Region Syddanmark

Region Syddanmark

Finsensgade 35, 6700 Esbjerg

Fysioterapeut til ortopædkirurgisk afdeling D2 i Fysio- og Ergoterapien, Sydvestjysk Sygehus

Vi har i samarbejde med ortopædkirugisk afdeling oprettet en spændende stilling. Stillingen er 37 timer pr. uge. Stillingen er til besættelse 1.1 2023 eller efter aftale.

I stillingen er den tværfaglige indsats i fokus med henblik på et kvalitetsløft af patientforløbet.

Fysioterapeuten refererer til overfysioterapeuten, der er nærmeste overordnede, samt oversygeplejerske på D2 .

I samarbejde med tværfagligt personale i ortopædkirugisk afdeling er fysioterapeuten medansvarlig for en overordnet gennemgang af indlagte patienter i forhold til en fysioterapeutisk problemstilling. Dette kan være at:

  • Bidrage i afdelingen, så patienterne er mest muligt aktive under indlæggelsen
  • Forebygge funktionstab hos patienten under indlæggelse
  • Bidrage til vurdering af patientens funktionsevne i forbindelse med planlægning af udskrivelse
  • At være sparringspartner for personalet på afdelingen i faglige spørgsmål

Fysioterapeutens øvrige arbejdsopgaver er at fremme den tværfaglige indsats og varetage relevante opgaver: 

  • Afdække vanlig funktion, hjemlige forhold og brug af hjælpemidler
  • Mobilisering af flest mulige patienter i forbindelse med måltider, badeværelse og andre aktiviteter
  • Samarbejde med plejepersonale om forflytning/lejring i plejesituationer, hvor der er behov for 2 personer
  • Vejlede plejepersonalet i forflytning og lejring, hvor der er behov
  • Sparring med plejepersonalet vedr. patientens funktionsevne og videre forløb
  • Videregive relevante patientobservationer til plejepersonalet i forhold til eksempelvis smerter, tryksår, respiration, kognitiv formåen
  • Anlæggelse af diverse ortoser
  • Vejlede patienten i gældende restriktioner efter operativ behandling (jf. instruks)
  • Vurdere behov for behandlingsredskaber og hjælpemidler
  • Tværsektoriel koordinering vedr. genoptræning, plejebehov og hjælpemidler inkl. beskrivelser til plejeforløbsplan og udskrivningsrapport
  • Deltage i ad hoc møder/udskrivelsesmøder, hvor det er fagligt relevant
  • Vejlede og motivere patienten med henblik på at vedligeholde/forbedre funktionsevnen efter udskrivelsen

Fysio- og ergoterapien har ansvar for at fysioterapeuten har mulighed for monofaglig sparring og udvikling.

Den daglige arbejdstid er inden for tidsrummet 7.00-16.00 mandag – fredag, det aftales nærmere med oversygeplejersken og overfysioterapeuten.

Fysioterapeuten er ansat i Fysio- og ergoterapi, SVS, hvor afdelingsledelsen er chefterapeuten.

Sidste ansøgningsfrist 6.12 2022, samtale i uge uge 50.

Ansøgningen stiles til overfysioterapeut Karna Hansen 79183396 eller chefterapeut Marianne Thomsen, tlf 23232092.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Kontaktperson
    Marianne Gjerstrup Thomsen
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2023
  • Regionens jobnr.
    223398
  • Quick-nr.
    440676
  • Indrykningsdato
    25-11-2022
  • Ansøgningsfrist
    06-12-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Kontaktperson
    Marianne Gjerstrup Thomsen
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2023
  • Regionens jobnr.
    223398
  • Quick-nr.
    440676
  • Indrykningsdato
    25-11-2022
  • Ansøgningsfrist
    06-12-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.