Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 6, 4200 Slagelse

Sygeplejerske til vikariat i ECT-klinik, Psykiatrisygehuset i Slagelse

Vi skaber håb, vilje og lyst til livet, når det gør allermest ondt. Derfor gør du en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde hos os.

Vi søger en barselsvikar for vores kollega i ECT-klinikken. Du skal være uddannet sygeplejerske og vi kan tilbyde dig et års ansættelse med start hurtigst muligt. 

Som sygeplejerske hos os, vil du blive oplært i selvstændig ECT-behandling samt få tillæg herfor.

Klinikken varetager ECT-behandling for hele Psykiatrien Vest – både indlagte og ambulante. Der er primært behandling mandag, onsdag og fredag fra kl. 7.30 – 14.30.

Teamet i klinikken består af 5 sygeplejersker, som har et tæt og velfungerende samarbejde og som arbejder tæt sammen med anæstesiafdelingen på Slagelse Sygehus.

Vikariatet i ECT-klinikken er på 16 timer. Ønsker du flere timer, kan vi tilbyde en kombinationsstilling med timer på sengeafsnit SL4, som ECT-klinikken hører under.

Afsnit SL4 er et integreret sengeafsnit, hvoraf 8 sengepladserne primært er til patienter med affektiv lidelse, med behov for udredning eller behov for ECT-behandling.

Vores kerneopgave er i samarbejde med det øvrige personale i huset, at yde respektfuld, og relations baseret pleje og behandling til psykisk syge patienter, der har behov for indlæggelse.

Som ny hos os, har vi fokus på at du kommer godt fra start og guides igennem. Derfor vil du som ny medarbejder gennemgå vores onboarding program.

Du kan læse mere om job i psykiatrien her samt om psykiatriens organisering her.

Lyder dette spændende hører vi gerne fra dig. Har du brug for flere oplysninger, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Grethe Jensen. Du er også velkommen til at få tilsendt en funktionsbeskrivelse ligesom, at du er meget velkommen til at komme og møde os, og se hvor vi bor. Vi holder samtaler løbende, så vent ikke med at sende din ansøgning. 

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Psykiatrien i Region Sjælland indhenter referencer og straffeattest (§22) ved alle ny ansættelser.

Du bliver en del af Psykiatrien Vest:
Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.

 

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Grethe Jensen
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-01-2023
  • Regionens jobnr.
    019903
  • Quick-nr.
    436434
  • Indrykningsdato
    06-09-2022
  • Ansøgningsfrist
    23-11-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Grethe Jensen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-01-2023
  • Regionens jobnr.
    019903
  • Quick-nr.
    436434
  • Indrykningsdato
    06-09-2022
  • Ansøgningsfrist
    23-11-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.