Region Sjælland

Region Sjælland

Lykkebækvej 1, 4600 Køge

Oversygeplejerske til ikke døgndækket afsnit i Øre-, Næse- og Halskirurgisk afdeling (ØNH), Sjællands Universitetshospital, Køge

Vi har en ledig stilling som Oversygeplejerske i ikke døgndækket afsnit i Øre-, Næse- og Halskirurgisk afdeling (ØNH), da vores nuværende oversygeplejerske skal noget mere. Vi søger derfor en ny leder til ØNH ambulatorium, søvnapnøklinik og ØNH operationsafsnit. Du vil blive leder for godt 35 dygtige og engagerede medarbejdere, herunder to souschefer på henholdsvis operationsafsnittet og i søvnapnøklinikken.

Som leder skal du kunne være både tæt på klinisk praksis (kliniknær ledelse) og indtage en mere faciliterende rolle, herunder sætte medarbejders kompetencer i spil ved uddelegering. Kultur har stor indvirkning på vækst og udvikling, og derfor mener vi, at en god kultur har betydning for personalets trivsel og præstationer. Vi søger en leder, som kan yde værdibaseret ledelse og ikke er bange for at byde ind med sig selv. Vi stræber mod et højt fagligt niveau, stolthed og en innovativ tilgang.

Vi kan tilbyde en afdeling der undersøger og behandler planlagte og akutte patienter i alle aldre, en personalegruppe der består af hovedsageligt sygeplejersker samt et godt og velfungerende tværfagligt ledelsesteam både i afsnittet og i afdelingen.

Patienters og pårørendes oplevelser er vores vigtigste omdrejningspunkt, og derfor søger vi en oversygeplejerske der

  • Sætter hensynet til patienterne højest og sikrer, at de bliver set, hørt og respekteret
  • Kan skabe et trygt og tillidsbaseret arbejdsmiljø, der giver medarbejderne de bedste betingelser for at kunne lytte til patienterne og sikre udøvelse af kvalificeret sygepleje
  • Kan lede i spændingsfeltet mellem drift, uddannelse og udvikling i et tværfagligt miljø med stort behov for koordinering mellem afdelingens afsnit
  • Er målrettet og fleksibel samt handle- og gennemslagskraftig med gode samarbejdsevner
  • Kan kommunikere anerkendende og professionelt i alle samarbejdsrelationer samt er lyttende og inddrager medarbejderne i beslutninger
  • Kan mestre konflikthåndtering, ligeværdighed og den gode tone
  • Er i stand til at anskue udfordringer fra forskellige vinkler og have en innovativ tilgang til forbedringer
  • Har ledelseserfaring og relevant lederuddannelse

Du er meget velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Lotte Kragh Nielsen på tlf: 25 72 27 86 eller nuværende oversygeplejerske Conni Langhoff Jensen på tlf: 47 32 38 61 for at høre mere stillingen og afdelingen.

 

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Kontaktperson
    Lotte Nielsen
  • Adresse
    Lykkebækvej 1, 4600 Køge
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2023
  • Regionens jobnr.
    020884
  • Quick-nr.
    438119
  • Indrykningsdato
    06-10-2022
  • Ansøgningsfrist
    14-11-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Adresse
    Lykkebækvej 1, 4600 Køge
  • Kontaktperson
    Lotte Nielsen
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2023
  • Regionens jobnr.
    020884
  • Quick-nr.
    438119
  • Indrykningsdato
    06-10-2022
  • Ansøgningsfrist
    14-11-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.