Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Hjerterum til hjertebørn? Hjælp os med at hjælpe børn med hjertesygdomme og deres familier

Juliane Marie Centret

Rigshospitalet søger en sygeplejerske til børn og unge med hjertesygdom og deres familier.

Er du sygeplejerske med hjertet på det rette sted og stor interesse for at gøre en forskel for børn og unge med hjertesygdomme og deres familier? Så er det måske dig, der skal være vores nye kollega på Rigshospitalets sengeafsnit 4144 for Børn og Unge med hjertesygdomme?

Vi søger en dygtig sygeplejerske til en fuldtidsstilling i afdelingen, der tager sig af børn med hjertesygdomme fra hele landet.

Vi søger en sygeplejerske, der er interesseret i, og gerne har lidt eller meget erfaring med:

  • hjerte- og lungesyge børn og unge 
  • postoperativ sygepleje, smertelindring og medicinsk behandling
  • familiecentreret sygepleje

Grundig oplæring og mulighed for kompetenceudvikling
Uanset om du er erfaren eller mindre erfaren sørger vi for, at du får en grundig oplæring i specialet og afdelingens patienter. Du får et 6 ugers oplæringsprogram, hvor du ikke er en del af normeringen og derefter har vi et modulopbygget uddannelses- og kompetenceprogram, som du gennemgår. Senere i ansættelsen vil du få mulighed for efteruddannelse inden for kongenit hjertesygdom, hvis du har lyst til det. Simulationstræning i akutte situationer er også en del af uddannelsen i afdelingen.

Bliv en del af vores hjerte-team
Hvis du vælger os som dit nye arbejdssted, vil du blive en del af en skøn afdeling med 20 engagerede sygeplejersker. Der er medarbejdere i alderen fra 23-60 år med mange forskellige kompetencer og anciennitet, som alle arbejder godt sammen og er gode til at sparre med hinanden og bruge hinandens viden på kryds og tværs.

Du behøver ikke arbejde hver weekend. Vi tilbyder, at du kan arbejde hver 3. weekend (plus 3 ekstra om året) eller hver 2. weekend – det er op til dig. I weekenden har vi mødetider for to “normale” dagvagter og to “normale” aftenvagter på 8 timer, samt én 12 timers dagvagt og én 10 timers nattevagt, som bliver tildelt på skift og efter ønske.

Om Børne og Unge med Hjertesygdomme sengeafsnit 4144
Størstedelen af de børn og unge, der er indlagt på afdelingen, er der grundet hjertesygdom. Mange har medfødte hjertefejl, som de skal opereres for. De er hos os både præ- og postoperativt, og derfor har vi et tæt samarbejde med intensivafdelingen. Andre patienter er indlagt til medicinsk behandling eller andre hjertemæssige procedurer.  

Afdelingen har plads til 9 indlagte børn i alderen 0 – 18 år, hvor omkring cirka 80 % af de indlagte er under 1 år. De har alle en medindlagt forælder, og derfor arbejder vi ud fra en familiecentreret tilgang og vægter samarbejdet med børn og forældre højt.

Hjertebørnene kan være indlagte fra et døgn til flere måneder alt efter indlæggelsesårsag og forløb, hvilket også medfører vekslende arbejdsopgaver og relationer til patienterne og deres familier. Derfor er det aldrig ensformige vagter. Vi søger kontinuitet hos patienterne, så relations-dannelsen kan opstå og medvirke til et godt forløb.

Vi gør en forskel, og håber at du vil være med til det.

Har du lyst til at høre mere om stillingen eller afdelingen, så tøv ikke med at kontakte afdelingssygeplejerske Lone Jakobsen, tlf. 3545-6600 eller den daglige koordinator på 3545-4144.

Lone er en del af den tværfaglige teamledelse i afdelingen, der består af en afdelingssygeplejerske og en overlæge.  

Vækker ovenstående din interesse? Så har vi en spændende stilling til dig!  

Vi søger

  • Kollega, der vil fastansættes på 32-37 timer om ugen i blandede vagter pr 1/12-2022 eller efter aftale  
  • Kollega, der er god til at bevare overblikket og kan håndtere uforudsete situationer
  • Kollega, der har lyst til faglig og personlig udvikling  
  • Kollega, der er imødekommende og gode til at samarbejde

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.  

Vi ser frem til at modtage din ansøgning:
Senest d. 21/10-2022. Vi kontakter ansøgere mandag d. 24/10-22 mhp ansættelsessamtale d. 26/10-22.

Søg stillingen via linket.  

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.  

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.  

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Lone Jakobsen
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2022
  • Regionens jobnr.
    244260
  • Quick-nr.
    437511
  • Indrykningsdato
    26-09-2022
  • Ansøgningsfrist
    21-10-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Lone Jakobsen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2022
  • Regionens jobnr.
    244260
  • Quick-nr.
    437511
  • Indrykningsdato
    26-09-2022
  • Ansøgningsfrist
    21-10-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.