Region Syddanmark

Region Syddanmark

Toldbodhusevej 4, 5000 Odense C

Uddannet lægesekretær til ambulant psykiatri Odense

Kom og vær en vigtig del af Affektivt Team, Lokalpsykiatri Odense. Vi er fem lægesekretærer i teamet, hvor den ene går på barsel 1. december. Vi mangler derfor en dygtig barselsvikar i perioden 01.12.22 til 31.08.23.

Er det dig?

Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer med arbejdstid mellem 7.30 og 16.00 mandag til torsdag, 07.30 til 13.30 fredag og en vagt til kl. 18.00 hver anden uge.

Vi har til huse på Toldbodhusevej ved Odense havn 10 minutters gang fra stationen i et nyt, lyst og venligt hus.

Affektivt Team udreder og behandler patienter med angst, OCD, depression og bipolar sindslidelse. Teamet er kendetegnet ved et godt tværfagligt samarbejde mellem teamets læger, psykologer, sygeplejersker og lægesekretærer og stor respekt for hinandens fagområder. Der er en god omgangstone med plads til humor samt en høj faglighed, hvor vi på daglig basis sætter en ære i at give vores patienter den bedst mulige behandling.   

Psykiatrisk Afdeling er en stor afdeling, og vi har som faggruppe stort fokus på kompetenceudvikling, fremtidens lægesekretæropgaver, ligesom vi arbejder konstruktivt og systematisk med vores værdier. Der er fokus på det gode arbejdsmiljø og det sociale i sekretærgruppen på tværs af teams og matrikler.

Vi forventer, at du er uddannet lægesekretær og har gode kommunikationsevner, da vores patienter har brug for at blive mødt med en venlig og omsorgsfuld tone både ved personlig og telefonisk henvendelse. Vi ønsker en kollega, som er kvalitetsbevidst omkring sine opgaver, kan arbejde selvstændigt og har lyst til at være en del af og bidrage til det gode arbejdsmiljø.

Dine opgaver vil primært bestå af journalskrivning, booking og indkaldelse, registrering, telefonbetjening, bestilling af tolk og transport samt deltagelse i konferencer med videre.

Vi tilbyder

  • Et grundigt introduktions- og oplæringsprogram
  • Mentorordning
  • Kaffe-/te- og frugtordning
  • Mulighed for deltagelse i relevante kurser samt foredrag i afdelingen
  • Deltagelse i personalemøder og månedlige sekretærmøder 
  • Deltagelse i sociale og faglige arrangementer på tværs af faggrupper og teams
  • Gode arbejdsmiljømæssige rammer med mulighed for brug af bl.a. motionscykel og massagestol
  • En fantastisk arbejdsplads med gode kollegaer

 

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Gitte Hundtofte på telefon 9944 8905 eller lægesekretær i Affektivt Team Tina Mikkelsen på telefon 9944 8964.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Såfremt du ikke i forvejen er ansat i Region Syddanmark vil der være en prøvetid på tre måneder. Ansøgningsfristen er den 20. oktober 2022, og ansættelsessamtaler finder sted den 25. oktober 2022 fra kl. 13.00.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense
  • Kontaktperson
    Lene Ullerlund
  • Adresse
    Toldbodhusevej 4, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2022
  • Regionens jobnr.
    222631
  • Quick-nr.
    437638
  • Indrykningsdato
    28-09-2022
  • Ansøgningsfrist
    20-10-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense
  • Adresse
    Toldbodhusevej 4, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Lene Ullerlund
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2022
  • Regionens jobnr.
    222631
  • Quick-nr.
    437638
  • Indrykningsdato
    28-09-2022
  • Ansøgningsfrist
    20-10-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.