Lægesekretær til Neuro-Orto og Traume Intensivt Afsnit (NOTIA) søges
Ønsker du nye udfordringer, og vil du være med der, hvor du hver dag kommer til at gøre en positiv forskel sammen med engagerende kolleger samt have medindflydelse på sammensætningen af dine arbejdsopgaver, så er det dig, vi søger!Vi søger en lægesekretær til sekretariatet på Anæstesi og Intensiv med primærfunktion på NOTIA, Aalborg Universitetshospital Syd pr. 01.09.2022 eller efter nærmere aftale. En fuldtidsstilling med arbejdstid mellem kl. 07.30 - 15.00, weekendvagt ca. hver 6. uge med mulighed for hjemmearbejde samt 1-2 helligdagsvagter i løbet af året (dagstid).
Arbejdsopgaver
Du vil blive den ene del af et team på 2 lægesekretærer, der dagligt skal sikre en effektiv drift på afsnittet. Vi søger dig, der har gå-på-mod, flair for IT, er rummelig, fleksibel og imødekommende samt vægter det gode arbejdsmiljø og ordentlighed højt. Vi er et lille sekretariat, der skal varetage en stor afdeling, hvorfor holdånd og ansvarsbevidsthed er en absolut must have egenskab.
Du vil både få egne opgaver og ansvarsområder samt skulle løse både mono-og tværfaglige opgaver i samarbejde med afdelingens øvrige sekretærer. Vi løser mange alsidige opgaver, og ikke to dage er ens, men dagligt er der journalskrivning, registrering, telefonpasning og patient/pårørendekontakt som kerneopgaver. Udover disse vil der også være få møder med referatskrivning, som alle sekretærer tager del i.
Vi tilbyder bl.a.:
- En ansvarsfuld stilling hvor du arbejder selvstændigt og med stor medindflydelse på opgavesammensætningen
- Du bliver tilkoblet en mentor fra dag 1 og har altid mulighed for sparring samt sidemandsoplæring i nye opgaver
- En stilling i en afdeling der værdsætter høj faglighed, og hvor vi har respekt for hinandens faglig- og forskelligheder
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
Vi ønsker
- Du er uddannet lægesekretær eller tæt på at være det
- Du kan arbejde i et miljø, hvor patienterne ofte er kritisk syge samt håndtere pårørende i krise
- Du har flair for IT og gerne kendskab til NordEPJ
- Du har et godt overblik og kan prioritere i dine opgaver
- Du kan arbejde selvstændigt, er pligtopfyldende og ansvarsbevidst
- Du er empatisk og kan rumme forskelligheder
- Du har en positiv indstilling og ønsker at være med til at skabe det bedste patientforløb samt bidrage aktivt til et godt arbejdsmiljø
Om os
Vi er på nuværende tidspunkt 13 lægesekretærer fordelt på 5 intensive afsnit og 2 matrikler, 1 forskningssekretær, SAK-studerende og lægesekretærelever under ledelse af 1 ledende lægesekretær. Afdelingen er i en rivende udvikling og der forventes at skulle udvides med flere sekretærer i den nærmeste fremtid mod udflytningen til Nyt Aalborg Universitetshospital, hvorfor dette også stiller store krav til vores evne til at samarbejde på tværs, som vi har et stort fokus på.
Neuro-Orto og Traume Intensivt Afsnit (NOTIA) er et højt specialiseret intensivt afsnit med op til 7 intensive pladser. Vores patientkategori er kritisk syge patienter med behov for tæt overvågning og observation. Størstedelen af patienterne er akut indlagte efter traume og/eller efter akut opstået sygdom i centralnervesystemet. Desuden modtager vi patienter til tæt observation efter neurokirurgi og neurointerventionsbehandling. Indlæggelsestiden er varierende afhængig af kompleksiteten i patienternes forløb. Vores patientgruppe dækker både unge, ældre samt nogle få børn. Vi har ofte en del pårørende i afsnittet, og vi vægter, at pårørende medinddrages og tilbydes optimal støtte og omsorg. Der er i dagligdagen et stort fagligt engagement, hvor dagens udfordringer løses i et tværfagligt team, og hvor alle bidrager til en positiv stemning i afsnittet.
Det praktiske
Ansøgningsfrist: 21.08.2022
Samtaler forventes afholdt: 25.08.2022
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende HK-overenskomst for lægesekretærer.
Vil du vide mere
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Pernille Hvam Sørensen på telefon 40 12 38 80 eller mail p.hvam@rn.dk.
Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital - Adresse
Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg -
Kontaktperson
Pernille Hvam Sørensen - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2022 - Regionens jobnr.
13599 - Quick-nr.
434829 - Indrykningsdato
03-08-2022 -
Ansøgningsfrist
21-08-2022 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette
-
Lægesekretær/sundhedsfaglig koordinator
Aalborg Universitetshospital | Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
LægesekretærOpslået
22-03-2024Ansøgningsfrist
19-04-2024 -
Projektkoordinator til Forskningsenheden i Anæstesi og Intensiv Afdeling, Aalborg Universitetshospital
Aalborg Universitetshospital | Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
LægesekretærOpslået
25-03-2024Ansøgningsfrist
02-04-2024 -
Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator til Gynækologisk ambulatorium
Aalborg Universitetshospital | Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
LægesekretærOpslået
26-03-2024Ansøgningsfrist
15-04-2024