Region Sjælland

Region Sjælland

Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk

Speciallæge søges til nefrologisk afsnit, Medicin 1, Holbæk Sygehus

I Medicin 1´s nefrologiske afsnit er en stilling som overlæge/afdelingslæge ledig til besættelse 1. marts 2023 eller efter aftale.

Vi søger en nefrologisk speciallæge der brænder for det kliniske, sætter patienten i centrum og skaber gode forløb for patienterne, både for de akutte forløb og for vores mange kronikere. Og vi søger naturligvis en rigtig sød kollega, som kan indgå i vores gode arbejdsmiljø i afdelingen.                    

Stillingen tilbydes som en fuldtidsstilling eller en deltidsstilling, hvor du selv kan komme med ønsker for hvilke dage du ønsker at arbejde. Ved deltid tænker vi f.eks. en 4 dages uge eller 3 lange dage, ca. svarende til 29,6 timer om ugen. På den måde tilgodeses andre ønsker så som forskning eller privatliv, alt efter hvad man har behov for.

Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er et lokalt forankret akutsygehus for områdets borgere. Vores vision er at tilbyde patienterne sammenhængende og relevante forløb med høj patientoplevet kvalitet. Vi ser os selv som et ambitiøst og veldrevet akutsygehus i konstant udvikling, der gerne vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme. Holbæk Sygehus satser på velfungerende forskningsmiljøer inden for disse områder. Vi har fokus på at fastholde Holbæk Sygehus som en attraktiv og fagligt udfordrende arbejdsplads og et eftertragtet uddannelsessted, der tiltrækker de rigtige medarbejdere.

Medicinsk Afdeling

Medicin 1 på Holbæk Sygehus varetager intern medicinske grenspecialer i nefrologi, endokrinologi og kardiologi.  Afdelingen råder over 72 sengepladser, en række specialespecifikke ambulatorier samt 2 hæmodialyseafsnit og en peritonealdialyse enhed.

Vi har et godt og tæt fagligt samarbejde specialerne imellem. Vi ses i dagligdagen på tværs af specialerne, så uformelle råd og samtaler er der hyppigt plads til. Og vi har fælles undervisningsseancer og morgenkonferencer og fælles vagt.

Vi har en stærk forskningsenhed med 2 professorer, 2 overlæger ansat i 50% forskningsstilling hvoraf den ene er forskningsansvarlig overlæge for hele Medicin 1.

I Medicin 1 trives vi rigtig godt med at søge nye veje i måden vi arbejder på, så vi vil være særdeles åbne for dine gode idéer og input. Brug af telemedicin, tværgående samarbejde og patientinddragelse ser vi som naturlige elementer i vores hverdag.

Nefrologisk afsnit

Sengeafsnit:

Sengeafsnittet rummer 22 sengepladser. Disse belægges med patienter med nefrologiske problemstillinger og derudover med patienter med generelle intern medicinske problemstillinger. Opgaverne omfatter stuegang med behandling, planlægning og udredning af de enkelte patientforløb i et inspirerende og givtigt tværfagligt miljø.

Ambulatorium:

Det nefrologiske ambulatorium er et velfungerende ambulatorium med aktuelt over 2500 patienter tilknyttet. Der varetages over 5000 besøg årligt. Opgaverne her omfatter udredning, behandling og kontrol af henviste patienter, ofte i et tværgående samarbejde med andre medicinske specialer. Til ambulatoriet er der tilknyttet en sektion for P-dialyse med aktuelt omkring 50 patienter og en sektion for transplantationskontrol.

Hæmodialyseafsnit:

Afdelingen omfatter et lokalt dialyseafsnit i Holbæk med 33 pladser, heraf 10 pladser til selvbetjent dialyse, og et dialyseafsnit på Slagelse Sygehus med 26 pladser, heraf 6 pladser til selvbetjent dialyse.

Aktuelt har vi lidt over 200 hæmodialysepatienter fordelt på de to afdelinger

Peritonealdialyse:

Der er mellem 35 og 50 peritonealdialyse patienter, tallet svinger pga. et stort flow ind og ud.               Der er 3 sygeplejersker fast tilknyttet PD ambulatoriet.

Lægestab

Speciallægestaben består for tiden af en ledende overlæge, syv speciallæger, 1 læge i nefrologisk hoveduddannelsesforløb og et antal reservelæger i andre hoveduddannelsesforløb og introduktionsstillinger til det intern medicinske hovedområde.

Stillingsfunktion og kvalifikationer

Stillingen ønskes besat med speciallæge i intern medicin/nefrologi.

Vi forventer at du:

  • Har et højt fagligt niveau.
  • At du har erfaring i nefrologien og kan arbejde selvstændigt.
  • Er kreativ og udviklingsorienteret.
  • Har gode evner til samarbejde og formidling.
  • Er dynamisk, engageret og visionær.
  • Medvirker til at vores drift optimeres ved at tage ejerskab over dine funktioner.
  • Medvirker til at bevare den gode stemning og det gode humør hos alle medarbejdere.
  • Indgår i uddannelse af alle vores yngre kollegaer
  • Viser fleksibilitet omkring vagter samt dagsfunktioner, når det er nødvendigt for driften.
  • Repræsenterer vores afdeling på bedst mulig måde overfor alle patienter, ved at være klar i kommunikation og udviser kompetence og skaber tryghed for alle vores patienter.

Du vil i denne stilling få mulighed for at sætte dine faglige kvalifikationer i spil i et afsnit med velkvalificerede og engagerede medarbejdere.

Vi kan tilbyde:

  • Vi giver dig mulighed for at påvirke vores arbejdsprocesser, så vi forbedrer os sammen.
  • Dygtige kollegaer, som du kan spare med. Vi har fælles møder og konferencer i løbet af ugen udover de daglige diskussioner.
  • Undervisning 2 gange om ugen, den ene fælles i Medicin 1, den anden i ren nefrologi, som lægerne i afdelingen selv står for.
  • Mulighed for at fastholde en bred intern medicinsk viden, ved at vi har mange specialer samlet i Holbæk og har fælles møder på tværs. Vi lærer af hinanden.
  • Samtidig mulighed for at blive højt specialiseret i nefrologien, hvor vores dialyse funktioner og ambulatoriefunktion er en stor del af vores hverdage. Og hvor vores sengeafsnit både koncentrerer sig omkring nefrologiske problematikker og de intern medicinske brede problematikker.
  • Er du forskningsaktiv kan vi tilbyde et godt forskningsmiljø i Holbæk, hvor der kan sættes tid og ressourcer af til projekter, som du ønsker at arbejde med. Vi ønsker at Holbæk på tværs af regioner fortsat kan vise sig som et spændende forskningssted, og derfor satser vi også på samarbejde på tværs, hvis muligt.
  • Et miljø hvor vi sætter ære i at gode og trygge patientforløb er vores fornemste opgave.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Den nefrologiske speciallæge indgår i Medicin 1´s vagtfunktion.

Det vil sige 2-3 bagvagter i Medicin 1 og aftenstuegang til kl. 19 ca. 2 gange om måneden, enten i dialyse eller på nefrologisk sengeafsnit. Der er desuden nefrologisk beredskabsvagt for ansatte overlæger, ca. 4/måned, som regel sammenfaldende med anden vagtfunktion.

Der er udekørende funktion til vores dialyse satellit i Slagelse ca. 1 gang om måneden.

Yderligere oplysninger

Holbæk har direkte togforbindelse fra København med afgang ca. hver halve time. Det tager 40-55 minutter. Kørsel i egen bil tager en lille time fra indre København, der er ca. 65 km. Og man kører imod trafikken.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Anne Mette Debout på telefon 59 48 18 20, mobil 61 79 34 28, mail: amfi@regionsjaelland.dk eller cheflæge Adam Blyme, mobil 51 16 31 96 eller mail: adbl@regionsjaelland.dk

Holbæk Sygehus anvender en vurdering af de syv kompetencer (Medicinsk ekspert, Kommunikator, Samarbejder, Leder/administrator, Sundhedsfremmer, Akademiker og Professionel) i den faglige bedømmelse.

Ansøgere bedes i ansøgningen – med bedst mulig dokumentation – forholde sig konkret til de syv kompetencer.

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Kontaktperson
    Adam Blyme
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Stillingstype
    Læge, Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Nefrologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2023
  • Regionens jobnr.
    022078
  • Quick-nr.
    440263
  • Indrykningsdato
    16-11-2022
  • Ansøgningsfrist
    07-12-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Adam Blyme
  • Stillingstype
    Læge & Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Nefrologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2023
  • Regionens jobnr.
    022078
  • Quick-nr.
    440263
  • Indrykningsdato
    16-11-2022
  • Ansøgningsfrist
    07-12-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.