Region Sjælland

Region Sjælland

Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk

Vi har mange drømme om dig :-)

 

Jeg hedder Aslaug og er nyansat chefsygeplejerske på Holbæk Sygehus Medicin 2. Jeg har fået æren af at genopbygge vores gastro-medicinske sengeafsnit sammen med et hold dedikerede sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter og så digJ Drømmene er, at rekruttere både nyuddannede og erfarne sygeplejersker, som har lyst til at være med til at opbygge et sengeafsnit igen, efter det har været delvist lukket ned pga sygeplejerskevakancer. Måske er I to eller tre nyuddannede sygeplejersker, som gerne vil starte jeres sygeplejerskekarriere sammen, eller måske er I nogle erfarne sygeplejersker, som har lyst til at prøve noget nyt og spændende, hvor I vil få stor indflydelse på at skabe de nye rammer for afsnittet?

Jeg ser en fordel i at I kommer flere sammen, da det skaber tryghed og sammenhold, når man starter flere sammen og vi kan godt rumme jer alle. Du kan sagtens søge alene også og så sørger jeg for at du kommer til at passe godt ind.

Vi har netop ansat en ny oversygeplejerske, som har mange års erfaring som sygeplejerske og leder. Hun hedder Annette og er tidligere FTR og ved om nogen hvor vigtige rammerne er for at vi kan sikre et godt og trygt arbejdsmiljø. Vi har også ansat en souschef, som hedder Camilla og brænder for at genopbygge vores gastromedicinske sengeafsnit. Vi står derfor med et stærkt hold, som vil udgøre ledelsesfundamentet for afdelingen og sikre, at det er tydeligt for alle parter, hvor vi skal hen og hvordan vi kommer der hen. Vi mangler derfor dig som har mod på at hoppe med på vognen. Er du blevet nysgerrig?

Som chefsygeplejerske vil jeg også gøre mit til, at rammerne for jer sikrer et godt arbejdsmiljø, hvor I sammen med de eksisterende kollegaer vil opleve trivsel og en høj grad af psykologisk tryghed. Og hvordan vil jeg så sikre det? Sammen med den lokale ledelse og vores dedikerede sygeplejespecialister vil vi arbejde med en systematisk kompetenceudvikling af jer nye sygeplejersker, hvor I løbende undervises af lægegruppen og af vores erfarne undervisere, som er vant til at stå for kompetenceudviklingen af alle i sygeplejen. I skal klædes på til arbejdet med de gastro-medicinske patienter, så I føler jer rustede til at pleje og behandle vores patienter.

Jeres kollegaer skal også igennem en opgradering af deres kompetencer, så I sammen kan skabe en høj kvalitet i plejen og behandlingen af vores indlagte. Vi står derfor med en enestående mulighed for at opbygge og danne de bedste arbejdsgange, hvor vi kan arbejde tværfagligt tæt sammen om kerneopgaven og vores patientforløb. Det vil skabe patienttilfredshed og dermed arbejdsglæde hos os, så vi kan gå glade på arbejde hver dag, sammen. Lyder det ik bare godtJ

Du vil få en mentor, som du følger i oplæringsperioden på 4 uger, hvor du er udenfor normeringen. Vi arbejder i blandede vagter og weekender, fx 2-holdsskift med arbejde hver 3. eller 4. weekend. Vi har en fleksibel vagtplanlægning, hvor vi sørger for, at din vagtplan kan tilpasses dine øvrige behov.

Vi tilbyder dig:

4 ugers oplæring udenfor normeringen

Fleksibel vagtplanlægning

Kompetenceudvikling gennem skills træning 4 x årligt

Lokal kompetenceudvikling med læge undervisning og bedside oplæring

Mulighed for videreuddannelse på diplomniveau

Sygeplejefaglig refleksion

En dedikeret personalegruppe der vægter faglig kvalitet og trivsel højt

En populær garvet oversygeplejerske og souschef (begge nyansat sprængfyldt med god energi)

En engageret afdelingsledelse som kontinuerligt arbejder på at sikre gode rammer

Vi forventer at du:

Er glad for at samarbejde og skabe et godt arbejdsmiljø for alle

Er ansvarsbevidst, nysgerrig og ønsker at yde sygepleje på et højt fagligt niveau

Vil indgå i vores stærke kollegiale sammenhold og medvirke til at fastholde en høj trivsel

At du har mod på at blive klædt godt på i alle gastro-medicinske lidelser og behandlinger heraf

Her er hvad en sygeplejerske og en SSA gerne vil sige til dig:

Tør du tage udfordringen op sammen med os? Vi søger dig som har lyst til at være en del af et stærkt fagligt gastroenterologisk team under genopbygning. Trivslen på vores afdeling vægtes højt. Vi har et unikt sammenhold og er kendt for vores rummelighed og omsorg, både overfor patienten og hinanden. Vi har fokus på, at vi løfter opgaverne i fællesskab, med høj faglighed og stor interesse for udvikling. Vi brænder for vores speciale og har store ambitioner for vores ”nye” afdeling. Vi håber du har lyst til at være en del af vores fantastiske kollegiale fællesskab hvor humor og positivitet er en stor del af vores hverdag.

Kærlig hilsen Maja og Hayley

Send os din ansøgning via linket senest den 29. juli. Ansættelsessamtaler arrangeres efter aftale ligesom ansættelsesdatoens start. Du bedes vedhæfte dit CV samt dokumentation for uddannelse. Vi glæder os meget til at høre fra dig. Ønsker du yderligere oplysninger, er du meget velkommen til at kontakte mig på aslaj@regionsjaelland.dk eller chefsygeplejerske Lone Glistrup på lgli@regionsjaelland.dk som er min stedfortræder imens jeg har ferie uge 27. April 2031.

 Løn og ansættelsesforhold:

Sker efter gældende overenskomst og principperne om Ny Løn. Har du brug for at drøfte dine lønkrav, så er jeg åben for en forhandling herom.

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Kontaktperson
    Jette Kaas
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2022
  • Regionens jobnr.
    018216
  • Quick-nr.
    433384
  • Indrykningsdato
    29-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    29-07-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Jette Kaas
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2022
  • Regionens jobnr.
    018216
  • Quick-nr.
    433384
  • Indrykningsdato
    29-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    29-07-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.