Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev

Jordemoder med interesse for studerende til igangsættelses- og graviditetsafsnit på Herlev Hospital

Jordemødre med interesse for studerende til igangsættelses- og graviditetsafsnit på Herlev Hospital

Brænder du for klinisk vejledning af jordemoderstuderende og for at arbejde med gravide og igangsættelser? Så er det dig vi søger til vores kommende pp.med-studieunit og graviditetsafsnit på Herlev Hospital.

Vi er flyttet ind i helt nye rammer i vores nyopførte Kvinde-Barn Center den 18.09.22, og det giver mulighed for nye arbejdsformer og bedre patientforløb.

Vi planlægger at opstarte en lille studieunit i forbindelse med, at vi opstarter et nyt igangsættelsesafsnit, som ligger sammen med vores svangregang. I den forbindelse søger vi jordemødre, som ønsker at arbejde med de jordemoderstuderende og at være med til at starte afsnittet og studieunitten op. Udover vagter i igangsættelsesafsnittet, som skal være døgnbemandet, vil det være oplagt at du også tager vagter på svangregangen og gerne i modtagelsen for gravide.

Vi ønsker at organisere os, så vi skaber sammenhæng og kontinuitet i forløbene for gravide som henvender sig akut, til planlagte kontroller samt for de gravide, som indlægges i vores sengeafsnit. Derfor organiserer vi os fremadrettet sådan at afsnittene for igangsættelse, indlagte gravide og akutte gravide kommer til at arbejde tæt sammen. Du vil udelukkende skulle have vagter i disse tre funktioner, medmindre du ønsker en delestilling mellem dette afsnit og andre afsnit i afdelingen.

Du vil indgå i et team af læger, jordemødre og SOSU-assistenter, som arbejder i skiftende vagter i de forskellige funktioner.

Hos os får du:

  • Et højt fagligt niveau indenfor igangsættelses- og svangreområdet, med fokus på kvalitet, nytænkning og faglig udvikling.
  • Tæt samarbejde med de uddannelsesansvarlige jordemødre og mulighed for at være med til at opstarte studieunit
  • Mulighed for kompetenceudvikling i forløbet den akutte, indlagte og ambulante gravide og indenfor klinisk vejledning
  • Stor indflydelse på vagtskema, arbejde hver 2. eller 3. weekend
  • Vagtplanlægning med fokus på at få den enkeltes privatliv og arbejdsliv til at gå op i en højere enhed
  • Grundig introduktion og oplæring til alle funktioner
  • En varieret og interessant hverdag med mange forskellige opgaver og kontakter
  • Engagerede og dygtige kolleger, der sammen skaber et godt arbejdsmiljø
  • Tæt samarbejde med vores dynamiske og velfungerende lægegruppe med højt til loftet  
  • En arbejdsplads hvor alle er optagede af at sikre gode patientforløb, høj service og tilfredse familier
  • Tværfaglig teamtræning i akutte obstetriske handlekompetencer

Vi ønsker os en kollega der:

  • Brænder for at vejlede studerende og gerne har klinisk vejlederuddannelse, eller ønsker at tage den
  • Ønsker at arbejde med igangsættelser og indlagte og akutte gravide og deres familier
  • Har mod på at være med til at opstarte noget nyt i samarbejde med os
  • Har lyst til at nytænke patientforløb flerfaglige samarbejdsteams
  • Har fokus på at understøtte familiens egne ressourcer
  • Er dialogskabende og har gode kommunikationsevner
  • Skal kunne arbejde selvstændigt, ansvarsfuldt og have gode samarbejdsevner
  • Aktivt bidrager til at udvikle og understøtte et godt og inspirerende arbejdsmiljø
  • Har gode kommunikative kundskaber og kan anvende IT på brugerniveau

Øvrige oplysninger

Vores afdeling varetager graviditet, fødsel og barsel for ca. 5.500 kvinder årligt. Barselsafsnittet har plads til 32 barselsfamilier og graviditetsafsnittet har 9 sengestuer. Stuerne er indrettet således, at alle har enestue med plads til en pårørende.

Ansættelsesvilkår

Stillingerne er på 32-37 timer ugentlig, skiftende vagter, ledige til besættelse 01.01.23 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Jordemoderforeningen/Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Ansøgningsprocedure

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte vicechefjordemoder Dina Sloth Illeris på telefon 3868 8566 eller chefjordemoder Vibeke Spring Lafrenz på telefon 2036 6903

Ansøgningsfristen er den 02.12.22

Samtaler afholdes den 09.12.22

 

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Kontaktperson
    Dina Illeris
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    02-01-2023
  • Regionens jobnr.
    245293
  • Quick-nr.
    439800
  • Indrykningsdato
    08-11-2022
  • Ansøgningsfrist
    02-12-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Dina Illeris
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    02-01-2023
  • Regionens jobnr.
    245293
  • Quick-nr.
    439800
  • Indrykningsdato
    08-11-2022
  • Ansøgningsfrist
    02-12-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.