Region Nordjylland

Medicinsk Afsnit for Akut og Multisygdom, Hobro

Stolbjergvej 8, 9500 Hobro

Delestilling mellem subakut ambulatorium og medicinsk sengeafsnit

Kære sygeplejerske.

Vi søger to sygeplejersker til en spændende delestilling mellem vores subakutte ambulatorium og sengeafsnittet, Afsnit for Akut og Multisygdom, Hobro. 
Du vil i denne stilling have 2-3 dage i subakut ambulatorium og resten af dine normtimer vil foregå i sengeafsnittet. 

Det subakutte ambulatorie
Hele den eksisterende centralisering af sundhedsvæsenet fordrer øget ambulant aktivitet, og det er vores subakutte ambulatorie/dagshospital i Hobro en stor og vigtig medspillende faktor i. 
Formålet med dette ambulatorium er, at tilbyde den subakutte patient en planlagt tid til undersøgelse og tværfaglig vurdering/undersøgelse  i dagvagten den førstkommende hverdag, og dermed undgå ikke-akutte indlæggelser i aften- og nattevagten. 
Typisk er det patienter med nyopståede medicinske symptomer eller forværring i kendt sygdom, som ikke er akut indlæggelseskrævende, samt almen medicinske patienter med funktionstab kan tilbydes subakut udredning i ambulant regi. 
Desuden varetages også patienter, der har behov for behandling i dagtimerne, men som ellers ikke er indlæggelseskrævende. 
Det afføder en masse spændende sygeplejefaglige opgaver instrumentelle og avancerede såvel som psykisk og social omsorg.  

Beskrivelse af Afsnit for Akut og Multisygdom, 5 etage
Vi er for nyligt lagt sammen med den modtagende afdeling, som ligger i stuen. 
Vores afdeling på 5. etage er et mindre sengeafsnit med plads til 13 patienter. Patienter ankommer til afdelingen via intern overflytning i matriklen eller fra andre afdelinger i regionen. På 5. etage er der mulighed for at patienterne kan overvåges med telemetri.
Fælles for begge etager er, at patienterne tilhører det brede medicinske felt. Patientklientellet er derfor meget varieret, både diagnostisk, men også aldersmæssigt. Du vil derfor hos os opleve et vidt spænd af muligheder og potentialer i din faglige udvikling. 

Hvem er vi?
Hverdagen hos os er alsidig og fyldt med fagligt spændende udfordringer.
Vi er en dejlig blandet flok af både unge og ældre sygeplejersker og SSA´er med forskelligt erfaringsniveau. Vi samarbejder tæt sammen med lægerne, fysioterapeuter, diætist og ergoterapeuter. Hos os er det gode samarbejde helt essentielt og kollegial sparring en selvfølge, da det giver et godt arbejdsmiljø og det bidrager til gode patientforløb. Hos os skal det være rart at komme på arbejde! Derfor vil man også opleve en uformel omgangstone, humor og godt kollegaskab med mange gode grin. Da vi godt kan lide hinandens selskab afholder vi også mange socialearrangementer.
Om du er nyuddannet eller har flere års erfaring, så er det vigtigste for os, at man får en god oplæring og introduktion til afdelingen. Derfor har vi stort fokus på at man føler sig taget godt imod og på den måde bliver tryg og kompetent til at varetager de opgaver og funktioner vi har her i afdelingen hos os.

Vi tilbyder
  • Grundig oplæringsforløb i både ambulatorium samt sengeafsnit indeholdende mentorordning med kompetencekort, så din oplæring holdes trit. 
  • Løbende simulationstræning
  • Ugentlig undervisning både af spændende mennesker udefra, læger, studerende eller andre med relevante emner på hjertet 
  • Daglig tværfaglig konference
  • Temaeftermiddage
  • Kendskab til telemetri
  • Fastlagte personalemøder
  • Godt-fra-start-kursus til nyuddannede sygeplejersker. 
  • Godt greb om sygeplejen - kursus for de erfarne sygeplejersker. 
  • Desuden er vi et afsnit, der vægter udvikling og kvalitet højt. Både generelt, men også hos den enkelte medarbejder. Derfor er vi aktive med nøglefunktioner, kurser, uddannelse alt efter, hvad der giver mening for den enkelte. Mulighederne er flere, da vi er et alment medicinsk afsnit. 
Vi søger:
  • Foruden interesse i ambulatoriearbejde ville det være en fordel, at du kunne have interesse i at være klinisk vejleder for sygeplejestuderende, og har eller kunne tænke sig at få vejlederuddannelsen. 
  • Kan prioritere i opgaver, arbejde selvstændigt og struktureret.
  • Har et godt humør og ønsker at bidrage til et godt arbejdsmiljø i en til tider travl og uforudsigelig hverdag.
  • Ønsker at bidrage til udvikling med et holistisk menneskesyn og gode patientforløb i fokus.
Løn og ansættelsesforhold:
  • Der er ansøgningsfrist den 26/9-22. Stillingen er fast med opstart den 1. November eller efter nærmere aftale
  • Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og DSR.
  • 37 timer eller efter ønske
  • Arbejde hver 2. weekend i 8 timers vagter eller hver 3. i 12 timers vagter.
  • Max 6-8 aften eller nattevagter fordelt på fire uger. 
  • Stor indflydelse på vagtplan via “MinTid” - arbejdsliv og privatliv skal fungere sammen.
  • Løntillæg for at arbejde på medicinsk afdeling. 
  • Gode muligheder for personlig udvikling samt videreuddannelse. 

Arbejdstidens placering kan ændres med 4 ugers varsel, jævnfør det overenskomstmæssige varsel for ændring af vagtplaner.

Lyder ovenstående som noget for dig? Eller har du lyst til at høre mere? Så send endelig en ansøgning. Ved spørgsmål kontakt da afsnitsledende sygeplejerske, Marlene Juhl; 29216859.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Marlene Kroon Uldall Juhl
  • Adresse
    Stolbjergvej 8, 9500 Hobro
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2022
  • Regionens jobnr.
    13714
  • Quick-nr.
    435952
  • Indrykningsdato
    30-08-2022
  • Ansøgningsfrist
    29-09-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Stolbjergvej 8, 9500 Hobro
  • Kontaktperson
    Marlene Kroon Uldall Juhl
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2022
  • Regionens jobnr.
    13714
  • Quick-nr.
    435952
  • Indrykningsdato
    30-08-2022
  • Ansøgningsfrist
    29-09-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.