Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Borgmester Ib Juuls Vej 52, 5. etage, 2730 Herlev

Bioanalytiker til Afdeling for Klinisk Mikrobiologi, Herlev Hospital

I Afdeling for Klinisk Mikrobiologi, Herlev og Gentofte Hospital har vi en fast bioanalytikerstilling ledig til besættelse snarest muligt.
Til at starte med kommer du til at arbejde i det bakteriologiske afsnit, men på sigt bliver der også mulighed for at arbejde med molekylærbiologi. Det er afdelingens vision at der er et stærkt samarbejde på tværs af opgaverne i afdelingen.   

Vi udfører mikrobiologisk diagnostik og rådgivning indenfor bakteriologi, virologi, serologi, parasitologi og mykologi for Herlev, Gentofte og Nordsjællands Hospital, samt den primære sundhedstjeneste indenfor optageområdet i Region Hovedstaden. Afdelingen er ansvarlig for den infektionshygiejniske rådgivning og fremstiller tillige bakteriologiske substrater og transportmedier.

Afdelingen har ca. 180 ansatte og er med et samlet årligt prøveantal på mere end en million, en af de største mikrobiologiske afdelinger i Danmark.

Vi arbejder på en fremtidig akkreditering, efter standarden ISO 15189 og vi tilbyder medindflydelse i et inspirerende og udviklende tværfagligt samarbejde med læger, bioanalytikere, laboranter, molekylærbiologer, sekretærer, hygiejnesygeplejersker og andre faggrupper. 

Vi værner om det gode arbejdsmiljø, der bl.a. kommer til udtryk gennem gensidig tillid og respekt, god kommunikation og respektfuld håndtering af arbejdets udførelse. Vi har i foråret nedsat teams der har til formål at styrke den eksterne kommunikation fx. i forhold til sociale medier, samt øge samværet i afdelingen i form af fx. foredrag, kreagrupper, biografture m.m. Det er muligt at blive en del af disse teams, hvis det har interesse. 

I vores afdeling er kompetenceudvikling, i relation til faglig og personlig udvikling, forankret i afdelingens kultur og som afdeling arbejder vi hele tiden på at udvikle os efter rekvirenternes- og samfundets behov.

KMA er en moderne arbejdsplads, hvor vi gør brug af det nyeste teknologiske udstyr i laboratorierne, hvilket understøtter analysesvar af høj kvalitet og medvirker til at skabe et godt arbejdsmiljø.

Vi vil fortsat stille krav til egne resultater, herunder forskning og udvikling, og vi tror på, at vi dermed til stadighed gør afdelingen til en attraktiv, inspirerende og konkurrencedygtig arbejdsplads.

Vi tilbyder

  • Arbejdsopgaver indenfor bakteriologi og molekylærbiologi
  • Et job med fokus på ”Godt behandlet”, der både gælder patienter og de ansatte
  • Et godt tværfagligt og socialt miljø med dygtige og aktive kolleger
  • Indflydelse på egne arbejdstider
  • Modtagelse og udpakning af klinisk mikrobiologisk prøvemateriale
  • Udsåning, mikroskopi og inkubering af prøvemateriale
  • Aflæsning, identifikation, diagnosticering og følsomhedsbestemmelse
  • Grundig teoretisk og praktisk oplæring
  • Løbende intern undervisning og efteruddannelse

Vi forventer, at du

  • Er uddannet bioanalytiker
  • Er fleksibel, engageret og ansvarsbevidst med fokus på faglig kvalitet
  • Har kendskab til IT på brugerniveau
  • Flair for teknisk udstyr
  • Sans for orden og systematik
  • Deltager i afdelingens vagtordning

Ansættelsesvilkår

Stillingen er, som udgangspunkt, en fuldtidsstilling og er til besættelse snarest muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Bioanalytikere og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Ansøgningsprocedure

Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte overbioanalytiker Irene Møller Jensen, telefon 38683701 eller overbioanalytiker Nina Claren, telefon 38686409.

Du kan læse mere om afdelingen på: https://www.herlevhospital.dk og på vores profiler på de sociale medier:

Ansøgningsfristen er den 14. august 2022. Der holdes ansættelsessamtaler løbende. Invitation til samtale vil ske via jobportalen.

Ansøgning og CV sendes online via linket herunder.

Følg os på vores sociale medier
Facebook: https://www.facebook.com/Kliniskmikrobiologi.HGH/
LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/82951983/admin/
Instagram: https://www.instagram.com/mikrobiologi_paa_hgh/

New Facebook Logo 2021 | PnggridLinkedInInstagram logo - Orkla.dk

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Kontaktperson
    Irene Møller Jensen
    irene.moeller.jensen@regionh.dk
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls Vej 52, 5. etage, 2730 Herlev
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    242386
  • Quick-nr.
    433443
  • Indrykningsdato
    30-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    14-08-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls Vej 52, 5. etage, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Irene Møller Jensen
    irene.moeller.jensen@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    242386
  • Quick-nr.
    433443
  • Indrykningsdato
    30-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    14-08-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.