Region Midtjylland

Kvindesygdomme og Fødsler, Fødeafsnittet

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Ledig flex-jordemoder stilling i Horsens.

En chance for at arbejde med hele jordemoderens virke.

Vi udvider vores flex ordning, så det er nu du skal søge, hvis…. du vil være en del af en arbejdsplads der: 

o   Har tillid til og tror på; dine evner, hensigter og gode ideer?

o   En arbejdsplads der elsker dit engagement og hvor medindflydelse og medansvar er en selvfølgelighed.

o   En arbejdsplads der rummer din sårbarhed og støtter dig i svære perioder.

o   Et arbejdsmiljø der tror på den enkelte og på fælleskabet.

o   Et miljø der vægter det tværfaglige samarbejde. Hvor kollegialt sammenhold på tværs af faggrupper blomstrer og hvor teamsamarbejde er kernen i både kvalitets og udviklingsarbejde. Et sted hvor personlig udvikling går hånd i hånd med faglig udvikling.

o   Et sted, hvor der ikke er langt fra tanke til handling.

Vi ønsker os jordemødre der:

·         Leverer høj faglig kvalitet med stort fokus på fælles beslutningstagen og patientinddragelse.

·         Har blik for opgaven og det at løfte i flok.

·         Som vægter det tværfaglige samarbejde.

·         Tør tænke kreativt og sige ideerne højt.

·         Tager ansvar og engagerer sig i arbejdsfællesskabet.

·         Tør reflekterer over egen og andres praksis i en tryg og givende atmosfære.

·         Hjælper med at fastholde det gode arbejdsmiljø vi er kendt for at have.

Lidt om os

Holdet på Fødeafsnittet udgøres af 1 SSA og ca. 50 jordemødre med, jordemoder Thea Teglbjærg, som nærmeste daglige leder. Vi arbejder tæt sammen på tværs af afdelinger, og du vil derfor hurtigt komme til at kende det tværfaglige ledelsesteam og afdelingsledelsen.

I samme tråd, tror vi på, at vi skal dyrke stærke, ærlige og omsorgsfulde relationer i vores kollegiale og tværfaglige samarbejde for at kunne levere den bedste kvalitet. Derfor prioriterer vi kollegiale arrangementer – sociale som faglige - to årlige velplanlagte obstetriske team-trænings seancer samt sparring om familierne, feedback og "team talks". Der samarbejdes i det daglige tæt med vores engagerede læger, barselssygeplejersker/jordemødre samt sekretærer og sonografer.

Vi er på mange måder et helt særligt fødeafsnit, men specielt organisatorisk skal det nævnes, at vi er et fødeafsnit med knap 2300 fødsler uden en fysisk børneafdeling på matriklen. Den opgave løser vi ved at have et stærkt "set up" af jordemødre, sygeplejersker, gynækologiske og obstetriske læger og vores anæstesiafdeling omkring den akutte behandling af det nyfødte barn. I det "set up" indgår også, at vi har et formaliseret og velfungerende samarbejde med Aarhus Universitetshospital i forbindelse med den svært patologiske graviditet og det syge nyfødte barn/foster

Mere om det organisatoriske: Vi har kliniske jordemodersupervisorer i alle vagter. Vi har jordemoderkonsultationer i Horsens, Hedensted, Skanderborg og Odder. Fire kendte jordemoderordninger. Derudover har du som jordemoder mulighed for at varetage ambulante funktioner i Efterfødselsklinikken og i vores Klinik for Gravide. Vi er en uddannelsesinstitution med stort engagement i de studerende.

Alle jordemødre er inddelt i små selvstyrende trivselsteams, hvor der er mulighed for at tale om såvel faglige som personlige udfordringer.

Lidt om, hvad flex ordningen.

Som flex jordemoder er du ansat i en 37 timers stilling, men arbejder 28. Årsagen til den nedsatte norm skyldes, at man i vagtplanen alene ved hvilke døgn man skal arbejde, men først på den aktuelle dag ved, i hvilket tidsrum du skal fremmøde. Har du intet hørt inden kl 15:00, har du fri. Som flex jordemoder kan man desuden blive kaldt til alle funktioner. Der vil derfor være en grundig introduktion til hele afdelingen, så man som nyansat føler sig rustet til opgaven.

Send dit CV og din ansøgning med uddybning af, hvordan du ser dig selv i vores afdeling – gerne med fokus på din passion og hvad du er særlig stolt af at være god til. Fagligt og som menneske.

Ansøgningsfrist d. 25. november 2022. Ansættelsessamtaler afholdes d. 30. november 2022. Aflønning sker efter gældende overenskomst.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder af fødeafsnittet Thea Teglbjærg, thtegl@rm.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Kontaktperson
    Thea Friis Reimer Stubbe Teglbjærg
    THTEGL@rm.dk
    61363378
  • Adresse
    Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2022
  • Regionens jobnr.
    50277
  • Quick-nr.
    440129
  • Indrykningsdato
    15-11-2022
  • Ansøgningsfrist
    25-11-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Adresse
    Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Thea Friis Reimer Stubbe Teglbjærg
    THTEGL@rm.dk
    61363378
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2022
  • Regionens jobnr.
    50277
  • Quick-nr.
    440129
  • Indrykningsdato
    15-11-2022
  • Ansøgningsfrist
    25-11-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.