbende er der somatisk kontrol ved sygeplejerske eller læge. Metoden er manualiseret.
I voksenteamet er behandlingstilgangen individuelle terapeutiske forløb og psykodynamisk/mentaliseringsbaseret i gruppe. Endvidere arbejdes der med psykoedukation til bl.a. pårørende, supervision af samarbejdspartnere samt undervisning.
Under klinikken hører også et dagafsnit for børn, unge og voksne. Her arbejdes der også i 2 teams.
Nærmere oplysninger om klinikken findes her.
Døgnafsnittet
Døgnafsnit U2 har 11 pladser til børn, unge og voksne, der har behov for døgnbehandling for spiseforstyrrelse i Psykiatrien i Region Sjælland. Vi arbejder, i lighed med regionens øvrige børne- og ungdomspsykiatriske afsnit, ud fra en dynamisk og miljøterapeutisk tilgang. Døgnafsnittet ligger i direkte tilknytning til de øvrige børne- og ungdomspsykiatriske døgnafsnit.
Arbejdsopgaver
- Varetage klinisk psykopatologiske udrednings- og forløbsplaner
- Varetage forsamtaler, bidrage til konkrete udrednings- og behandlingsplaner og diagnostisk udredning
- Udføre psykoterapeutisk arbejde, individuelt og/eller for grupper
- Udføre psykologsamtaler og behandling
- Ansvarlig for undervisning/videreformidling af teoretisk psykologisk viden til kolleger, studerende, patienter og pårørende
- Deltagelse i uddannelse af psykologer indenfor psykiatri, herunder psykologer, der skal uddannes til specialpsykologer
- Supervisere egne og andre faggrupper
- Bidrage til den faglige udvikling i klinikken, tage (med-) ansvar for- og / understøtte udviklingsopgaver
Vi tilbyder
- Grundig introduktion
- At indgå i et engageret og fagligt højt kvalificeret behandlerteam
- Et fagligt udfordrende arbejdsmiljø med dygtige kolleger
- At indgå i et afsnit baseret på tværfagligt teamsamarbejde med andre faggrupper
- Faglig tilknytning til psykologerne og specialpsykologerne, både i Børne- og Ungdomspsykiatriske klinikker og resten af Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Sjælland
- Stor indflydelse på planlægning og indhold af arbejdsopgaver
- Stærkt lærings- og udviklingsorienteret miljø
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelsen er betinget af, at der, senest ved tiltrædelsen, foreligger tilfredsstillende børne- og straffeattest.
Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri
Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri dækker hele Region Sjælland. I Regionen bor der ca. 185.000 børn og unge. Afdelingen består af ni kliniske afsnit, og de enkelte afsnit har selvstændig daglig ledelse, der alle refererer til afdelingsledelsen. Der er ca. 300 ansatte. Afdelingsledelsen og ledelsessekretariatet er placeret i Roskilde.
Læs mere om afdelingen her.
Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte afsnitsledelsen ved overlæge Susanne Vinkel Koch og oversygeplejerske Ninna Lundsgaard , 58 53 80 80 eller psykologfaglig ledende koordinator Annette Anbert, 20 23 42 82.
Ansøgning
Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse samt dokumentation på certificeringer i Sundhedsplatformen skal medsendes ansøgningen. Ansøgning fremsendes elektronisk via ’søg jobbet’.
Ansøgningsfrist: 14. august 2022
Ansættelsessamtaler: 19. august 2022
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Adresse
Smedegade 16, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Ulla Eriksen - Stillingstyper
Psykolog med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2022 - Regionens jobnr.
017980 - Quick-nr.
433351 - Indrykningsdato
23-06-2022 -
Ansøgningsfrist
14-08-2022 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×