Region Sjælland

Region Sjælland

Sygehusvej 10, 4000 Roskilde

Er du lægesekretær med sort bælte i god service?

 

Er du lægesekretær med sort bælte i god service?

  • Og smiler du, fordi du genkender dig selv, når du læser videre?
  • Dit falkeblik holder styr på opgaverne, og du har en skarp næse for hvilken opgave, du skal snuppe først.
  • Du smiler når din planlagte opgaver kastes over til højre, fordi din kollega har brug for hjælp
  • Du trives i et fleksibelt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden på tværs af ambulatorier og sengeafsnit
  • Du taler lige godt med overlægen og din studerende
  • Du kan arbejde selvstændigt og samtidigt indgå i både mono- og tværfagligt samarbejde
  • Du deltager gerne i både planlægning og deltagelse i sociale arrangementer
  • Du har flair for IT og patientadministrative systemer (kendskab til Sundhedsplatformen er en fordel – ikke et krav)
  • Du er 100 meter mester i at lære nyt og lære fra dig
  • Du er uddannet lægesekretær
  • Du får adgang til kurser og efteruddannelse, så du udvikler dig fagligt
  • Du får super søde kolleger, der interesserer sig for, hvad du har lavet i weekenden
  • Du bliver del af en kultur, hvor vi griner over vores forskelligheder og af de småfejl, som vi SELVFØLGELIG alle begår, og vi glæder os til at grine sammen med dig!
  • Du får lov til at arbejde 37 timer om ugen med verdens bedste tværfaglige team.
  • OG er du ikke fuldstændig skrap i det hele – så er du ikke bleg for at lære det ;)
  • Vi sørger for grundig oplæring
  • Du får kort og direkte vej til nærmeste leder

Så skal du glæde dig til at møde alle dine fremtidige kolleger i Nefrologisk Afdeling, SUH

Nefrologisk Ambulatorium består af Nyre- og PD ambulatorium, et Centerdialyseafsnit samt Limited Care  og et hjemmehæmodialyse afsnit.

Et specialeområde med engagerede sygeplejerske, læger og lægesekretærer, som alle er ansvarsbevidste og har en høj grad af faglig stolthed. Der er fokus på patienterne og faglig sparring med kolleger. Hjælpsomhed er kendetegnende for vores tværfaglige samarbejde.

Varetager kronikerbehandling, samt behandling af dialysepatienter under deres indlæggelse.

Støtter og vejleder den nyresyge person til at bevare så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt.

Vi betragter åbenhed, hjælpsomhed, engagement og samarbejde som værdifulde nøgleord.

Ledelsen i afsnittet og arbejdsmiljøgruppen arbejder målrettet med fokus på arbejdsmiljøet, hvor vi har gode samarbejdsrelationer, og hvor kompetenceudvikling, god stemning og tålmodighed blandet med humor prioriteres højt.

Du er velkommen til at besøge vores afdeling eller henvende dig til

Ledende lægesekretær Tina Windsmose Kramer tikra@regionsjaelland.dk  tlf. 23 49 50 93 el.

Ledende lægesekretær Louise Kærgaard Hansen lokha@regionsjaelland.dk tlf. 23 49 06 57

Ansøgningsfrist fredag den 4.11.22

Vi forventer at holde samtaler i uge 45

Ansættelsesstart den 01.12.22

 

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Louise Hansen
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2022
  • Regionens jobnr.
    020903
  • Quick-nr.
    438159
  • Indrykningsdato
    07-10-2022
  • Ansøgningsfrist
    04-11-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Louise Hansen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2022
  • Regionens jobnr.
    020903
  • Quick-nr.
    438159
  • Indrykningsdato
    07-10-2022
  • Ansøgningsfrist
    04-11-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.