Region Sjælland

Region Sjælland

Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk

Ledende overlæge søges til skadessektionen, Holbæk Akutafdeling

 

Ledende overlæge søges til skadestuesektionen, Holbæk Akutafdeling. Som ledende overlæge er du fagligt ansvarlig for drift og udvikling af afdelingens travle og velfungerende skade-funktion i tæt samarbejde med sektionens oversygeplejerske.

Du kan have en baggrund fra fx. akutmedicin eller ortopædi - det vigtigste er at du vil være med til at sætte ambitiøse faglige mål for sektionen og for afdelingen. 

Som ledende overlæge hos os bliver du

  • Del af et team af læger med stor interesse for at udvikle specialet
  • Ansvarlig for udviklingen af ”din” del af afdelingen, skadestuefunktionen
  • Del af et fagligt miljø med fokus på udvikling af akutmedicin
  • Del af den samlede ledelsesgruppe på afdelingen
  • Tilbud efteruddannelse i akutmedicin efter dine behov

Om Holbæk Akutafdeling

Akutafdelingen på Holbæk Sygehus er en selvstændig afdeling med cirka 80 sygeplejersker, og 42 læger og 14 sekretærer ansat. Vi arbejder i mindre teams i hverdagen og afdelingen har ry for at have et godt arbejdsmiljø. Afdelingen består af tre afsnit: Skadestue, modtagelse og Akut Diagnostisk Enhed (ADE)

Afdelingen er opbygget efter forbillede fra visse amerikanske akutafdelinger, hvor patienterne har et kort, koncentreret ophold, hvor de diagnostisk afklares hurtigt. Patienterne er i akutmodtagelsen i gennemsnit under fire timer fra ankomst, når de skal indlægges. På de fire timer skal vi have stillet en diagnose og startet behandling. Afdelingen har behandlingsansvaret for cirka 95% af de akutte patienter, der kommer til sygehuset.

I vores sengeafdeling, Akut Diagnostisk Enhed, udreder og behandler vi en varieret gruppe af primært intern medicinske patienter. Fx patienter der skal have en mere kompliceret udredning.

Og så har vi naturligvis skadestuefunktionen, som du skal høre mere om:

Om skadestuefunktionen

I skadestuefunktionen modtager vi cirka 23.000 patienter om året. De er alle forvisiteret via egen læge eller via Region Sjællands Akuttelefon. Skadefunktionen ligger organisatorisk i akutmedicinsk regi og bemandes af sygeplejersker, behandlersygeplejersker og læger fra akutafdelingen.

Vi har fokus på udvikling af vores behandlingstilbud i skadestuen og akuttelefonen. Fx har vi indført nye principper for procedurerelateret smertebehandling af børn (midazolam, nasal-ketamin/sufenta og andre muligheder) og vi har indført mulighed for brug af video i akuttelefonen (sms-til-video-løsning). Arbejdet foregår i tæt samarbejde med fx ortopædkirurgisk afdeling.

Hvad kan vi tilbyde dig
- Spændende klinisk orienteret hverdag
- Et godt kollegial arbejdsmiljø, hvor du arbejder i teams med andre læger
- Efteruddannelse indenfor akutområdet
- Mulighed for deltid eller orlov ved behov

Forventningsafstemning

Vi forventer at du

  • Har en faglig solid erfaring fra arbejdet i en skadestue og den gruppe af patienter man ser der.
  • Har erfaring med ledelse og udvikling af patientforløb
  • Har erfaring kvalitetssikringsarbejde
  • Kan li’ at undervise kollegaer

Vi kan ikke tilbyde dig forudsigelige 8-16 hverdage og masser af kontordage. Du forventes at lede per eksempel, i klinikken, hvor du underviser, supervisrere og også selv tager patienter.
Der indgår ikke direkte økonomiansvar i stillingen, men et fagligt og driftsmæssigt ansvar for at sikre gode arbejdsgange og ordentlige patientforløb.
I stillingen indgår ansvar for den overordnede koordineringen af afdelingens faste hold af stud med vikarer (som har egen vagtplanlægger).

Løn- og ansættelsesvilkår

Du forventes at kunne gå som bagvagt i klinikken efter relevant oplæring. Aktuelt er bagvagter i tilstedeværelse indtil kl 23 på hverdage og derefter i beredsskabsvagt fra hjemmet.

Måske interesseret?

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Peter Hallas på phaa@regionsjaelland.dk

Vi vurderer ansøgninger løbende - så hvis du er interesseret skal du ikke vente med at søge.

Ansøgning skal indeholde en beskrivelse af kompetencer fordelt på de 7 lægeroller

 

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Kontaktperson
    Peter Hallas
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Stillingstype
    Leder
  • Speciale
    Akutmedicin & Almen medicin & Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2022
  • Regionens jobnr.
    018992
  • Quick-nr.
    434741
  • Indrykningsdato
    01-08-2022
  • Ansøgningsfrist
    24-08-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Peter Hallas
  • Stillingstype
    Leder
  • Speciale
    Akutmedicin & Almen medicin & Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2022
  • Regionens jobnr.
    018992
  • Quick-nr.
    434741
  • Indrykningsdato
    01-08-2022
  • Ansøgningsfrist
    24-08-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.