Region Midtjylland

RP Midt R1 Sengeafsnit for Retspsykiatri

Søndersøparken 1, 8800 Viborg

Social- og sundhedsassistent , sygeplejerske eller pædagog med lyst til relationsarbejde i rummeligt, retspsykiatrisk afsnit

Skal du være en del af et sengeafsnit med fokus på fællesskab, faglighed, forebyggelse og fornyet håb? Og har du lyst til at gøre en vigtig forskel for patienter med en bred vifte af psykiatriske lidelser i en af landets bedste psykiatriske afdelinger?

Så har vi lige nu, fra 1. november 2022 eller snarest herefter, en ledig plads på holdet i Retspsykiatrisk Sengeafsnit R1, 5. etage ved Regionspsykiatrien Midt i Viborg.

Tid til relationerne

På R1 fokuserer vi mere på mennesket end diagnose og dom. Da vores patienter ofte er hos os i 3-5 år eller længere, har man mulighed for at skabe vigtige og dybe relationer til patienterne. Du har derfor en unik mulighed for at udvikle fortrolighed, skabe håb og opbygge tillid hos mennesker, som ofte har haft det svært.

Du er med hele vejen på patientens udviklingsrejse og vil opleve de mange små sejre, som opstår i et behandlingsforløb, der kan strække sig over mange år.

 De rette rammer

De dybe relationer kan skabes på mange måder, men vi forsøger at have optimale rammer til det. Vi går bl.a. ture i vores smukke omgivelser ved Søndersø, tager en tur på løbebåndet sammen med patienterne (hvis man har lyst!) og afholder grillaftner i gårdhaven. Og så får vores patienter selvfølgelig serveret deres livret på deres fødselsdag – noget vi kan gøre, fordi vi har egen kok på afsnittet.

Se evt. oversygeplejerske Poul Rask Mortensen fortælle om vores dejlige placering lige ved Søndersø i Viborg.

https://www.facebook.com/psykiatrienregionmidtjylland/videos/500623864080579/

 Arbejdet består selvfølgelig ikke kun af grillaftener og livretter. Vi hjælper og motiverer også patienterne til at ændre deres liv gennem miljøterapi, medicin og kognitive samtaler, så de kan finde og fastholde alternativer, der forebygger kriminalitet. Du vil også få mulighed for at hjælpe patienter med bl.a. at genetablere kontakt til familie og venner eller hjælpe dem med misbrugsbehandling.

 Knapt så meget drama i dagligdagen

Og så lægger vi meget vægt på rettidig og tilpasset indgriben, så vi får løst evt. problemer, inden de vokser sig store. Derfor er vores hverdag heller ikke så dramatisk, som medierne måske ofte fremstiller den til at være. 

Gode kollegaer gør forskellen

Gode relationer er ikke kun noget vi dyrker med patienterne. Det er også noget vi har kollegaerne imellem. Der er en god energi på afsnittet – noget som udspringer af en kultur, der både er fleksibel og konstruktiv.

Og så er vi lidt af en blandet landhandel med både nyuddannede kollegaer og kollegaer med masser af erfaring i bagagen. Det giver god mulighed for sparring og støtte - både i hverdagen og når vi oplever tilspidsede situationer.

Vi hjælper dig godt ind i dit nye job

Det er vigtigt for os, at vores nye kollega får en god start. Derfor tilbyder vi også – udover et solidt introduktionsforløb og spændende kursustilbud – op til fire ugers sidemandsoplæring med mentor-ordning. I den første periode vil du altså være en ekstra kollega på holdet, så vi har tid til at sætte dig ind i retspsykiatrisk sygepleje og dine arbejdsopgaver stille og roligt. 

Og så er det selvfølgelig også vigtigt for os, at du bliver ved med at trives og udvikle dig i dit arbejde. Derfor er supervision og gruppemøder en fast del af arbejdsplanen for alle, så du aldrig kommer til at stå alene med en udfordring eller bekymring.

Er Retspsykiatrisk Sengeafsnit R1 det rigtige for dig?

Hvis du er interesseret i at bruge din sundhedsfaglige baggrund og dine personlige kompetencer til at lære den enkelte patients livshistorie at kende og finde frem til de helbredende hemmeligheder, der kan opstå i relationen mellem jer, så kunne R1 godt være noget for dig.

Du må også gerne være god til at bevare overblikket i akutte situationer, kunne udvikle meningsfulde mestringsstrategier til vores patienter og have lysten til at være en aktiv del af fællesskabet på R1. Derudover er det vigtigt, at du evner at rumme mennesker med komplekse udfordringer og kan sætte grænser, når der er brug for det.

Fleksibel vagtplan giver plads til familieliv og fritid

Vi benytter app'en MinPlan for at gøre arbejdsplanen så fleksibel som muligt for den enkelte. Du har altså selv mulighed for at lægge vagtønsker ind og dermed delvist tilpasse arbejdet til familieliv og fritid. I denne konkrete stilling, vil der være mulighed for kun at skulle arbejde hver tredje weekend, hvis du ønsker det.

Hør kollegaerne fortælle om deres arbejde i Regionspsykiatrien Midt

Hvis du gerne vil have et bedre indblik i arbejdet hos os, har vi samlet 3 små film, hvor vores medarbejdere fortæller lidt om deres arbejde og arbejdspladsen:

I 2014-15 lavede TV-MV endvidere en række små udsendelser fra sygehuset, heraf en del fra retspsykiatrisk afsnit, som f.eks. denne: https://www.tvmidtvest.dk/nyheder/08-12-2014/1930/hele-1930-udsendelsen?clip=0101e249-4c4f-4710-92a4-7901e0769f65

Du kan selv finde frem til de andre indslag om "Søndersøparken 1".

På DR.DK kan du endvidere streame 2 udsendelser " Indefra Retspsykiatrisk" med Anders Agger, bragt i TV hhv. 2+9/12-2021. Udsendelserne er delvist optaget i R1. Søg på hele dr.dk | DR

Har du spørgsmål til jobbet, afdelingen eller andet?

Så er du meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Poul Mortensen, 78474153 eller poul.mortensen@ps.rm.dk for yderligere information, et for-besøg eller en for-samtale.

Interesseret i jobbet?

Hvis stillingen lyder som noget for dig, så send os endelig en ansøgning via linket med eksamensbevis og CV.

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i forhold til den gældende overenskomst.
Ansættelsen er betinget af en godkendt autorisation.
 

Ansøgningsfristen er søndag 16/10 - 2022.

Vi holder ansættelsessamtaler torsdag 27/10-22 , først på eftermiddagen

Indkaldelserne sker via mail og SMS i uge 42.

 

Vi ser frem til at høre fra dig!

 

 

 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Midt
  • Kontaktperson
    Poul Mortensen
    poul.mortensen@ps.rm.dk
    78474153
  • Adresse
    Søndersøparken 1, 8800 Viborg
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2022
  • Regionens jobnr.
    49452
  • Quick-nr.
    437397
  • Indrykningsdato
    22-09-2022
  • Ansøgningsfrist
    16-10-2022


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Midt
  • Adresse
    Søndersøparken 1, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Poul Mortensen
    poul.mortensen@ps.rm.dk
    78474153
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2022
  • Regionens jobnr.
    49452
  • Quick-nr.
    437397
  • Indrykningsdato
    22-09-2022
  • Ansøgningsfrist
    16-10-2022

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Social- og sundhedsassistent , sygeplejerske eller pædagog med lyst til relationsarbejde i rummeligt, retspsykiatrisk afsnit "

×

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.