Region Sjælland

Region Sjælland

Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F

Chefjordemoder til Gynækologisk, Obstetrisk og Pædiatrisk Afdeling på Nykøbing F. Sygehus

 

Er du den synlige, tilstedeværende og lyttende chefjordemoder til vores afdeling?

Du kan nu blive en del af omdrejningspunktet for en afdeling med flere specialer på et dynamisk, mindre sygehus, hvor du sammen med resten af ledelsen og dine medarbejdere udvikler dig og os, så vi altid har høj faglighed og bruger vores gode idéer til at skabe gode oplevelser og forløb for vores patienter.

Velkommen til Nykøbing F. Sygehus

Nykøbing F. Sygehus er det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for 150.000 borgere fra Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, både som uddannelsessted, arbejdsplads og akutsygehus med højeste faglighed og service.

Du vil som vores nye chefjordemoder blive en del af det samlede gynækologiske, obstetriske og pædiatriske område med ca. 120 medarbejdere, hvor du sammen med cheflægen og chefsygeplejersken er afdelingsledelsen. Du er leder for ledere, der arbejder for, at bl.a. de 20 jordemødre og 9 SOSU-assistenter i afdelingen arbejder for, at de ca. 1.000 fødsler om året bliver til gode familiehistorier. Både de normale, og dem som har brug for lidt ekstra hjælp. Altid med et fokus på og en fælles ambition om at understøtte den naturlige, ukomplicerede fødsel ved bl.a. at minimere indgrebsfrekvensen.

I øjeblikket hjælper vi Sjællands Universitetshospital med fødsler, vi arbejder på vores ambitiøse fødeplan og på at få flere komplekse fødselsforløb til afdelingen. Det er du også med til. Du har altså både fokus på de daglige opgaver, den strategiske retning og på at gøre os endnu bedre.

Du kommer virkelig til at kunne gøre os bedre. Vi vil være bedre, end vi var i går, så tag dine egne ideer og dine kollegers idéer på tværs af fagligheder og få dem til at modne. Det er sådan, vi gør det til en god og tryg oplevelse at være patient hos os,” fortæller vicedirektør Inge Paamejer.

Bliv en central aktør i et sundhedsvæsen i forandring

Du kommer ombord på et tidspunkt, hvor meget går godt, og hvor der også er områder, hvor vi kan gøre det endnu bedre. Sammen med resten af ledelsen binder du specialer og faggrupper stadigt tættere sammen, mens du hele tiden afvejer, hvordan vi får den bedste balance i hensynene mellem den enkelte patient, økonomien, bredden og dybden af faglighederne. Der bliver spændende ledelsesbeslutninger – hver dag.

Vi er en del af et mindre sygehus. Det gør, at du har flere specialer og kan gå forrest med at tage ansvar, afprøve nye ideer, og arbejde på tværs. Så det er vigtigt, at du kan se løsningerne og gøre dem til virkelighed sammen med alle dine medarbejdere og kolleger,” fortsætter chefsygeplejerske Bettina Pedersen.

Et naturligt samlingspunkt

  • Du brænder for ledelsesopgaven, og du kan sætte retning for hele afdelingen.
  • Du har solid klinisk jordemodererfaring, som har givet dig et både bredt og stærkt netværk, der bidrager til afdelingens rekrutteringsmuligheder.
  • Du har erfaring med forskning, så du kan indgå i og bidrage til et inspirerende forskningsmiljø på tværs af vores sygehus.
  • Du må gerne have – eller have lyst til at tage – en lederuddannelse på diplom- eller masterniveau.
  • Du er god i relationerne og har en tydelig og nærværende ledelses- og kommunikationsstil, som skaber engagement, trivsel og resultater.
  • Du har et strategisk blik for at udvikle det tværfaglige samarbejde og bidrager til vores kultur præget af tillid, åbenhed og høj faglighed.
  • Du er vedholdende og evner at prioritere de knappe ressourcer.
  • Endelig er du ambitiøs, nytænkende og med flair for både sundhedsøkonomi og -forvaltning.

Her kan du læse mere om afdelingen, Nykøbing F. Sygehus og rekrutteringsprocessen. Der er ansøgningsfrist den 1. december 2022.

Interesseret?

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte vicedirektør på Nykøbing F. Sygehus Inge Paamejer på telefon 29 17 40 48 eller chefkonsulent Bjarke Müller hos Mercuri Urval på telefon 91 35 69 01.

Om Nykøbing F. Sygehus – Sammen skaber vi et stærkt akutsygehus
Fundamentet for Nykøbing F. Sygehus er de tre grundlæggende værdier: Pas på patienten, pas på økonomien og pas på hinanden. Det kommer til udtryk gennem en høj grad af patient – og medarbejderinddragelse. Vores sygehus er kendetegnet ved at gå forrest, når det gælder udvikling af nye organisations – og samarbejdsformer med fokus på spydspidsfunktioner især inden for multisyge og tværsektorielle indsatser. 

Vi er en attraktiv arbejdsplads, der vægter efteruddannelse og faglighed højt, ligesom forskning er en prioriteret del af det tværfaglige samarbejde. Placeret med udsigt over naturskønne Guldborgsund er Nykøbing F. Sygehus det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, både som uddannelsessted, arbejdsplads og som akutsygehus med højeste faglighed og service. Læs mere om Nykøbing F. Sygehus her.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Kontaktperson
    Inge Paamejer
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2023
  • Regionens jobnr.
    021808
  • Quick-nr.
    439804
  • Indrykningsdato
    08-11-2022
  • Ansøgningsfrist
    01-12-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Kontaktperson
    Inge Paamejer
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2023
  • Regionens jobnr.
    021808
  • Quick-nr.
    439804
  • Indrykningsdato
    08-11-2022
  • Ansøgningsfrist
    01-12-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.