Region Midtjylland

Bedøvelse og Operation 3

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Overlæge i anæstesiologi, Bedøvelse og Operation 3, afsnit Børn, unge og gravide, Aarhus Universitetshospital

Vi søger en overlæge ved Bedøvelse og Operation 3, Aarhus Universitetshospital, pr. 1. marts 2023, eller efter aftale. Stillingen er knyttet til operationsgangen for Børn, unge og gravide. Der ønskes en overlæge med kompetencer inden for pædiatrisk anæstesi.

Om AUH

Aarhus Universitetshospital varetager hovedfunktioner, regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner for alle specialer.

Aarhus Universitetshospital sætter patienten først og ønsker at yde den bedste behandling med respekt for det enkelte menneske. Forskning, uddannelse samt behandling og pleje foregår integreret og efter høje målsætninger og kvalitetskrav. Kvalitetsudviklingen omfatter samtlige funktioner på alle områder i Aarhus Universitetshospital.

Om Bedøvelse og Operation 3

Bedøvelse og Operation 3 (BO3) er en ud af fire, samarbejdende Bedøvelse- og operationsafdelinger på AUH. BO3 omfatter en operationsgang for børn, unge og gravide, samt et Dagkirurgisk afsnit. Samlet har BO3 230 medarbejdere.

Afsnit for Børn, unge og gravide

Børn, unge og gravide har en operationsgang med seks operationsstuer og eget opvågningsafsnit (Forberedelse og Opvågning Øst 3). Afsnittet har derudover dagligt 3-6 udgående teams, der bedøver børn andre steder på AUH, bl.a. i Røntgen og Skanning, andre operationsgange mm.

Afsnittet har aktuelt 15 speciallæger og skal opnormeres med 2 speciallæger.

Afsnittet servicerer en af Danmarks største fødegange med ca. 5000 fødsler årligt. Vi udfører 1000 sectioer årligt og anlægger ca. 1200 fødeepiduraler. Vi varetager alt den akutte obstetrik. I vores forberedelse og opvågning varetager vi behandlingen af gravide med sværere symptomer på præeklampsi/eklampsi.

Vi giver anæstesi til ca. 6200 børn årligt. Vi modtager akutte børn inden for det medicinske og kirurgiske område i skadestuen og akutmodtagelsen.

Afsnittet arbejder både med indlagte og dagkirurgiske patienter. Der er derfor fokus på både patientforløb og patientflow.

De dagkirurgiske afsnit

Dagkirurgien består af 16 operationsstuer med tilhørende opvågningsafsnit. Dagkirurgien har 10 speciallæger.

Ledelse i afdelingen

BO3 har en cheflæge og en chefsygeplejerske, som udgør afdelingsledelsen for den samlede afdeling. De enkelte afsnit i BO3 har hver sin funktionsledelse, som varetager de daglige ledelsesopgaver for afsnittet. Funktionsledelsen på Børn, unge og gravide består af en lægelig funktionsleder samt to oversygeplejersker for henholdsvis anæstesi og operation og for forberedelse og opvågning.

Vi kan tilbyde et godt samarbejdsklima, hvor evnen til teamsamarbejde er i højsædet og med vægt på høj faglig standard, samt fortsat udvikling af gode patientforløb.

Vi søger en kollega, som

  • har mod på den faglige udfordring at håndtere børn i alle aldersklasser, samt gravide
  • har lyst til at bidrage aktivt til at videreudvikle en kultur, der sætter familierne i centrum.
  • har fokus på at udvikle det børneanæstesiologiske område og samtidig har en interesse på det obstetriske område

Vi ønsker en kollega, som kan se muligheder og udfordringer i den fortsatte udvikling af vores operationsgang, og som vægter et godt arbejdsmiljø højt.

Kort sagt - en kollega som vil være med til at forme et eftertragtet afsnit og arbejdsplads.

Læs funktionsbeskrivelsen for stillingen.

Vi efterspørger følgende kompetencer:

  • Speciallæge i anæstesi.
  • Anæstesiolog med erfaring i børneanæstesi, gerne SSAI i pædiatrisk anæstesi.
  • Kompetence inden for obstetrisk anæstesi og perioperativ behandling.
  • Samarbejdsorienteret: Bidrager til fortsat godt teamsamarbejde med det øvrige anæstesi-, operation-, og opvågningspersonale, samt de mange kirurgiske samarbejdspartnere.
  • Forskningsinteresseret: Har evner og interesse for initiering af forskningsprojekter.
  • Kan bidrage til den fortsatte udvikling af afdelingen.
  • Har lyst til at bidrage til smidig drift i en kompleks afdeling med mange samarbejdspartnere.
  • Undervisningserfaring: Afdelingen har et stort antal yngre læger, medicinstuderende, læger i efteruddannelse i børne/obstetrisk anæstesi, anæstesikursister, hvorfor lysten til undervisning efterspørges.

Ansøgning, ansættelsesvilkår og tiltrædelse

Stillingen er en fuldtidsstilling med vagt fra vagtværelse. Dagtider kl. 7.30-15.15, enkelte dage til kl. 18.00 samt i weekenden. Vagt kl. 17.30-08.00. Afdelingen skal opnormeres med et rådighedsvagtlag med tilkald, som bliver døgndækkende. Man forventes som udgangspunkt at deltage i begge vagtlag.

Den faglige bedømmelse af ansøgeren vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 lægeroller i et skema, som udfyldes elektronisk i forbindelse med ansøgningen. Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende autorisation og børneattest.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til den mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger indgåede overenskomst for overlæger.

Ansøgningsfrist: 5. december 2022

Ansættelsessamtaler: 19. december 2022

Ansøgningen samt dokumentation for kompetencer inden for de 7 lægeroller fremsendes elektronisk og stiles til ledende overlæge Lene Raun Nielsen, Palle Juul-Jensens boulevard 99, 8200 Aarhus N

Nærmere oplysninger om stillingen kan indhentes hos:

Ledende overlæge Lene Raun Nielsen lenrauni@rm.dk / 2496 5032 eller funktionsansvarlig overlæge Mette Veien mettveie@rm.dk / 2346 3731 eller 3091 1019.

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Mette Veien
    2496 5032
  • Adresse
    Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2023
  • Regionens jobnr.
    50313
  • Quick-nr.
    440533
  • Indrykningsdato
    23-11-2022
  • Ansøgningsfrist
    05-12-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Skottenborg 26, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Mette Veien
    2496 5032
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2023
  • Regionens jobnr.
    50313
  • Quick-nr.
    440533
  • Indrykningsdato
    23-11-2022
  • Ansøgningsfrist
    05-12-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.