Region Syddanmark

Region Syddanmark

Engelshøjgade 9 A, 6400 Sønderborg

Oversygeplejerske

Oversygeplejerske søges til Dansk Gigthospital - vil du være med til at sætte retning og tegne fremtidens Gigthospital?

Drømmer du om et lederjob i et udviklende og visionært miljø med stort ledelsesrum og dygtige medarbejdere, og kunne du tænke dig at blive en nøgleperson i den videre udvikling af vores hospital, så læs endelig videre:

En nyoprettet stilling som oversygeplejerske er ledig til besættelse på Dansk Gigthospital pr. 1. januar 2023 eller snarest derefter. Det nye består i, at hospitalet har besluttet at sammenlægge den plejefaglige ledelse af hospitalets sengeenhed og ambulatorium, og der ligger en spændende opgave i at få overgange, videndeling m.m. gjort sammenhængende. Du får ledelsesansvaret for den nye enhed med reference til cheflægen. Der er i alt 34 dedikerede og dygtige sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter tilknyttet den samlede enhed.

Hospitalet er meget aktiv i et dynamisk og krævende strategisk arbejde med tæt relation til Gigtforeningen og Gigtforeningens øvrige behandlingssteder, hvor vi sætter retningen for hospitalets faglige udvikling, digitalisering og positionering for de kommende år. Som oversygeplejerske ønsker du naturligvis at involvere dig i dette arbejde, og det er derfor vigtigt at du kan agere målrettet og stringent under betingelser der er i konstant udvikling.

Du får selvfølgelig også ansvar for personale- og driftsrelaterede ledelsesopgaver i relation til patientforløb, der går på tværs af afdelinger. Du får endvidere funktion som infektionshygiejneansvarlig, og du deltager ligeledes på strategisk niveau med eksterne samarbejdsparter om f.eks. tilrettelæggelsen af uddannelsesforløb for plejesiden.

Om hospitalet
Gigthospitalet ejes og drives af Gigtforeningen og fungerer bl.a. som Sygehus Sønderjyllands reumatologiske afdeling. Hospitalet er omfattet af frit sygehusvalg og modtager reumatologiske patienter fra hele landet. Hospitalet varetager højt specialiseret diagnosticering, behandling og pleje af en lang række gigtsygdomme, ligesom der på hospitalet er en betydelig tværfaglig forsknings- og uddannelsesaktivitet. Hospitalet er organiseret med tværfaglige ledelsesteams og en række enheder med decentrale enhedsledelser. Der er 28 en-sengsstuer, hvor der behandles ca. 650 indlagte patienter p.a., og i ambulatoriet ligger aktiviteten på ca. 16.500 årlige konsultationer inkl. biologisk behandling. 
Se mere på www.gigthospitalet.dk.

Vi tilbyder

  • en attraktiv stilling med store muligheder for at tage ansvar og få indflydelse på hospitalets fremtidige udvikling,
  • en ambitiøs arbejdsplads med en uformel omgangstone og meget korte kommandoveje
  • engagerede medarbejdere dedikeret til faglighed, evidens, kvalitet og udvikling

Vi forventer, at du

  • har ledelseserfaring fra en lignende funktion og er en innovativ leder som kan stå i spidsen for forandringer
  • har en formel lederuddannelse
  • er en stærk strateg og organisator med et stort blik for det tværfaglige sigte
  • har god indsigt i HR-forhold og i at arbejde i det strategiske ledelsesniveau
  • vil deltage samarbejdsorienteret, aktivt og ansvarsbevidst i en dialogbaseret ledelse for ambulatoriet og sengeenheden
  • med dine faglige ambitioner og menneskelige kvaliteter vil arbejde for at opfylde Gigthospitalets vilje til at:
  • være en af landets førende reumatologiske afdelinger
  • være et af landets bedste hospitaler 
  • være en af landets bedste arbejdspladser

Om vilkår
Ansættelsen sker i henhold til aftalen vedrørende ledere på sundhedskartellets område, og aflønning sker efter gældende overenskomst. Der kan gives tillæg for kvalifikationer.

Om ansøgningen
Yderligere oplysninger kan fås ved hospitalschef Thue Boÿe Hvorslev, tboyehvorslev@danskgigthospital.dk tlf. 2441 0944, eller cheflæge Afshin Christiansen, aachristiansen@danskgigthospital.dk tlf. 6068 6183. Funktions- og stillingsbeskrivelse kan rekvireres ved henvendelse til lønkonsulent Susanne Berg Steffensen på tlf. 73 65 40 04 eller sbergsteffensen@danskgigthospital.dk.

Ansøgningsfristen er den 25. oktober og samtaler forventes afholdt uge 44. 

Yderligere oplysninger om Dansk Gigthospital og Gigtforeningen kan findes på www.gigthospitalet.dk og www.gigtforeningen.dk. For oplysninger om Region Syddanmarks sundhedsvæsen henvises til www.regionsyddanmark.dk

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Dansk Gigthospital
  • Kontaktperson
    Susanne Berg Steffensen
  • Adresse
    Engelshøjgade 9 A, 6400 Sønderborg
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2023
  • Regionens jobnr.
    222611
  • Quick-nr.
    438083
  • Indrykningsdato
    27-09-2022
  • Ansøgningsfrist
    25-10-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Dansk Gigthospital
  • Adresse
    Engelshøjgade 9 A, 6400 Sønderborg
  • Kontaktperson
    Susanne Berg Steffensen
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2023
  • Regionens jobnr.
    222611
  • Quick-nr.
    438083
  • Indrykningsdato
    27-09-2022
  • Ansøgningsfrist
    25-10-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.