Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 6, 4200 Slagelse

Timelønnede vikarer til Retspsykiatrisk afsnit SL11, Psykiatrien Slagelse

Vil du lære retspsykiatrien at kende og ønsker du, at få en fod indenfor?
Så søger vi timelønnede vikarer, til et ikke fast timetal på afsnit SL11.

Erfaring med retspsykiatri er ikke et krav, men du skal være åben for at lære specialet.
Du skal have følgende kompetencer:
•    Mødestabil
•    Lyst til det kliniske arbejde
•    Interesse for psykiatri og lyst til at specialisere sig inden for det retspsykiatriske speciale
•    Lyst til at arbejde med længere patientforløb 
•    Lyst til relationsarbejdet
•    Lyst til at anvende dine kompetencer og holde dem vedlige
•    Kunne bidrage til et godt arbejdsmiljø 

Du kan have baggrund som f.eks. SSA, sygeplejerske, sygeplejestuderende (med gennemført psykiatripraktik) eller pædagog. Kender du Sundhedsplatformen er det dejligt, ellers sørger vi for at du bliver oplært. Ligeledes tilbyder vi trygtræning, således at du er klædt ordentligt på til opgaven.
Retspsykiatrien
Retspsykiatrien Region Sjælland består p.t. af fire lukkede afsnit med i alt 50 pladser og Sikringsafdelingen med tre afsnit af 10 pladser samt et ambulatorium. 
Patienter kan være indlagt af både behandlingsmæssige og sikkerhedsmæssige årsager.
Afdeling for Retspsykiatri modtager patienter, der har en anbringelses-/behandlingsdom, en kendelse om mentalobservation under indlæggelse eller er anbragt i varetægtssurrogat. 
Vores rammer gør det muligt at tilbyde en meningsfyldt og sammenhængende behandling, der skaber trivsel for både patient og personale.

Vi har en mentaliserende og anerkendende tilgang til vores patienter. Vi arbejder værdibaseret – hvilket betyder at alle medarbejdere skal have den samme forståelse for værdierne og håndtering af disse. Nogle af disse værdier er
• Høj faglighed
• En bred tilgang til psykisk sygdom
• Afgørende brugerindflydelse i behandlingsforløb

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske på SL11 Maibritt Vadstrup, tlf 58 53 63 00 eller på mail mwha@regionsjaelland.dk 
Ansøgningsfrist den 17/7 2022. Samtaler holdes i uge 29
Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentligt brug.

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Maibritt Vadstrup
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-08-2022
  • Regionens jobnr.
    018208
  • Quick-nr.
    433354
  • Indrykningsdato
    29-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    17-07-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Maibritt Vadstrup
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-08-2022
  • Regionens jobnr.
    018208
  • Quick-nr.
    433354
  • Indrykningsdato
    29-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    17-07-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.