Psykolog til Børne- og Ungdomspsykiatrisk klinik, Roskilde
Vi søger en psykolog til vores Børne- og Ungdomspsykiatriske klinik i Roskilde. Stillingen er ledige til besættelse pr. 1. oktober 2022 eller efter aftale. Stillingen vil starte med ansættelse indenfor aldersgrupperne spædbørn, småbørn og skolebørn. Organisationen tager sig af alle aldersgrupper og fagområder indenfor Børne og Ungdomspsykiatrien og kan derved tilbyde flere muligheder efter det første års ansættelse.
Kompetencer
- Monofagligt velfunderet og engageret
- Børne- og ungdomspsykiatrisk erfaring eller interesse
- Gerne testerfaring med både kognitive test og personlighedsmæssige test af børn og unge
- Psykoterapeutisk viden og erfaring eller interesse herfor
- Robusthed, åbenhed og fleksibilitet
- Evne til konstruktivt nuanceret og udviklende tværfagligt samarbejde
- Evne til formidling mundtligt og skriftligt
- Kan bidrage med kompetent psykologfaglighed i det tværfaglige felt og i forhold til forskellige professionelle instanser
- Gerne med specialist- og supervisorgodkendelse i psykoterapi eller børnepsykologi, men dette er ikke et krav
Børne- og Ungdomspsykiatrisk klinik, Roskilde
Klinikken varetager undersøgelse og behandling af børn og unge i alderen 0-17 år med psykiatriske lidelser. Den samlede medarbejdergruppe er opdelt i mindre teams, der arbejder med henholdsvis børne- og ungeområdet.
Klinikken arbejder ud fra en biologisk, psykologisk og social forståelsesmodel. I den psykologiske behandling arbejdes ud fra såvel psykodynamisk, mentaliseringsbaseret og kognitiv referenceramme med respekt for og inddragelse af den nyeste teoretiske viden indenfor både det samlede psykologiske felt og det psykiatriske felt. Vi lægger vægt på tværfagligt samarbejde og dialog, selvstændighed og fleksibilitet vedrørende arbejdstilrettelæggelse.
Klinikken indgår i regionale forskningsprojekter og har forskere ansat.
Læs mere om klinikken her.
Arbejdsopgaver
- Psykologen indgår i undersøgelses- og behandlingsopgaver sammen med den øvrige behandlergruppe
- Vurdering og udredning som led i børne- og ungdomspsykiatrisk undersøgelse herunder kliniske psykologiske undersøgelser
- Individuelle samtaleforløb/psykoterapi, familiesamtaler og gruppeforløb
- Behandlingsansvar for egne forløb
- Kan indgå i gruppebehandling
- Kan indgå i forældregrupper
- Inddragelse i supervision samt undervisning i relation til fagligt niveau og erfaring
Vi tilbyder dig
- En grundig introduktion - herunder mentorskab, introkurser m.m
- At indgå i et engageret og fagligt højt kvalificeret behandlerteam
- Et fagligt udfordrende arbejdsmiljø med dygtige kolleger
- At indgå i et afsnit baseret på tværfagligt team-samarbejde med de andre faggrupper
- Faglig tilknytning til psykologerne ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk klinik og de øvrige psykologer ved Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Sjælland
- Tværfaglig og monofaglig supervision - herunder fokus på autorisation og generel videreuddannelse
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelsen er betinget af, at der senest ved tiltrædelsen foreligger tilfredsstillende børne- og straffeattest.
Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri
Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri dækker hele Region Sjælland. I Regionen bor der ca. 185.000 børn og unge. Afdelingen består af ti kliniske afsnit, og de enkelte afsnit har selvstændig daglig ledelse, der alle refererer til afdelingsledelsen. Der er ca. 300 ansatte. Afdelingsledelsen og ledelsessekretariatet er placeret i Roskilde.
Læs mere om afdelingen her.
Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte afsnitsledelsen i klinikken ved overlæge Janne Walløe Vilmar på 24 96 95 76, specialpsykolog Stefan Lock Jensen på 93 57 63 91, eller psykologfaglig ledende koordinator Annette Anbert på 20 23 42 82.
Ansøgning
Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse samt dokumentation på certificeringer i Sundhedsplatformen skal medsendes ansøgningen. Ansøgning fremsendes elektronisk via ’søg jobbet’.
Ansøgningsfrist: 19. september 2022
Samtaler forventes afholdt: 22. september 2022
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Adresse
Ny Østergade 12, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Ulla Eriksen - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2022 - Regionens jobnr.
019259 - Quick-nr.
435337 - Indrykningsdato
16-08-2022 -
Ansøgningsfrist
19-09-2022 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Sygeplejerske eller psykolog til OPUS team, Distriktspsykiatrien i Holbæk, Kalundborg og Nykøbing Sjælland
Psykiatrien | Rosenvænget 15A, 4300 Holbæk
PsykologOpslået
21-03-2024Ansøgningsfrist
10-04-2024 -
Udviklende psykologstilling til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik i Holbæk
Psykiatrien | Birkevænget 7, 4300 Holbæk
PsykologOpslået
20-03-2024Ansøgningsfrist
22-04-2024 -
Stor mulighed for at få Danmarks mest spændende specialpsykolog/psykologstilling i Klinik for Spiseforstyrrelser, Roskilde
Psykiatrien | Havnevej 5, st., 4000 Roskilde
Psykolog & Psykolog med specialfunktionOpslået
21-03-2024Ansøgningsfrist
18-04-2024 -
Center for Neurorehabilitering søger neuropsykolog
Filadelfia | Kolonivej 25, 4293 Dianalund
PsykologOpslået
14-03-2024Ansøgningsfrist
18-04-2024