Region Midtjylland

Fenrishus

Fenrisvej 37, 8210 Århus V

Social- og sundhedsassistent søges til nattevagter på Fenrishus

Da vi modtager flere børn og unge, søger vi en social- og sundhedsassistent til at varetage nattevagtsfunktioner på Fenrishus. Har du lyst til at være en del af et større nattevagtsteam, og mod på faglig udfordring og udvikling, er dette job måske noget for dig.

Om Fenrishus:
Fenrishus er en afdeling under Specialområde Børn og Unge (SBU) og ligger på Fenrisvej i Aarhus. Her modtages børn og unge i alderen 0-25 år, med massive og varige psykiske og fysiske handicap. På Fenrishus arbejder social og sundhedsassistenter, sygeplejersker, pædagoger og terapeuter i et stærkt tværfagligt miljø.

Gennem observationer og plejemæssige tiltag sikrer vi, at børnene og de unges helbred er bedst muligt. Vi behandler, i samarbejde med speciallæger i pædiatri, de komplikationer børnene og de unge har eller får, som følge af deres handicap. Indsatsen foregår i et tæt samarbejde med børnenes forældre.

Da alle børn og unge på Fenrishus har diagnoser af livstruende karakter, og deraf kortere forventet levetid, arbejdes ud fra den palliative tilgang, hvilket kort fortalt indebærer fokus på lindring af lidelse, samt livskvalitet for det enkelte barn/ung og dennes familie.

Vi tilbyder:
  • et arbejde med børn og unge, der har komplekse problemstillinger, hvor fokus er på deres ressourcer, behov og livskvalitet
  • en spændende arbejdsplads i et stærkt fagligt og udviklende miljø, hvor respekt, tværfagligt samarbejde, omsorg, nærvær og åbenhed er nøgleordene
  • at dine idéer til udvikling af afdelingen tages seriøst af ledelsen
  • et selvstændigt arbejde med mulighed for personlig og faglig udvikling
  • et meningsfyldt arbejde med gode kollegaer og nætter der sjældent er ens
  • et arbejde, hvor du kan gøre en forskel
  • individuelt introduktionsprogram til SBU og oplæring på Fenrishus
Forventninger til dig:
Når du er på arbejde har du, sammen med dine kolleger, det sundhedsfaglige ansvar. Det forventes, at du ligeledes aktivt deltager i det pædagogiske arbejde omkring børnene og de unge. Samarbejdet bygger på gensidig dialog og åbenhed. Dette arbejde prioriterer vi højt hele døgnet på Fenrishus.

Som social- og sundhedsassistent på Fenrishus arbejder du professionelt med børn og unge med komplekse problemstillinger. Det er et arbejde, som kræver stor faglig dygtighed og respekt for det enkelte menneske. I barnet og den unges sidste tid, er fokus på lindring på højt niveau sammen med et stort fokus på livskvalitet, det centrale omdrejningspunkt.

Vi ønsker en åben og aktiv kollega, som vil medvirke til, at afdelingen er et trygt sted at være for børnene, de unge og deres familier.

Har du erfaring inden for området er det en fordel, men ingen betingelse.

Om SBU:
SBU består af syv specialiserede afdelinger, tre interne skoler og en specialbørnehave, som hver dag yder en individuelt tilpasset indsats for børn og unge med kognitive vanskeligheder, nedsat psykisk- og fysisk funktionsevne, udviklingsforstyrrelser, adfærdsmæssige- og sundhedsfaglige problemstillinger. Herudover tilbyder vi STU og individuelt tilrettelagte dagtilbud.

Det gør os i stand til at træde til, når kommunerne efterspørger et særligt specialiseret tilbud. For os er det en vigtig samfundsmæssig opgave at skabe muligheder for de mest udsatte børn og unge. Vi arbejder tæt sammen med pårørende, kommuner og andre myndigheder for at sikre de allerbedste rammer for vores målgrupper.

Vi vil være Danmarks førende specialtilbud til børn og unge. Derfor lægger vi vægt på uddannelse, innovation og udvikling, så vi også fremover sikrer høj kvalitet og specialisering i vores tilbud.

Læs mere om SBU her: www.sbu.rm.dk.

Arbejdstid:
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer. Hvis lavere timetal ønskes, er der mulighed for at aftale dette.
Nattjenesterne er inden for tidsrummet 23 til 08. Der arbejdes hver 2. weekend eller 3. weekend, og som udgangspunkt ikke mere end fem tjenester i træk.

Yderligere oplysninger:
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem FOA og Danske Regioner.

Er du interesseret i at vide mere om stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder, Ulla Monrad Jensen, på tlf. 2343 8525.

Tiltrædelse pr. 1. oktober 2022 eller snarest muligt.
Ansøgningsfrist den 28. september 2022, men vi tager stillingsopslaget af, når de rette kandidater er fundet.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Socialområdet
  • Kontaktperson
    Sofia Riis Kyndesen
  • Adresse
    Fenrisvej 37, 8210 Århus V
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2022
  • Regionens jobnr.
    37270
  • Quick-nr.
    434570
  • Indrykningsdato
    27-07-2022
  • Ansøgningsfrist
    28-09-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Socialområdet
  • Adresse
    Fenrisvej 37, 8210 Århus V
  • Kontaktperson
    Sofia Riis Kyndesen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2022
  • Regionens jobnr.
    37270
  • Quick-nr.
    434570
  • Indrykningsdato
    27-07-2022
  • Ansøgningsfrist
    28-09-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.