Region Syddanmark

Region Syddanmark

Finsensgade 35, 6700 Esbjerg

Overlæge/afdelingslæge, Akutmedicin på Sydvestjysk Sygehus Esbjerg

Avancement til overlæge så hurtigt det kan lade sig gøre.

Akutmedicin er det yngste speciale i Danmark. Første danske akutlæge startede sin hoveduddannelse i 2017. Specialet er i en rivende udvikling, ikke mindst på FAM, SVS, hvor vi er i gang med at etablere et helt nyt akutkoncept.

I løbet af det næste år, skal afdelingens specialister og reservelæger lede alle 112 akutkald, og assistere præhospitalet i udvælgelse af patienter. Vores mål er at have udkørende funktion som et fast element af hverdagen, i sidste kvartal af 2023.

Vi ser os selv som en del af den strategi, der skal sikre levedygtigheden af det danske sundhedsvæsen. Vi skal reducere liggetider, og sikre at patienter der ikke har gavn af hospitalsophold, hurtigt og effektivt afsluttes til mere passende forløb.

Det betyder, at du skal kunne en masse om – alt! Du er, eller du bliver fortrolig med procedurer som ultralyd, reponering af diverse frakturer, undersøgelse af akut abdomen, drænanlæggelse og meget, meget andet.

Kompetenceniveauet for læger ansat i FAM er introduktionslæge, HU eller speciallæge, og det er de læger, du sparrer med til dagligt, men du skal være klar til at vejlede de øvrige specialers KBU læger inden for rammen af dine kompetencer.

FAM SVS er en universitetsafdeling, vi har vores fast tilknyttede medicinstuderende, som du får en særlig rolle overfor. Har du lyst til at indgå i forskningsprojekter, er det et plus.

Har du drømme om at kunne meget af alt, og i særklasse dyrke dine akutte kompetencer, så er akutmedicin i Esbjerg lige noget for dig. Vi er et fantastisk sted at starte, eller bygge videre på en akutkarriere.

Vi tilbyder en vagtstruktur, der tillader et liv ved siden af jobbet – også selv om du bor langt væk.

Vi søger en kollega som:

  • Er specialist i akutmedicin, alternativt almen medicin, et intern medicinsk speciale, kirurgi eller ortopædi.
  • Finder en spændende og uforudsigelig hverdag interessant
  • Er en god tværfaglig teamspiller
  • Som er empatisk og ordentlig overfor alle patienter
  • Har lyst til selv at lære, og lyst til lære fra sig.
  • Fremstår som en god ambassadør for afdelingen i samarbejdet med de øvrige afdelinger.
  • Har lyst til at arbejde på en afdeling, hvor faglighed, et godt uddannelsesmiljø og en god tone er en prioritet.

Om stillingen:
Du bliver ansat i FAM. Dit daglige arbejde vil primært foregå i afdelingens afsnit for akutte, uafklarede eller ustabile patienter.

Kerneopgaven er at modtage, vurdere, undersøge, diagnosticere og behandle den akutte patient i tæt samarbejde med akutmedicinerne, de øvrige specialernes læger og andre faggrupper vil bidrage til din uddannelse.

Vi planlægger præhospitale funktioner.

Tværfaglighed er en selvfølge.

Om Afdelingen:
Vi er 5 akutmedicinere, 2 HU læger i akutmedicin og 4-6 introduktionslæger, også i akutmedicin.

Tiltrædelse
1. december 2022 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten for yngre læger.

Der indhentes børneattest forud for ansættelse. 
Hør mere

Du kan høre mere om stillingen ved at henvende dig hos Cheflæge Ulf Hørlyk på telefon 22591158 eller mail ulf.grue.horlyk@rsyd.dk eller Chefsygeplejerske Peter Hansen Jakobsen tlf. 24876221, eller mail peter.hansen.jakobsen@rsyd.dk     

Ansøgningen
For en overlægestilling skal ansøgningen udfærdiges i henhold til kvalifikationskrav i relation til de 7 lægeroller /kompetenceområder for speciallæger. Se yderligere her. 
Du kan sende din ansøgning med relevante bilag ved at bruge linket nedenfor.

Vi glæder os til at få din ansøgning.

Ansøgningsfrist
Din ansøgning skal være os i hænde senest fredag den 21. oktober 2022

Ansættelsessamtaler onsdag 26. oktober 2022

Se mere om Sydvestjysk Sygehus på  www.sydvestjysksygehus.dk   

Sydvestjysk Sygehus samarbejder med Esbjerg kommune, om at skabe gode vilkår for god integration i lokalområdet, hvis du kommer udenbys fra og gerne vil bosætte dig med familie. Esbjerg kommune tilbyder rådgivning gennem deres Tilflytterservice og hjælp til at finde job til partneren. Se mere her 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Kontaktperson
    Ulf Hørlyk
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Akutmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2022
  • Regionens jobnr.
    222710
  • Quick-nr.
    438034
  • Indrykningsdato
    05-10-2022
  • Ansøgningsfrist
    26-10-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Kontaktperson
    Ulf Hørlyk
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Akutmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2022
  • Regionens jobnr.
    222710
  • Quick-nr.
    438034
  • Indrykningsdato
    05-10-2022
  • Ansøgningsfrist
    26-10-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.