Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev

Jordemoder til obstetrisk kodning, Herlev Hospital

Er du jordemoder, og har du lyst til at arbejde med kodning og registrering af obstetriske ydelser, og samtidig bevare kontakten til det kliniske arbejde? Så har du chancen nu til at blive jordemoder med specialfunktion i Afdeling for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsler på Herlev Hospital.

Vi søger 1 til 2 jordemødre til vores kodeteam bestående af fire kodejordemødre. Stillingen er 30-37 timer om ugen med ansættelse pr. 1. november 2022 eller efter aftale.  Din arbejdsuge vil almindeligvis bestå af 2-3 kodedage (mandag-fredag), og blandede vagter øvrige dage samt weekendvagter hver 4. uge.

Som kodejordemoder i afdelingen, er du med til at skabe en større synergi mellem de forskellige funktioner, arbejdsopgaver og udviklingspotentialer. Vi søger derfor en jordemoder med særlig interesse og evner for kodning og registrering samt dataindsamling.

Om stillingen

Vi ønsker at levere data af høj faglig kvalitet og bruge data til at kvalitetssikre vores daglige arbejde. Via sundhedsplatformen leverer vi data til Landspatientregistret og Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler for at medvirke til at fremme og sikre en ensartet og evidensbaseret behandling og pleje i forbindelse med fødsler.

Dit arbejde som kodejordemoder vil i praksis indebære gennemgang af journaler for gravide og fødende i Sundhedsplatformen med efterfølgende validering af registrerede diagnoser og SKS-koder. Undervise, koordinere og harmonisere kodningspraksis blandt kollegaer og medvirke til at opdatere jordemoder/lægegruppen om nye koder og ændringer.

Kodningen varetages i henhold til anbefalet kodevejledning fra DSOG, og afdelingens registreringspraksis. Du vil modtage en grundig introduktion til kodearbejdet samt oplæring og løbende sparring fra de andre jordemødre i teamet.

Som jordemoder i fødeområdet har du mulighed for at arbejde på vores fødegang, føde- og gravidmodtagelse og fødeklinik. Vi tilrettelægger et personligt introduktionsprogram til dig, så du er 100 procent rustet til at udfylde din funktion som jordemoder. Programmet tilrettelægges efter dine kvalifikationer og kompetencer, og du vil i en opstartsperiode gå i følgevagt med en kollega.

Vi afholder tværfaglige fødegangskonferencer ugentligt, ’Take Five’ i alle vagtskifte og monofaglige ’Tea-Times’ to gange om ugen, hvor vi vender dilemmaer, input og vidensdeling. Vi har løbende gruppe-supervision for jordemødre. Vi afholder årligt GRUS/MUS-samtaler med nærmeste leder med fokus på kompetenceudvikling, ligesom vi har indført en kompetenceplan for alle jordemødre i afdelingen.

Den profil vi søger:

  • har autorisation som jordemoder og klinisk erfaring i minimum 5 år
  • har flair for IT og kan sidde foran en computer en hel dag
  • har kendskab til at arbejde i Sundhedsplatformen
  • kan arbejde struktureret og selvstændigt
  • finder data interessante, og kan se værdien i gode valide data
  • har kendskab til DSOG´s anbefalede obstetriske koder, SKS- browseren og DRG (er en fordel).

Ny Fødegang, In House Fødeklinik, og Afsnit for Graviditet og Tab

Vi er i september flyttet ind i det nye Kvinde-Barn-Center i den nybyggede del af Herlev Hospital. Der har vi en stor flot fødegang med sansefødestuer og lækre arbejdsmiljøvenlige fødekar samt den nyeste teknologi til rådighed. Vi får også en Learning Lab stue på fødegangen til simulationstræning. Det giver nye og spændende muligheder for vores måde at arbejde på, og vi er i fuld gang med at planlægge og træne nye arbejdsgange, for at optimere vore patientforløb.

Vi har også netop åbnet en In House Fødeklinik med rigtig gode rammer for den normale fødsel, samt et særligt afsnit for Graviditet og Tab, der åbner senere på året. De to afsnit ligger separat fra fødegangen og er indrettet med familierne i fokus.

Herlev Hospital ligger 6 min. fra Herlev S-togsstation i cykelafstand, og der går flere busser lige til døren. Hvis du bor uden for Sjælland, kan vi hjælpe dig med pendlerbolig tæt på hospitalet.

 

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst, og lønmodel baseret på kompetencetrin.

Du vil som udgangspunkt være ansat på 30-37 timer om ugen og din arbejdstilrettelæggelse vil være delt mellem blandede vagter på fødegangen IH Fødeklinik samt Graviditet og Tab med weekendarbejde hver 4. uge og vagter i kodefunktionen. 

Stillingen er til besættelse pr. 1/11 2022 eller efter aftale.

 

Er din nysgerrighed vakt?

Har du lyst til at høre mere er du meget velkommen til at kontakte:  

  • Vicechefjordemoder Karina Blom på tlf. 38 68 91 31
  • Chefjordemoder Vibeke Spring Lafrenz på tlf. 20 36 69 03

 

Ansøgningsfrist: 6. oktober

Ansættelsessamtaler: uge 41

Send os venligst din ansøgning og dit CV via linket.
 

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Kontaktperson
    Karina Fischer Blom
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
  • Stillingstyper
    Jordemoder med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2022
  • Regionens jobnr.
    244082
  • Quick-nr.
    437096
  • Indrykningsdato
    16-09-2022
  • Ansøgningsfrist
    06-10-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Karina Fischer Blom
  • Stillingstyper
    Jordemoder med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2022
  • Regionens jobnr.
    244082
  • Quick-nr.
    437096
  • Indrykningsdato
    16-09-2022
  • Ansøgningsfrist
    06-10-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.