Region Sjælland

Region Sjælland

Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg

Timelønnede vikarer søges til sengeafsnit S2 , Psykiatrien Vordingborg - sygeplejerske, pædagog, social- og sundhedsassistent

S2 er et integreret afsnit, der modtager og behandler patienter i alderen 18-75 år med fortrinsvis skizofrenidiagnoser og personlighedsforstyrrelser.

Vi har et godt fagligt og kollegialt arbejdsmiljø, hvor vi bestræber os på kvalitet i opgaveløsning med blik for kontinuerlig læring og kompetenceudvikling til gavn for både indlagte og ansatte.

Du vil derfor opleve et fagligt kvalificeret afsnit med en tillidsfuld atmosfære præget af gensidig respekt og arbejdsglæde i plejen og behandlingen af patienterne og med fokus på vidensdeling og læring gennem refleksion i tæt samarbejde med psykiater, psykolog, læger, fysio- og ergoterapeuter, lægesekretær, m.fl.

Vi arbejder med helheds- og recoveryorienteret tilgang hvor der tilrettelægges en behandling og pleje, som inddrager patientens historie og oplevede problemer. Vi bruger hertil, som miljøterapeutisk referenceramme, kognitiv adfærdsterapi samt implementering af safewards til nedbringelse af tvang.

Vi arbejder i en dagligdag med et højt aktivitetsniveau, hvor overblik spiller en rolle og hvor du med empati og overskud også skal håndtere uforudsete situationer.
Som ansat i S2 vil du opleve et godt introduktionsforløb, også som timelønnet.

Du vil blive introduceret i safewards samt relations- og deeskaleringsmetoder.

Vi søger timelønnede

  • Du har ikke nødvendigvis psykiatrisk erfaring, men har stor nysgerrighed og dybfølt interesse i at udforske området og gerne i et imødekommende og inspirerende miljø.
  • Du er uddannet social-og sundhedsassistent, sygeplejerske eller pædagog
  • Du har lyst til at tage vagter ved siden af dét du i forvejen laver og med mulighed for faste aftaler om vagter, evt. weekendvagter.
  • Du er fagligt engageret og vil medvirke til at bidrage til afsnittes faglige udvikling
  • Du tager udgangspunkt i patienten og sikrer et godt forløb for denne.

Yderligere information

Du kan få yderligere information hos oversygeplejerske Pia Hartwich på mobil 20 68 94 59

Interesserede er velkomne til at besøge os.

Samtaler og ansættelser vil ske løbende.

PS: Se Psykiatriens Syds matrikler, din kommende arbejdsplads, ved at klikke her: Psykiatrien Syd | SkyPixel. Og hvis du er ekstra nysgerrig på organisationen, de ansatte der arbejder her og de mennesker som vi hjælper, så følg os eventuelt på vores instagramprofil: Psykiatrien_Syd.

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Pia Hartwich
  • Adresse
    Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-01-2023
  • Regionens jobnr.
    021636
  • Quick-nr.
    439488
  • Indrykningsdato
    03-11-2022
  • Ansøgningsfrist
    29-12-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
  • Kontaktperson
    Pia Hartwich
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-01-2023
  • Regionens jobnr.
    021636
  • Quick-nr.
    439488
  • Indrykningsdato
    03-11-2022
  • Ansøgningsfrist
    29-12-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.