Region Sjælland

Region Sjælland

Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk

Jordemoder på Holbæk Sygehus, her kan du være i hele dit jordemoderliv

Vi har fundet en af opskrifterne på det langtidsholdbare jordemoderliv, og nu skal du høre hvorfor:

På Holbæk Sygehus arbejder jordemødrene i hele virksomhedsområdet fra første UL-scanning til PKU og efterfødselssamtale. Du kan arbejde med de dele af faget, som du brænder mest for – konsultation, indlagte svangre, fødsler, barslende – der er mange kombinationsmuligheder.

Svangre- barsels- og fødeafdeling ligger på samme gang og vi kender hinanden på kryds og tværs. Vi deler vagtstue, røverhistorier og arbejdsopgaver.

Her er der god mulighed for at nyuddannede kollegaer kan lande i faget – vi har KJS døgnet rundt og god mulighed for sparring. Samtidig har vi en stor gruppe af erfarne jordemødre. Et godt mix af kompetencer i afdelingen. Vi har netop nu ledige stillinger, fordi vi siger farvel til to kollegaer, der går på pension. Her er arbejdsbyrden og vagterne fordelt på en sådan måde, at man kan holde til et helt jordemoderliv. Her er også jordemødre ansat i fleksjob.

Du er aldrig alene i vagt. Her er ca. 50 jordemødre og 7 SSA’ere. Stort nok til, at det er sjovt, småt nok til at vi kender hinanden godt – og med ca. 150 fødsler pr. måned er det ikke rigtigt småt.

Vil du høre mere, så ring til Camilla Møller, vicechef for fødeafsnittet eller Signe Dueholm, vicechef for konsultationer og svangre- og barselsafsnittet.
Du er velkommen til at komme forbi til en rundvisning før du sender en ansøgning. Du er også velkommen til en uforpligtende snak med skemalægger Stine Roswall hvis skemaets udformning er afgørende for din interesse.

Stillingerne er i udgangspunktet på 37 timer, men kan efter aftale have lavere timetal. Mulighed for fast indlagt afspadsering fra 37 til 33 timer.

Vi tilbyder arbejde hver anden eller hver tredje weekend.
Stillingerne er til besættelse 1. september eller efter aftale

 

Vi søger:

Jordemødre med dansk autorisation
Vi hører også gerne fra dig, der har fået bevilliget fleksjob – måske er vi et godt match?

 

Vi tilbyder:

Visionær og nærværende ledelse, der insisterer på at finde brugbare løsninger og gode veje på både de store linjer og de små hverdagsproblemer. Det drejer sig både om de fag-faglige og de menneskelige dele af livet.

Stor indflydelse på eget skema – mulighed for pendlerstilling, og arbejde hver 2. eller 3. weekend samt fast indlagt afspadsering i en fuldtidsstilling.

Ingen nattevagter fra du fylder 60.

Mulighed for fast dagfunktion på fast hverdag, så du har forudsigelighed i dit skema også selvom du ikke vil have konsultation.

Klinisk jordemoder supervisor er tilgængelig døgnet rundt, så der er mulighed for faglig sparring.

Vi glæder os til at høre hvilke funktioner, du brænder for, så vi sammen kan lave en god stillingssammensætning til dig.

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 30 eller efter aftale.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Camilla Møller

cakrn@regionsjaelland.dk

Tlf.: 40 24 91 80

Signe Dueholm

scdu@regionsjaelland.dk

Tlf.: 24 92 22 37

Ansøgningsfrist:

21. juli 2022

Ansættelse:

1. september 2022

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Kontaktperson
    Camilla Møller
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2022
  • Regionens jobnr.
    018306
  • Quick-nr.
    433495
  • Indrykningsdato
    30-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    21-07-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Camilla Møller
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2022
  • Regionens jobnr.
    018306
  • Quick-nr.
    433495
  • Indrykningsdato
    30-06-2022
  • Ansøgningsfrist
    21-07-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.