Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Maglevænget 2, 2750 Ballerup

Socialrådgiver - Er du nysgerrig på om OPUS behandlingstilbuddet kunne være noget for dig?

Nu har du mulighed for at blive en del af et tværfagligt OPUS-team fuldt af engagerede sundhedsfolk!


OPUS er et intensivt behandlingstilbud til unge mellem 18 – 35 år, som debuterer med lidelser indenfor psykose -/skizofrenispektret.

I behandlingstilbuddet indgår kognitiv adfærdsterapeutisk behandling med en recoveryorienteret tilgang, medicinsk behandling, social færdighedstræning (individuelt og i gruppe), psykoedukation, familiebehandling og hjælp til løsning af sociale, uddannelsesmæssige og arbejdsmæssige problemstillinger.
 

Lidt om jobbet og din hverdag

OPUS Ballerup består af tværfaglige behandlingsteam under samme tag og med fælles afsnitsleder. Teams’ene er etableret i en fast struktur med planlagte møder og en teamkoordinator i hvert team.

Du bliver tilknyttet et team som primærbehandler, hvor du får ansvar for en gruppe patienter. Dertil vil du med din faglige baggrund indgå i hele OPUS teamets øvrige behandlingstilbud.

Som primærbehandler følger du patienterne og deres familie igennem et 2-årigt forløb. Afhængigt af hvor i behandlingsforløbet patienterne befinder sig, vil dine arbejdsopgaver og behandlingsfokus variere.

Typisk vil et patientforløb forme sig som en introduktionsfase, hvor der arbejdes på at få en god relation til patienten og dennes netværk. Over de næste år vil arbejdet være en regelmæssig tæt kontakt til patienten samt gruppearbejde, hvorefter der i det sidste halve år i patientens OPUS forløb, vil blive arbejdet med en plan for en afslutning.

Som en del af OPUS kommer du til at samarbejde meget med kommunerne, da det har stor betydning for behandlingen, at der er styr på de basale ting på det sociale område – fx økonomi, bolig, job og uddannelse.
 

Derfor skal du blive en del af vores OPUS-team

  • Du lærer patient og familie rigtig godt at kende og følger deres udvikling.
  • Du får stor indflydelse på tilrettelæggelse af eget arbejde.
  • Du bliver en del af et ambulatorium med stort fokus på et godt arbejdsmiljø. Vi kan godt lide at lave noget sammen - både fagligt og socialt. Vi har fx en personaleklub, der planlægger aktiviteter i form af alt fra musikquiz til escape room og sejltur.
  • Der er regelmæssig undervisning og vi har fokus på den enkeltes mulighed for at dygtiggøre sig.
  • Der er fast supervision i teamet hver anden uge samt møder og sparring med egen faggruppe.
  • Du får et spændende arbejde med stort ansvar og indflydelse i et velfungerende og udviklingsorienteret specialafsnit.
     

Kvalifikationer

Du har psykiatrisk erfaring samt lyst og evne til at arbejde som primærbehandler. Derudover ser vi gerne at vores nye kollega:

  • Er engageret, fleksibel og har gode samarbejdsevner.
  • Har kendskab til kognitiv teori og metode og kan arbejde indenfor den kognitive referenceramme.
  • Kan varetage gruppebehandling
  • Kan samarbejde med patientens netværk, pårørende herunder børn.
  • Ønsker at bidrage til udvikling af psykiatrisk rehabilitering i OPUS.
     

Nysgerrig?

Du er altid velkommen til at ringe eller sende en mail, afsnitsleder Inge Laugesen på 51567491 / inge.laugesen@regionh.dk, hvis du har nogle spørgsmål.

Vi sender også gerne en stillingsbeskrivelse til dig. 
 

Ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Tiltrædelse efter aftale.
 

Vi glæder os til at høre fra dig

Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden senest tirsdag d. 18. oktober 2022

Vi afholder ansættelsessamtaler torsdag d. 20. oktober 2023 fra kl. 11

Hvis du ikke har mulighed for at komme til samtale 20. oktober, vil vi gerne bede dig om at skrive det i ansøgningen.

 

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien"

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Ballerup
  • Kontaktperson
    Inge Margrete Laugesen
  • Adresse
    Maglevænget 2, 2750 Ballerup
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    244288
  • Quick-nr.
    437568
  • Indrykningsdato
    27-09-2022
  • Ansøgningsfrist
    18-10-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Ballerup
  • Adresse
    Maglevænget 2, 2750 Ballerup
  • Kontaktperson
    Inge Margrete Laugesen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    244288
  • Quick-nr.
    437568
  • Indrykningsdato
    27-09-2022
  • Ansøgningsfrist
    18-10-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.