Region Midtjylland

Røntgen og Skanning, Plejen

Sundvej 30, 8700 Horsens

Radiografer søges til Røntgen og Skanning, Regionshospitalet Horsens

 

Kunne du tænke dig at blive en del af et stærkt kollegialt fællesskab, så læs med her.

Da vi udvider maskinparken søger vi 2 radiografer til faste fuldtidsstillinger med besættelse pr 1. januar 2023 eller efter aftale.

Hvad kan vi tilbyde dig:
Fællesskab – du får verdens bedste kolleger på tværs af faggrupper, der værner om et sundt og positivt arbejdsmiljø.

Fleksibilitet – du har indflydelse på din arbejdsplan via ønskeplan, og du kommer til at arbejde på tværs af modaliteter.

Medinddragelse – du får ledere, der tror på flad struktur, dialog og som i vid udstrækning medinddrager medarbejdere i beslutningstagning på konkrete problemstillinger.

Nærhed – Horsens er et mellemstort hospital, kåret som Danmarks bedste mellemstore Hospital i 2022. Det har sine fordele at være et mindre sted. Vi kender hinanden på tværs i huset, og der er ikke langt til hospitalsledelsen. Du vil opleve, at vi som din lokale ledelse er meget synlige og tilgængelige i dagligdagen.

Muligheder – vores specialefunktioner er tidsbegrænsede. Du har derfor mulighed for at søge en plads, så du kan fordybe dig inden for et interesseområde inden for en overskuelig tidshorisont. Vi prioriterer kurser højt og har løbende undervisning på vores morgenmøder.

Vi har desuden 3 beskrivende radiografer, og er ved at oplære en ultralydsbeskrivende radiograf. 

Om afdelingen

Da vi er et Akuthospital er vores afdeling døgnbemandet med 2-holds skift, så dine arbejdstider vil omfatte dag-, aften/nat- og weekendarbejde. Du skal regne med weekendvagt hver 3.- 4. uge.

Vi udfører ca. 120.000 undersøgelser om året og dækker optageområdet Horsens, Odder, Skanderborg og Hedensted. Vi er 70 medarbejdere fordelt på radiografer, røntgensygeplejersker, SSA'er, lægesekretærer og radiologer i en blanding af aldre.

Vi er et uddannelsessted for radiografstuderende, SAK studerende og uddannelseslæger.

Vores hverdag er præget af stor afveksling og skiftende arbejdspres, da 50% af vores arbejde består af akutte undersøgelser.

Vi vægter oplæring af nye medarbejdere højt, og tilpasser forløbet efter den enkeltes behov.

Vores maskinpark består af følgende modaliteter:

4 ultralydsrum

7 røntgenrum heraf 2 placeret i Skanderborg Sundhedshus

2 DEXA skannere, hvor den ene installeres i oktober 2022.

3 CT skannere

2 1.5T MR-skannere, og 1 3T skanner, som netop er installeret i august 2022

2 loftmonterede røntgenapparater på traumestuerne

2 udefotoapparater

Om dig:

·         Du er faglig dygtig, stabil og engageret med lyst til nye udfordringer.

·         Du udviser selvstændighed i planlægning/afvikling af opgaver.

·         Du er fleksibel, kan samarbejde og bidrager både fagligt og socialt.

·         Du er imødekommende, ærlig og positiv af natur.

·         Du har evnen til at være rolig og bevare overblikket i travle situationer.

·         Du er parat til at yde en ekstra indsats og har øje for at give hjælpende hånd når det kræves.

·         Du bidrager til det gode patientforløb med særlig fokus på høj service, kvalitet og patientsikkerhed.

Er din nysgerrighed vakt, og har du lyst til at blive en del af vores skønne arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og plads til masser af smil og humør, så glæder vi os til at høre fra dig.

Du er meget velkommen til at kigge ind til et besøg og hilse på os og få afklaret evt. spørgsmål.

Om løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Dansk Sygeplejeråd.

Om Regionshospitalet Horsens

Du kan finde mere om os på nettet her.

For mere information eller et besøg er du velkommen til kontakte:

Overradiograf Janni Schmidt på tlf. 7842 5828, eller jaschm@rm.dk

Ansøgningsfrist d. 1. november 2022. Samtaler afholdes d. 15/16. november 2022.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Kontaktperson
    Janni Schmidt
    Janni.Schmidt@horsens.rm.dk
    +4578425828
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    31-12-2022
  • Regionens jobnr.
    49407
  • Quick-nr.
    437181
  • Indrykningsdato
    19-09-2022
  • Ansøgningsfrist
    01-11-2022


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Kontaktperson
    Janni Schmidt
    Janni.Schmidt@horsens.rm.dk
    +4578425828
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    31-12-2022
  • Regionens jobnr.
    49407
  • Quick-nr.
    437181
  • Indrykningsdato
    19-09-2022
  • Ansøgningsfrist
    01-11-2022

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Radiografer søges til Røntgen og Skanning, Regionshospitalet Horsens"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.