Region Midtjylland

Diagnostisk Center

Falkevej 1, 8600 Silkeborg

Social og sundhedsassistent til Medicinsk Afsnit 1, Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg

Vi søger en social og sundhedsassistent til fast stilling 37 timer pr. 1. november 2022 eller snarest muligt herefter.

Vi leder efter

En med interesse for akut hjerte- og lungemedicinsk speciale, men mest af alt, at du har interesse i at være det bedste for vores patienter.

Du er lige den social og sundhedsassistent vi gerne vil have med i holdet, når du ligesom os kan lide, der sker noget, og kan holde fokus på de gode patientforløb i et tværfagligt samarbejdende miljø. Vi søger en social og sundhedsassistent der i en teamånd og godt relationelt arbejdsfællesskab, kan varetage de opgaver der er i et sengeafsnit. Desuden en social og sundhedsassistent som kan være i sparring med kollegaerne i forhold til de enkelte patientforløb i afsnittet.

 

Om stillingen

Som ansat i Medicinsk Afsnit 1 kommer du til at være en del af en personalegruppe i alle aldre. Vi har erfarne og nyere sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sekretærer, terapeuter og læger. Fælles er, at vi alle er her for patienternes skyld.

Vi tror på, at vi gennem trivsel, fællesskab og vidensdeling finder de bedste løsninger i vores hverdag og i samarbejdet omkring patienterne. Det sammenhold bygger vi også op udenfor arbejdet, hvor vi fremmer det kollegiale sammenhold i forskellige arrangementer såsom kanotur, fredagsbar, brunch og andre sociale arrangementer.

 

Vi kan tilbyde

Et afsnit hvor vi modtager akutte og planlagte patienter i et særligt ambulant forløb. Vi har plads til 18 indlagte patienter inden for specialet hjerte/lunge. Desuden har vi tilknyttet klinikker i begge specialer, og er derfor i stand til at designe et optimalt patientforløb, med fokus på hvad der tjener den enkelte patient/pårørende bedst.

Vi har et tæt samarbejde med primær sektor.

Vi arbejder i makkerpar for at sikre både sparing, teamsamarbejde og vigtigst – at du aldrig vil stå alene her i M1.

Vi tilbyder et grundigt og individuelt introduktions- og uddannelsesforløb med fast oplæringsansvarlig som møder dig lige netop der hvor du er - naturligvis med et særligt fokus på begge specialer, samt oplæring i de forskellige funktioner. Dertil får du også en tilhørende buddy, som også støtter op om at få dig implementeret i afdelingen socialt, da vi vægter højt, at du bliver en del af afdelingen på mere end kun det faglige, da vi også finder det som grundsten for et sundt arbejdsmiljø.

 

Vi arbejder med ønsketid, så du har mulighed for at få indflydelse på din vagtplan. Vagplanlægningen foregår i Min Tid og vi arbejder dag/aften og dertil weekendvagt hver 3. weekend

Vi er et afsnit hvor der arbejdes aktivt med kompetenceudvikling og mulige karriereveje i afsnittet. Et dejligt arbejdsmiljø som prioriteres højt, og hvor der er plads til alle. Et afsnit hvor humor og grin er en naturlig del af hverdagen.

 

Dine kommende kolleger fortæller bl.a.om afsnittet: "Vi lytter, giver plads til hinanden og føler ligeværd."

 

Du kan læse mere om os på vores hjemmeside. Medicinsk Afsnit 1 - Silkeborg - Hospitalsenhed Midt

 

Om organisationen

Som medarbejder på Medicinsk Afsnit 1 bliver du en del af Hospitalsenhed Midt, som omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

 

Om løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

 Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg.

 

Vil du vide mere?

Lyder dette som noget for dig, så vil vi glæde os til at få din ansøgning. Du er velkommen til at komme og drikke en kop kaffe og se vores afsnit.

Kontakt oversygeplejerske Fie Vestergaard 7841 7158 fiejes@rm.dk  eller oversygeplejerske Anna Lindhardtsen 7841 7005 anlidh@rm.dk

 

Din ansøgning

Send din ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring til os. Ansøgningsfrist søndag den 23. oktober 2022

Ansættelsessamtaler finder sted løbende efter aftale.

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Silkeborg
  • Kontaktperson
    Fie Vestergaard Jensen
    fiejense@rm.dk
    7841 7158
  • Adresse
    Falkevej 1, 8600 Silkeborg
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2022
  • Regionens jobnr.
    49425
  • Quick-nr.
    437297
  • Indrykningsdato
    21-09-2022
  • Ansøgningsfrist
    23-10-2022


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Silkeborg
  • Adresse
    Falkevej 1, 8600 Silkeborg
  • Kontaktperson
    Fie Vestergaard Jensen
    fiejense@rm.dk
    7841 7158
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2022
  • Regionens jobnr.
    49425
  • Quick-nr.
    437297
  • Indrykningsdato
    21-09-2022
  • Ansøgningsfrist
    23-10-2022

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Social og sundhedsassistent til Medicinsk Afsnit 1, Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg"

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.