Region Sjælland

Region Sjælland

Ringstedgade 61A, 4700 Næstved

Lægesekretærstilling med mange muligheder og et godt arbejdsmiljø til Klinisk Onkologisk Afdeling, SUH, Næstved

 

Lægesekretærstilling med mange muligheder og et godt arbejdsmiljø

Vi søger to fagligt stærke lægesekretærer til Klinisk Onkologisk Ambulatorium og Sengeafdeling, Sjællands Universitetshospital, Næstved.

En fast stilling på 37 timer, samt et 1-årigt barselsvikariat på 37 timer, eller efter aftale.

Stillingerne er til besættelse snarest muligt eller efter aftale.

 

Hvem er vi:

Vi er en nytænkende afdeling, der er under konstant udvikling - også indenfor lægesekretærfaget. Vi har i afdelingen et tæt tværfagligt samarbejde og lægesekretærerne har en anerkendt vigtig rolle ift. varetagelse af planlægningen af patientforløb og koordinering med fokus på ansvar, struktur og forudsigelighed.

Vi søger at skabe og fastholde en robust afdeling, der leverer ydelser af høj kvalitet med patienten som partner. Med dette som afsæt – kombineret med et sundt arbejdsmiljø, er det afdelingens hensigt at skabe en attraktiv onkologisk afdeling, som skal være både borgernes og den sundhedsprofessionelles foretrukne valg.

Tværfagligt arbejder vi med en struktur, hvor personalet arbejder i tværfaglige diagnoseteams som en del af fundamentet for opgaveløsningen, ligesom vi arbejder på tværs af afsnittene (ambulatorie og sengeafsnit)

Lægesekretærerne i Klinisk Onkologisk Afdeling har en vigtig administrativ rolle med fokus på planlægning, koordinering og kontrol, hvor lægesekretærerne varetager funktioner i rul af en uges varighed og samtidig har ansvar for eget diagnoseteam i samarbejde med flere kollegaer.

Stillinger til besættelse:

Vi søger en kollega der er engageret og fagligt kompetent og ønsker at arbejde i fællesskab med det øvrige tværfaglige personale samt være med til at bidrage kreativt og innovativt i løsning af de administrative opgaver i Sundhedsplatformen.

Hvordan du vil komme til at arbejde, kan afhænge af dine kompetencer, erfaringer, ønsker m.m. Vi er åbne for at fortsætte den nuværende struktur vi har i afdelingen, men kan også se muligheder i at benytte os af nye kompetencer og vil derfor se på, hvordan netop dine kompetencer kan passe bedst ind i vores afdeling.

Har du særlige ønsker til at arbejde primært i ambulatorie, primært i sengeafsnit, ønsker at arbejde på tværs af afsnittene eller noget helt 4., så tøv ikke med at ansøge, måske din profil passer godt ind i lige præcis vores afdeling.

Uddannelse:

Vi tilbyder lægesekretærerne i Klinisk Onkologisk Afdeling, SUH uddannelse i registrering af kræftpakker og maksimale ventetider. En uddannelse der varetages i egen afdeling og er helt særligt tilrettelagt mhp. et højt fagligt niveau, som vi er stolte af.

Vi har løbende undervisning i relevante emner og varetagelse af nye opgaver i afdelingen, således af lægesekretærerne i Klinisk Onkologisk Afdeling, SUH altid er klædt godt på til det der forventes af dem.

Derudover er der mulighed for videreuddannelse i form af f.eks. relevante kurser og Sundhedskommunom uddannelsen, som vi aktuelt har en kollega afsted på.

Vi mener, at kontinuerlig kompetenceudvikling er et vigtigt element og et stort aktiv for afdelingen.

 

Socialt:

I Klinisk Onkologisk Afdeling er det vigtigt for os, at have fokus på et godt socialt netværk og at alle medarbejdere trives. Lægesekretærerne har derfor en høj grad af medbestemmelse og indflydelse og vi ser gerne at man byder ind med konstruktive løsningsforslag til opgaveløsning og effektivisering af arbejdsgange. Forslag bliver løbende drøftet og evalueret.

Desuden har vi et godt socialt netværk udenfor arbejdstid. Vi holder en årlig julefrokost bl.a. med kåring af ”sekretær ekstaordinær” og herudover har vi forskellige kollegiale arrangementer, såsom biograftur, cafébesøg, sushi-klub, bowling, som er ud fra kollegaers initiativ og for dem som har tid og lyst.

 

 

Arbejdstid 37 timer eller efter aftale.

Ansøgningsfrist  12.09.22

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende

 

 

 

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Næstved Sygehus
  • Kontaktperson
    Djoan Jakobsen
  • Adresse
    Ringstedgade 61A, 4700 Næstved
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2022
  • Regionens jobnr.
    019267
  • Quick-nr.
    435278
  • Indrykningsdato
    12-08-2022
  • Ansøgningsfrist
    12-09-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Næstved Sygehus
  • Adresse
    Ringstedgade 61A, 4700 Næstved
  • Kontaktperson
    Djoan Jakobsen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2022
  • Regionens jobnr.
    019267
  • Quick-nr.
    435278
  • Indrykningsdato
    12-08-2022
  • Ansøgningsfrist
    12-09-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.