Region Midtjylland

Ortopædkirurgi, læger

Sundvej 30, 8700 Horsens

Afdelingslæge søges til Håndsektoren, Ortopædkirurgisk afdeling

Afdelingslæge søges til Håndsektoren, Ortopædkirurgisk afdeling, Regionshospitalet Horsens

 En stilling som afdelingslæge er ledig til besættelse pr. 1. januar 2023 eller efter nærmere aftale. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt.

Om stillingen

Stillingen ønskes besat med en speciallæge i ortopædisk kirurgi med særlig interesse og erfaring i håndkirurgi. Speciallægen indgår i bagvagten med tilstedeværelse på hospitalet.

Vi kan tilbyde ansættelse i en afdeling med et trygt og varmt arbejdsmiljø. Vi har en flad ledelsesstruktur, der giver mulighed for indflydelse. Omgangstonen er uformel og humoristisk. Vi ønsker en god og faglig dygtig kollega, der forstår værdien af, at vi alle bidrager til løsning af opgaverne i fællesskabet og som forstår vigtigheden af, at vi sammen skaber en god arbejdsplads for alle.

Vi tilbyder mulighed for oplæring, også inden for andre fagområder. Afdelingen er meget forskningsaktiv og der tilbydes støtte i hospitalets forskningsenhed.

Vi finder at den lægelige videreuddannelse er overordentlig vigtig, hvorfor vi forventer, at du deltager aktivt i supervision og uddannelse af yngre kolleger. Vi forventer også, at du aktivt deltager i undervisning af lægestuderende og andre medarbejdere, samt at du deltager i arbejdet med forskning, udvikling og kvalitetsarbejde.

Om afdelingen

I afdelingen er der ansat 20 speciallæger, 9 uddannelsessøgende læger samt 3 reservelæger i uklassificerede stillinger.

Afdelingen dækker ortopædkirurgi på hovedfunktionsniveau – og vi har kompetencer indenfor hånd, skulder/albue, hofte- og knæalloplastik, idrætstraumatologi samt fod/ankelkirurgi. Herudover dækker vi skulder, fod/ankel, hofteskopi og idrætstraumatologi på regionsniveau.

Regionshospitalet Horsens har status som akutsygehus, hvor vi dækker traumemodtagelsen – herunder den akutte ortopædkirurgi. Afdelingen har et sengeafsnit samt en stor klinik og operationerne udføres dels på den centrale operationsgang og dels på det dagkirurgiske center. Afdelingen ledes af en chefsygeplejerske og en cheflæge.

Om løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem Regionernes lønnings- og taksnævn og Foreningen af Yngre Læger. Stillingen er omfattet af løndannelse.

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Ortopædkirurgi, Regionshospitalet Horsens.

Yderligere oplysninger

Cheflæge Karsten Krøner, telefon 23238688.

Sektorchef for håndkirurgien Ása Eiriksdóttir, telefon 28268657.

Din ansøgning

Din ansøgning skal være os i hænde senest mandag den 17.10.2022

Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 24.10.2022.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Kontaktperson
    Karsten Krøner
    Karsten.Kroener@aarhus.rm.dk
    +4523238688
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2023
  • Regionens jobnr.
    49537
  • Quick-nr.
    437678
  • Indrykningsdato
    29-09-2022
  • Ansøgningsfrist
    17-10-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Kontaktperson
    Karsten Krøner
    Karsten.Kroener@aarhus.rm.dk
    +4523238688
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2023
  • Regionens jobnr.
    49537
  • Quick-nr.
    437678
  • Indrykningsdato
    29-09-2022
  • Ansøgningsfrist
    17-10-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.