Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Er du vores nye kollega i Afdeling for Infektionssygdomme på Rigshospitalet?

Efter et indtag af flere patienter tilbyder vi nu et 1-års vikariat på 37 timer ugentligt med mulighed for forlængelse i vores ambulatorie.

Ambulatorie er for dig, der

  • trives med at 70% af din arbejdsdag består af ad hoc-opgaver
  • holder af at tale i telefon
  • ser det som din fornemmeste opgave at servicere patienterne med et smil
  • er indstillet på at understøtte sygeplejerskerne og lægerne i deres arbejde
  • mener at Sundhedsplatformen er en gave, der bliver ved med at give
  • bliver opstemt over ord som; kodefordeler, visitation, aftaleanmodninger, etc.
  • ikke er bange for at blive forstyrret
  • synes det er fedt at nørde med arbejdslister
  • bare er helt vildt tosset med at to arbejdsdage aldrig nogensinde er ens

Vi er kendetegnet ved tværfaglighed og et dedikeret personale, der alle har fokus på det bedste forløb for patienterne. Afdeling for Infektionssygdomme er et højt specialiseret og bredt speciale, der bl.a. varetager udredning og behandling af patienter med HIV, hepatitis, tuberkulose, tropesygdomme, immundefekter, cystisk fibrose.

Vi tilbyder god onboarding og oplæring ud fra at du skal kende, kunne og beherske vores arbejdsgange. Tværfagligt i afdelingen bliver der løbende planlagt undervisning, så du bliver klædt på i forhold til vores speciale.

Vi ønsker, at du

  • Er uddannet lægesekretær
  • Er en teamplayer
  • Er it-kyndig og med kendskab til sundhedsplatformen
  • Har lyst til at yde optimal service for vores patienter
  • Har lyst til at samarbejde mono- som tværfagligt
  • Tager ejerskab gennem tydelig involvering og er med til at øge kvaliteten og udviklingen af vores arbejde

Vi tilbyder dig

  • 37 timer ugentligt mandag til fredag.
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Introduktion/oplæring i både ambulatorie og sengeafsnit.
  • At sætte dit potentiale, din viden og din erfaring i spil
  • Arbejdsfællesskab hvor vi er fælles om at komme i mål og videre
  • Løbende personalemøder, 1:1-samtaler efter behov og årlig MUS

Vi har ikke faste hjemmearbejdsdage, men det er en mulighed, hvis det handler om at få enderne til at mødes og afdelingens øvrige drift kan bære det.

Vi er fordelt med et stort ambulatorie på 2. sal, som er normeret til 4 lægesekretærer. På 3. sal sidder der en sundhedssekretær og varetager opgaver bredt for afdelingen. På 4. og 5. sal fordeler to lægesekretærer sengeafsnittene mellem sig. Der er opgaver som er specifikt tilknyttet de enkelte afsnit, men langt de fleste registreringsmæssige opgaver er et fælles ansvar som vi løser i dialog med hinanden.

Vi er en lille sekretærgruppe og er derfor afhængige af ikke kun hinanden, men også af et arbejdsmiljø, hvor tonen er ordentlig. Der kan være dage, hvor det hele går lidt stærkt og hvor et godt overblik og en hjælpende hånd er nødvendig for at komme i mål og videre.

Stillingen er til ansættelse den 1/10-22, men vi venter rigtig gerne på DIG.
Vi glæder os til at modtage en motiveret ansøgning, hvor du fortæller om dig, dine egenskaber og det som du kan tilføje afdelingen.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst mellem Regionernes Løn- og Takstnævn og HK-Kommunal for lægesekretærer m.fl.

Du er velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Frederikke Løye på telefon 35 45 88 01 for yderligere information. Ansøgningsfristen er fredag den 26. august 2022. Samtaler holdes løbende.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Frederikke Løye-Philipsen
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2022
  • Regionens jobnr.
    243129
  • Quick-nr.
    435042
  • Indrykningsdato
    09-08-2022
  • Ansøgningsfrist
    26-08-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Frederikke Løye-Philipsen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2022
  • Regionens jobnr.
    243129
  • Quick-nr.
    435042
  • Indrykningsdato
    09-08-2022
  • Ansøgningsfrist
    26-08-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.