Region Sjælland

Region Sjælland

Sygehusvej 10, 4000 Roskilde

Jordemoder til fast stilling på Fødegangen/Afsnit for gravide i Gynækologisk/Obstetrisk afdeling, Sjællands Universitetshospital i Roskilde - kopi

 
 

Sjællands Universitetshospital i Roskilde søger Jordemødre til svangre- og fødegang

Vi har fået en generel opnormering på fødegangen, hvilket betyder at vi mangler dig!

Se en kort præsentation af afdelingen her:
Roskilde Fødeafdeling - square.mov (vimeo.com)

Afdelingen er en specialafdeling med ca. 2400 fødsler årligt. Vi har en fødegang med seks fødestuer, et svangreafsnit med både ambulant funktion, igangsættelser og indlagte gravide samt en barselsgang med 14 sengepladser og mulighed for overnattende partner. Vi har specialfunktioner i Region Sjælland, der betyder, at vi har en varieret obstetrik, masser af normale fødsler, men også komplicerede forløb. Vi har jordemoderkonsultation i Roskilde, samt udekonsultation på tre lokaliteter i optageområdet.

Som ny jordemoder i afdelingen, får du et grundigt introduktionsprogram som sammensættes af vores onboarding-jordemoder på baggrund af dine kompetencer og erfaringsgrundlag.
Vi tilbyder mentorforløb, sutureringskursus og jævnlige netværksdage for nyuddannede som en del af ansættelsen. 
Er du erfaren, har du mulighed for at få alle dine kompetencer i spil samt at bidrage til nye faglige tiltag.

Vi har gode patientforløb og et godt kollegaskab. Vi har kliniske jordemoderspecialister i tilstedeværelsesvagter og social-og sundhedsassistenter i alle vagter samt et godt tværfagligligt samarbejde.
 

Afdelingen fokuserer på:

  • At skabe kontinuitet og gode patientforløb.  
  • At styrke fagligheden hos personalet
  • Tværfagligt samarbejde kendetegnet ved gensidig respekt og sparring
  • Arbejdsmiljø, både ved lokale tiltag i afsnittene og ved fælles temadage i afdelingen.
  • ”Linkøpingmodellen”, hvor der fokuseres på at nedbringe sectiofrekvensen hos normale førstegangsfødende.

På vores afdeling ligger svangre og fødegang tæt sammen. I din ansættelse vil du få mulighed for at vælge, hvad du brænder allermest for, og du vil kunne arbejde på det ene eller på begge afsnit efter ønske. Du har endvidere mulighed for at få jordemoderkonsultation.

Lønnen sammensættes ud fra en kompetencelønmodel, der gør lønforhandlinger og muligheder mere overskuelige for den enkelte og giver mulighed for mærkbare tillæg vurderet efter kompetencer.
Der er mulighed for fast afspadsering af tillæg (”normreduktion”) hvis du er fuldtidsansat.

Sygehuset ligger lige ved siden af stationen, så det er nemt at komme på arbejde, ligegyldigt hvor i landet du kommer fra.

Har du lyst til at høre mere, er du velkommen til at ringe til:

Vicechefjordemoder på Fødegangen; Signe Landorph 23 35 20 74

Konstitueret vicechefjordemoder på Svangregangen; Stine Doile Tobiasen 21 28 31 94

Chefsygeplejerske Marianne Schmidt Zachariassen 23 35 22 01

Ansøgningsfrist: 12. september 2022

Der vil blive holdt ansættelsessamtaler i uge 38.

Yderligere info:
Vi har arbejdet med strukturelle tiltag for at styrke samarbejdet; jordemoder/læge konference om aftenen, og en obstetrisk konference hver morgen, hvor alle forløb drøftes hele bordet rundt af studerende, jordemødre og læger, og hvor vi tre gange om ugen gennemgår interessante forløb, også dem der lykkedes pga. høj faglighed og fokus på styrken i den normale fødsel.

Vi er uddannelsessted for jordemødre og læger og har learningslab på fødegangen. Vi gennemfører obstetriske tværfaglige skills træning og tværfaglig simulationstræning, hvor vi arbejder med aktuelle obstetriske områder i workshops og med små foredrag.

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Kristina Nielsen
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2022
  • Regionens jobnr.
    019144
  • Quick-nr.
    435047
  • Indrykningsdato
    09-08-2022
  • Ansøgningsfrist
    12-09-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Kristina Nielsen
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2022
  • Regionens jobnr.
    019144
  • Quick-nr.
    435047
  • Indrykningsdato
    09-08-2022
  • Ansøgningsfrist
    12-09-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.