Afdelingslæge til ungdomspsykiatrisk døgnafsnit på Glostrup
Du bliver en del af et fællesskab, hvor faglighed og kvalitet prioriteres i alt, hvad vi gør. Vi vægter faglig sparring højt og har fokus på at tilbyde et patientforløb, der tager højde for den enkelte patients og familiens ressourcer og behov.
Velkommen indenfor hos afsnit B209 (B203 og B206)
Vi er et åbnet ungdomsafsnit, der har plads til i alt 19 døgnindlagte patienter i alderen 14-17 år. Vi modtager unge med forskellige udfordringer og diagnoser.
Størsteparten af de unge er psykotiske, har svære personlighedsforstyrrelser eller har gennemgribende udviklingsforstyrrelser. De indlægges med henblik på tværfaglig udredning og behandling, og langvarige behandlingsforløb kan forekomme.
Afsnittet ledes af overlæge Annette Taastrøm og afsnitsleder Rikke Munksgaard Mathiassen i fællesskab.
Hvordan er det at arbejde hos os?
I det daglige har vi fokus på recovery, struktur og forudsigelighed og arbejder ud fra den kognitive tilgang. Vi har også fokus på øget inddragelse af de unges familier.
I samarbejde mellem pædagoger, sygeplejersker, læger, skolelærere, psykologer og socialrådgiver arbejder vi psykodynamisk og efter miljøterapeutiske principper.
Citater fra dine fremtidige kollegaer:
- ”Du kommer til at gøre en forskel tidligt i den unges sygdomsforløb.”
- ”Vi er en spændende arbejdsplads med gode kollegaer og et højt fagligt niveau.”
- ”Vi griner sammen, har en god humor, og vi holder sommerfest og en god julefrokost.”
- ”Vi støtter op om hinanden og har altid hinandens ryg. Vi bruger hinanden fagligt og sparer med hinanden løbende.”
Som universitetshospital har vi en forpligtelse til at uddanne medicinstuderende. Vi har desuden en forpligtelse til at uddanne de yngre læger for at sikre den lægefaglige videreuddannelse. Dermed har vi en forventning om, at du sikrer løbende supervision og bedside-undervisning af de yngre læger.
Vi tilbyder
Vi er en stabil og engageret personalegruppe med høj kompetence og mange års erfaring indenfor specialet. Vi har et godt arbejdsmiljø og arbejder aktivt med forbedringer.
Vi sørger for, at du er godt klædt på til jobbet. Alle nyansatte får et grundigt introduktions- og oplæringsforløb, hvor du vil få tilknyttet en mentor.
Vi tilbyder også løbende undervisning og supervision.
Vores forventninger
Vi forventer, du er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, har et højt fagligt engagement og er interesseret i forskning. Du besidder gode samarbejdsevner, er fleksibel og har en positiv indstilling til varierende arbejdsopgaver.
Løn og vilkår
Stillingen er på 37 timer og vi ønsker, at du starter 1. september 2023 eller efter aftale.
Der er p.t. etableret ”frivillig” bagvagtsordning bestående af speciallæger på tværs af de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger i Region Hovedstadens Psykiatri. Der er hele tiden behov for at en del af centrets speciallæger er indstillet på at indgå i bagvagtsordningen.
Løn- og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst
I henhold til lovkrav skal du ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise anmærkningsfri børneattest. Region Hovedstaden indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, når de indstiller til ansættelse.
Vil du vide mere?
Har du nogen spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen og afsnittet, er du meget velkommen til at kontakte overlæge Annette Taastrøm på 38 64 07 80/38 64 65 03, Annette.Taastroem@regionh.dk og afsnitsleder Rikke Mathiassen på 29 64 99 73, Rikke.Munksgaard.Mathiassen@regionh.dk.
Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
Søg stillingen
Ansøgning, CV og speciallægeanerkendelse sendes via linket senest den 14. december 2022.
Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 1 2023.
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser. Centeret har to kliniske afdelinger: Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.
Herudover har centeret en række støttefunktioner og en forskningsenhed. Samlet er vi ca. 750 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 9.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden - Adresse
Nordstjernevej 21, 2600 Glostrup -
Kontaktperson
Annette Taastrøm - Stillingstype
Afdelingslæge & Læge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2023 - Regionens jobnr.
245583 - Quick-nr.
440386 - Indrykningsdato
18-11-2022 -
Ansøgningsfrist
14-12-2022 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Speciallæger i psykiatri der vil stå forrest og behandle patienter i den mest akutte fase
Psykiatrisk Center København | Esther Ammundsens Vej 36A, 2400 København NV
Læge | PsykiatriOpslået
18-03-2024Ansøgningsfrist
15-04-2024 -
Afdelingslæge eller overlæge til De Særlige Pladser 2.0 på Psykiatrisk Center Glostrup
Psykiatrisk Center Glostrup | Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby
Afdelingslæge & Læge & Overlæge & Specialeansvarlig overlæge | PsykiatriOpslået
25-03-2024Ansøgningsfrist
10-04-2024 -
Speciallæge til Psykiatrisk Ambulatorium Frederiksberg, Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Center København | Nimbusparken 24, 1., 2000 Frederiksberg
Afdelingslæge & Overlæge | PsykiatriOpslået
20-02-2024Ansøgningsfrist
01-04-2024 -
Læge med interesse for ECT søges til spændende stilling på Danmarks største psykiatriske hospital
Psykiatrisk Center København | Esther Ammundsens Vej 36A, 2400 København NV
Læge | PsykiatriOpslået
22-03-2024Ansøgningsfrist
22-04-2024 -
Afdelingslæge til angst og OCD ambulatoriet på Psykoterapeutisk Center Stolpegård
Region Hovedstadens Psykiatri | Stolpegårdsvej 20, 2820 Gentofte
Afdelingslæge | PsykiatriOpslået
07-03-2024Ansøgningsfrist
01-04-2024