Region Nordjylland

Socialmedicinsk Afdeling

Havrevangen 1, 9000 Aalborg

Ledende overlæge, Socialmedicinsk Afdeling

En stilling som ledende overlæge ved Socialmedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, Klinik Medicin og Akut, Aalborg Universitetshospital er ledig til besættelse 1. november eller efter aftale.

Opgaven og afdelingen
Socialmedicinsk Enhed består af to afsnit – Socialmedicinsk Afsnit og Center for Funktionelle lidelser.

I Socialmedicinsk Afsnit er der ansat læger og psykologer, hvis hovedopgave er at yde sundhedsfaglig rådgivning til de nordjyske kommuner på beskæftigelsesområdet.

Rådgivningen ydes både ude på de enkelte jobcentre (eksempelvis i form af sagsdrøftelse/sparring og supervision samt deltagelse i rehabiliteringsteammøder), og efter konkret undersøgelse af borgere i afdelingen (eksempelvis i form af socialmedicinsk undersøgelse eller psykologundersøgelse). Der er kontrakter med de enkelte kommuner om levering af ydelser, og herudover kan kommunerne købe enkeltydelser efter behov.

Supervision af det psykologfaglige personale samt visitation til psykologundersøgelser hidrører under ledende psykolog i afsnittet. Der er ansat 13 læger, 6 psykologer og 5 sekretærer i afsnittet.

I Center for Funktionelle Lidelser tilbydes patienter med svær funktionel lidelse en tværfaglig og helhedsorienteret behandling ved læge, psykolog og fysioterapeut. Center for funktionelle lidelser er en sygehusafdeling med udelukkende ambulant funktion. Den daglige ledelse varetages af overlæge i centret. Der er ansat 2 læger, 2 psykologer og 2 fysioterapeuter i afdelingen.

Afdelingen er uddannelsesafdeling for kommende speciallæger i samfundsmedicin og almen medicin og er normeret til i årsværk 2 I læger, 2,5 H-læger og 1,66 AP-læger. Afdelingen har en forskningsenhed, der bedriver forskning med fokus på psykosociale faktorers betydning for helbred og funktionsevne, sociale konsekvenser af sygdom og funktionelle lidelser.

De vigtigste opgaver
  • Ansvar for den samlede drift og funktion for det lægefaglige speciale i enhedens to afsnit. For socialmedicinsk afsnit blandt andet forhandling af kontrakter med kommunerne og udvikling af konsulentopgaver. For Center for Funktionelle lidelser er der tale om en mere traditionel sygehusafdeling.
  • Ansvar for afdelingens strategiske ledelse, herunder udvikling af og opfølgning på de strategiske målsætninger i samarbejde med Klinikledelsen og Hospitalsledelsen
  • Ansvar for specialets faglige udvikling, rekruttering, forskning og innovation, herunder også specialets profilering og branding i samarbejde med afdelingens professor
  • Ansvar for at sikre et godt og frugtbart samarbejde tværsektorielt internt i regionen, tværregionalt og nationalt indenfor begge afsnit, og at der sikres en god og effektiv kommunikation til både interne og eksterne interessenter og samarbejdspartnere.
  • Ansvar for at sørge for, at afdelingen har et godt og velfungerende uddannelsesmiljø for læger under uddannelse
  • Ansvar for et sundt, udviklende og velfungerende arbejdsmiljø for de ansatte, herunder sikre faglig udvikling via fortsat efteruddannelse på tværs af faggrupperne.
Om dig
Du er speciallæge, gerne i samfundsmedicin eller en anden relevant speciallægeuddannelse med samfundsmedicinsk eller administrativ erfaring og viden. Du brænder for og har lyst til at arbejde med ledelse. Du har faglige kvalifikationer indenfor ledelse/administration og er dygtig til strategisk planlægning og håndtering af organisatoriske forandringsprocesser Du har gode samarbejdsevner og er en dygtig kommunikator med gennemslagskraft. Du er dialog- og samarbejdsorienteret med inddragende ledelsesform. Er du stadig på vej i din karriere, tilbyder vi muligheden for en formaliseret lederuddannelse.

Praktisk
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af speciallæger.

Henvendelse vedrørende stilling kan rettes klinisk professor Kirsten Fonager, tlf 4117 4514, k.fonager@rn.dk eller sekretær Gitte Rokkedahl, tlf. 9766 3585, gr@rn.dk

Ansættelsessamtaler forventes afholdt primo uge 41.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Kirsten Fonager
  • Adresse
    Havrevangen 1, 9000 Aalborg
  • Stillingstype
    Leder, Overlæge
  • Speciale
    Samfundsmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2022
  • Regionens jobnr.
    13658
  • Quick-nr.
    435407
  • Indrykningsdato
    17-08-2022
  • Ansøgningsfrist
    30-09-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Havrevangen 1, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Kirsten Fonager
  • Stillingstype
    Leder & Overlæge
  • Speciale
    Samfundsmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2022
  • Regionens jobnr.
    13658
  • Quick-nr.
    435407
  • Indrykningsdato
    17-08-2022
  • Ansøgningsfrist
    30-09-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.