Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Ledende Lægesekretær til Afdeling for Blodsygdomme, Rigshospitalet

Vi søger en leder med gejst og engagement, og som har erfaring med personaleledelse.

Afdeling for Blodsygdomme på Rigshospitalet søger en ledende lægesekretær, der vil stå i spidsen for en gruppe højt engagerede sekretærer og være et vigtigt bindeled mellem sekretær-gruppe, afsnitsledelse og afdelingsledelse. Vi ønsker os en ledende lægesekretær, der er visionær og har handlekraft, og som kan realisere de mål der sættes i et strategisk samarbejde med afdelingsledelsen. Det er samtidig vigtigt, at du kan møde den enkelte medarbejder, så denne føler sig mødt og set i forhold til såvel faglige som personlige kompetencer.

Din hverdag hos os

Som ledende lægesekretær får du ansvaret for personaleledelsen og den faglige ledelse af ca. 26 lægesekretærer/assistenter. Du kommer til at arbejde tværfagligt, og med din faglige indsigt vil du bidrage til den fremtidige udvikling af afdelingen.

Afdelingen er nyligt fusioneret. Du vil få spændende og udfordrende opgaver foran dig. Det er derfor vigtigt, at du evner at konkretisere kort- og langsigtede mål, således at gruppen flytter sig i samme retning.  

Du deltager i ugentlige møder med de enkelte afsnitsledelser, og du vil være en del af den fælles ledergruppe. På centerniveau kommer du til at indgå i en gruppe af ledende lægesekretærer, der sammen med centerchefsygeplejersken og SP-facilitator drøfter strategiske mål for den samlede sekretærgruppe på tværs af afdelingerne i centeret. Derudover vil du få et tæt samarbejde med afdelingens kliniske lægesekretær-specialist.

Dine arbejdsopgaver bliver blandt andet

  • Personaleledelse (ansættelse, fastholdelse, rekruttering, samtaler mv.)
  • Planlægning og koordinering af den daglige drift
  • Økonomisk ansvarlig for den del af budgettet der vedrører sekretærer
  • Udvikling og profilering af fagområdet
  • Sikre de bedst mulige arbejdsbetingelser, så sekretærerne kan yde på et højt fagligt niveau
  • Anvende den enkelte medarbejders kvalifikationer bedst muligt, så den enkelte oplever trivsel, arbejdsglæde og mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Være overordnet ansvarlig for studerende (lægesekretærer, sundhedsservicesekretærer, kontorassistenter, sygeplejerske og farmakonom)
  • Tilrettelægge introduktion af nyt administrativt personale
  • Sikre høj administrativ kvalitet af patientforløb

Det er en forudsætning, at du har et godt IT-kendskab og er vant til at stå i spidsen for udvikling af arbejdsgange inden for sekretærområdet.

Din professionelle og personlige profil

Du har gode tværfaglige samarbejdsevner, har blik for organisatoriske processer og er god til at planlægge, skabe overblik og træffe beslutninger. Du kan kommunikere klart og motiverende, både skriftligt og mundtligt og du har fokus på at rekruttere samt udvikle og fastholde kompetent personale.  

Vi lægger vægt på følgende:

  • Du har relevant lederuddannelse og erfaring som ledende lægesekretær
  • Du er åben og imødekommende og har en dialogbaseret ledelsesstil
  • Du er i stand til at bevare overblikket med mange bolde i luften, i en ofte meget travl hverdag
  • Du har gennemslagskraft og mod til at træffe beslutninger

Om Afdeling for Blodsygdomme

Afdeling for Blodsygdomme er Region Hovedstadens afdeling for blodsygdomme og den største i Norden. Afdelingen har to sengeafsnit, tre ambulatorier og egen akutmodtagelse til hæmatologiske patienter. Derudover har vi egen blodprøvetagning og Callcenter.

Vi er landets største specialiserede afdeling hvad angår udredning og behandling af forskellige typer af blodsygdomme, herunder knoglemarvskræft, akut leukæmi, lymfekræft og godartede blodsyg-domme. Vi er en internationalt anerkendt og højt specialiseret afdeling, og vi er via vores kliniske forskningsenhed førende i nye og effektive behandlinger.

Du kan finde mere information om Afdeling for Blodsygdomme her.

Du kan også følge afdelingens Instagram-profil @afdelingforblodsygdomme.

Ansøgningsfrist og kontakt

Stillingen ønskes besat 1. januar 2023.

Ansøgningsfristen er den 9. november 2022 og ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 46.

Der er tale om en fuldtidsstilling med løn- og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst mellem Regionernes Løn- og Takstnævn og HK-Kommunal for lægesekretærer m.fl.

Er du blevet nysgerrig på vores afdeling, og vil du gerne vide mere om stillingen hos os, er du meget velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Hanne Merete Pedersen på 35451122 eller ledende lægesekretær i Afdeling for Kræftbehandling, Mie Kroll på 35458059.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Hanne Merete Pedersen
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2023
  • Regionens jobnr.
    244469
  • Quick-nr.
    437942
  • Indrykningsdato
    04-10-2022
  • Ansøgningsfrist
    09-11-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Hanne Merete Pedersen
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2023
  • Regionens jobnr.
    244469
  • Quick-nr.
    437942
  • Indrykningsdato
    04-10-2022
  • Ansøgningsfrist
    09-11-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.