Radiografer til Røntgen og Skanning, Regionshospitalet Randers
Radiografer til Røntgen og Skanning, Regionshospitalet RandersRøntgen og Skanning udvider og vi søger derfor radiografer til både faste fuldtidsstillinger og til vikariater.
Der vil være mulighed for ansættelse snarest eller med start i løbet af vinteren 2022/2023
Røntgen og Skanning, Randers består af et stort billeddiagnostisk afsnit og en satellit i forbindelse med hospitalets akutafdeling. I satellitten foregår de fleste aktiviteter aften/nat og weekend. Derudover betjener vi dagligt en lille røntgenfunktion i Grenå Sundhedshus (knogler + thorax), hvorfra der må påregnes tjeneste ca. 10 dage/år (kl. 8.00- 22.00). Røntgen og Skanning er alt i alt en meget alsidig afdeling og du bliver del af en gruppe på ca. 60 radiografer/røntgensygeplejersker.
Afdelingen råder apparaturmæssigt blandt andet over:
Tre på vej mod 4 CT-skannere, den ene placeret i akut-afd.
Tre MR-skannere, to 1,5T og en 3 T.
Fire ultralydsrum, det ene placeret i akut-afd.
Syv knogle/thorax rum, to placeret i akut-afd og et i Grenå
Et gennemlysningsrum
En DEXA-skanner
I løbet af efteråret tager vi den første af vores nye Siemens CT-skannere i brug i nyindrettede lokaler og i løbet af vinteren kommer der 2 mere, men er du mere interesseret i konventionel røntgen eller MR og har erfaring med dette, så send gerne en ansøgning også.
Røntgen og Skanning er en afdeling, hvor kvalitet, produktivitet og faglig udvikling er højt prioriteret. Vi forventer, at vores medarbejdere tager aktivt del i kvalitetsudviklingen i afdelingen og at den enkelte tager medejerskab af egen kompetenceudvikling. Røntgen og Skanning er en travl afdeling i konstant udvikling. Du skal kunne bevare overblikket i travle situationer, være god til at samarbejde på tværs af modaliteter/faggrupper/afdelinger og du bidrager til sikring og fortsat forbedring af et godt arbejdsmiljø.
Vi tilbyder en grundig oplæring tilpasset dine forudsætninger og en masse glade og engagerede kolleger.
Din arbejdstid planlægges ud fra et 16-ugers vagtrul og normal dagtjeneste er kl. 7.30-15.00.
I nogle modaliteter har vi udvidet åbningstid til kl 22 på hverdage. Om aftenen er akutfunktionen bemandet med tre radiografer/sygeplejersker; en med mødetid kl.14.30-22.00 og to med mødetid kl. 16.30-24.00 i aktiv tjeneste og herefter tilkald fra vagtværelser til kl. 07.30.
Autorisation som radiograf er selvfølgelig et krav til alle ansøgere ved ansættelsesstart. Ligeledes vil der blive indhentet børneattest som forudsætning for ansættelse.
Du må gerne i din ansøgning tydeliggøre, om du er interesseret i både vikariat og/eller fast stilling.
Kender du ikke Regionshospitalet Randers eller Randers by, så ligger vi med nem adgang til E45 og gode bus- og togforbindelser til både Aarhus og Aalborg. Det er nemt og billigt at finde bolig i Randers og der er masser af muligheder for shopping og kulturelle oplevelser i byen.
Yderligere oplysninger om stillingerne og området kan fås ved henvendelse til overradiograf Bo Iversen tlf. 7842 0624 eller overradiograf Tinne Wiggers tlf. 78420611.
Ansøgning inkl. CV skal være os i hænde senest søndag d.11.09.22. Samtaler forventes afholdt i uge 39.
Ansøgning skal sendes via link "søg job/send ansøgning"
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Randers - Adresse
Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ -
Kontaktperson
Bo Iversen - Stillingstyper
Radiograf - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2022 - Regionens jobnr.
37434 - Quick-nr.
435258 - Indrykningsdato
12-08-2022 -
Ansøgningsfrist
11-09-2022 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×