Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV

Endoskopiafsnittet på Bispebjerg Hospital søger en sygeplejerske med godt overblik, koordineringsevner og mulighed for udvikling indenfor ledelse.

Hej,

Jeg hedder Laura og er oversygeplejerske i Endoskopien, hvor jeg har været i syv år. Jeg er også arbejdsmiljøleder i vores center og for mig er det vigtigt at alle trives i afdelingen.

Hvad søger vi?

Vi søger en sygeplejerske der skal indgå som en del af vores team af 23 sygeplejersker, men skal også ved behov kunne varetage den daglige koordinering i afdelingen.

Det er en fordel, hvis du har erfaring enten som klinisk eller assisterende afdelingssygeplejerske, da du skal være en aktiv medspiller i koordinering af den daglige drift i samarbejde med oversygeplejersken.

Stillingen vil give mulighed for udvikling indenfor daglig ledelse og koordinering, da du også skal fungere som stedfortræder for oversygeplejersken, ved behov.

Du vil gennemsnitligt have 1 dag om ugen til administrative opgaver.

Udviklingsmuligheder og oplæring.

Hos os er der plads til faglig udvikling og vi forventer, at du er nysgerrig og bidrager til at bevare fokus på fagligheden -særligt i mødet med patienten. Vi kan tilbyde stor sygeplejefaglig sparring med dine kollegaer. Derudover har vi ressourcepersoner indenfor alle faglige områder, en engageret forflytningsvejleder, en aktiv Arbejdsmiljørepræsentant, et team der er tilknyttet de studerende og en instagram-ansvarlig. Så vi glæder os til at høre hvad du kan byde ind med, både fagligt og socialt.

Under din oplæring i afdelingen, vil du være tilknyttet 2 mentorer, som primært vil stå for din introduktion til afdelingen og oplæring i specialet. Introduktionen vil være tilrettelagt efter dine kompetencer.

Hvad laver vi i Endoskopiafsnittet?

I Endoskopien laver vi primært kikkertundersøgelser af mavesæk og tyktarm på både ambulante - og indlagte patienter. Vi udfører også undersøgelser af galdevejene, hjælper patienterne med indtagelse af en kamerapille, har et udekørende PEG-team og observerer de patienter der har brug for det efter undersøgelserne.

Du bliver en del af et stort og varieret sygeplejersketeam, hvor du vil få 23 kollegaer. En stor del har været i afdelingen i mange år, men vi får også løbende nye kollegaer.

Det vigtigste er, at du er nysgerrig og opsøgende og gerne vil udvikle dig indenfor alle de spændende faglige muligheder der er i afsnittet.

 

Se linket til vores instagram nederst i ansøgningen, hvor du både kan se afdelingen og høre Julie fortælle om, hvordan det var at starte i afdelingen.

Hverdagen i Endoskopien.

Alle sygeplejersker i afdelingen mødes kl. 8.00 til gennemgang af dagens program, herefter gøres stuen klar og kl. 8.15 tages første patient med ned på stuen, hvor du assisterer til undersøgelsen. Afhængig af hvilken type undersøgelse der er på stuen, har du enten en kollega med dig hele dagen, eller også har du en kollega, som du deler med en anden stue. De forskellige undersøgelser varer melllem 30 og 60 minutter, og bliver udført af enten en læge eller en sygeplejerske, som har taget en specialuddannelse til at udføre koloskopier.

Din opgave er at hjælpe patienten godt igennem undersøgelsen.

Vi starter hver fredag med et morgenmøde fra kl. 8.00-9.00, hvor vi spiser morgenmad sammen og enten har undervisning, oplæg med 5 faglige minutter af en kollega eller der gives fælles informationer. Vi har også 5 årlige eftermiddage, med undervisning i faglige emner, samt en årlig temadag.

Værd at vide.

Vi arbejder alle hverdage mellem kl. 7.30-16.00, hvor du primært vil have fremmøde kl. 7.30.

Stillingen er ledig pr. 1. december 2022, eller efter aftale. Stillingen er på 32-37 timer, hvis du ønsker andet timetal kan det aftales.

Vi har nedsat aktivitet i skolernes ferieperioder, derfor holder vi primært ferie her.

Endoskopien har 8 undersøgelsesstuer, egen opvågning og skopvaskerum – hvor der er tilknyttet 3 serviceassistenter. Vi er en uddannelsesafdeling med plads til både sygepleje- og medicinstuderende samt læger til oplæring.

Endoskopien hører under Abdominalcenter K, der består af egen operationsgang, forskningsafdeling, både kirurgiske -og medicinske sengeafsnit og ambulatorier. Der udbydes jævnligt både oplæg og kurser internt i Abdominalcenter K, for eksempel i kommunikation og andre faglige relevante emner. Det er en super god måde at få ny faglig viden og samtidig lære dine kollegaer, rundt omkring på de forskellige afsnit at kende.

Vi glæder os til at høre, hvad du kan byde ind med.

Det praktiske.

Ansøgningsfrist 17. oktober 2022.                                                                                     

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt i uge 43.

Vil du vide mere om stillingen, kan Oversygeplejerske Laura Sejersten kontaktes på tlf. 2910 0575 eller mail: laura.sejersten@regionh.dk – jeg holder ferie fra den 12-18/oktober 2022, hvor du kan kontakte:

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Laura Sejersten
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2022
  • Regionens jobnr.
    244366
  • Quick-nr.
    437731
  • Indrykningsdato
    29-09-2022
  • Ansøgningsfrist
    17-10-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Kontaktperson
    Laura Sejersten
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2022
  • Regionens jobnr.
    244366
  • Quick-nr.
    437731
  • Indrykningsdato
    29-09-2022
  • Ansøgningsfrist
    17-10-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.