Region Sjælland

Region Sjælland

Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk

Kvalitets- og udviklingsjordemoder

Jordemoder med kandidatuddannelse søges til Holbæk Sygehus

Vores kvalitets- og udviklingsjordemoder er på barsel, og derfor søger vi to jordemødre til faste stillinger, hvor dette barselsvikariat og andre kvalitets-opgaver er indeholdt i funktionen til udgangen af 2023 og med mulighed for forlængelse efterfølgende. 

Du kan forvente at arbejdet fordeles med 1/3 kvalitets- og udviklingsfunktion i dagtid på hverdage og 2/3 kliniske vagter med skiftende arbejdstid. Der er mulighed for at arbejde hver anden eller hver tredje weekend, samt mulighed for indlagt afspadsering fra 37 til 33 timer. Du kan arbejde hjemmefra nogle af de dage, hvor du er planlagt til kvalitetsarbejde.

Stillingerne er på 37 timer og til besættelse snarest eller efter aftale.

Hvem er vi?

Vi er en visionær afdeling, der insisterer på at finde brugbare løsninger og vælge de gode veje på både de store linjer og de små hverdagsproblemer. Dette gælder både i det faglige og i de menneskelige forhold.

Her får du mulighed for at bruge dine kompetencer som kandidat til løbende at videreudvikle og justere faglige procedurer. På Holbæk Sygehus er der ikke langt fra tanke til handling, og med en flad ledelsesstruktur er det nemt at komme med gode forslag og se dem blive implementereret i afdelingen.

Med ca. 150 fødsler om måneden er vi et fødested i en passende størrelse. Vi vægter højt at være en afdeling, hvor der planlægges individuelle patientforløb og hvor vi tværfagligt og åbent kan drøfte både faglige og organisatoriske udviklingsmuligheder.

Her er kort vej til øverste ledelse, og med ca. 50 jordemoderkollegaer og 7 SSA’ere vil du hurtigt kende os alle.

 

Vi søger en jordemoder med:

  • Solid klinisk erfaring og gerne videreuddannelse som kandidat
  • Gode samarbejdsevner
  • Høj faglig standard og gode kommunikative evner på skrift og mundtligt
  • Evne til at omsætte viden til faglige tiltag, herunder videreformidling
  • Lyst til at arbejde tværfagligt og interesse i at arbejde med både kvalitets og udviklingsfunktion og klinisk arbejde

 

Vi tilbyder en afdeling:

  • Hvor faglighed, kvalitet og visionær udvikling vægtes højt
  • Hvor fokus er på gode, individuelle patientforløb
  • Med høj trivsel, godt kollegaskab og tværfagligt samarbejde
  • Med et godt arbejdsmiljø, som vi konstant arbejder på at vedligeholde
  • Med nærværende og engageret ledelse
  • Med mulighed for faglig udvikling
  • Med stor indflydelse på arbejdstilrettelæggelse, mulighed for delvis hjemmearbejde
  • Med faglige workshops, teamtræning, temadage og sociale arrangementer

Har du lyst til at høre mere om stillingen og evt. komme til en uforpligtende rundvisning før du søger, så kontakt vicechefjordemødre Camilla Møller eller Signe Dueholm. Du er også velkommen til en uforpligtende snak med skemalægger Stine Roswall, hvis skemaets udformning er afgørende for din interesse.

 

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Kontaktperson
    Camilla Møller
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2022
  • Regionens jobnr.
    018330
  • Quick-nr.
    433551
  • Indrykningsdato
    01-07-2022
  • Ansøgningsfrist
    21-07-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Camilla Møller
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2022
  • Regionens jobnr.
    018330
  • Quick-nr.
    433551
  • Indrykningsdato
    01-07-2022
  • Ansøgningsfrist
    21-07-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.