Region Sjælland

Region Sjælland

Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk

Sygeplejerske med souscheffunktion til Sterilcentralen på Holbæk sygehus

Vores fantastiske team i Sterilcentralen på Holbæk Sygehus søger en sygeplejerske med souscheffunktion, da vores nuværende souschef går på pension.  Hos os finder du et stærkt og erfarent team bestående af sterilassistenter, SSA samt sygeplejersker. Vi varetager og forsyner hele Holbæk Sygehus med sterile utensilier. Vi genbehandler instrumenter til vores operationsgange, samt leverer alle sterile engangsartikler til husets afdelinger/afsnit.

Sterilcentralen er forankret ledelsesmæssigt under Anæstesiologisk afdeling, som ud over Sterilcentralen består af Central Operationsgang, Intensiv & Opvågning, Smertecentret samt Dagkirurgisk afdeling.

Sterilcentralen har åben alle hverdage fra kl. 7.00 til 22.30 og om lørdagen fra 8.00 til 15.30.

 

Som vores souschef vil dine opgaver primært bestå i:

  • Primær kontakt til de specialeansvarlige på OP og Dagkirurgisk
  • Specialeansvarlig for instrumenter
  • At bistå vores oversygeplejerske i hendes fravær
  • At bestille nye operationsinstrumenter hjem i tæt samarbejde med de specialeansvarlige på Operationsgangen
  • Indkøb af skaffevarer, som er uden for vores standartsortiment
  • Ved behov hjælpe til i driften på Sterilcentralen
  • Hygiejnenøgleperson
  • Ansvar for vaske-/pakkerum

Vores forventninger til dig:

  • At du er uddannet sygeplejerske
  • At du er en teamplayer, som trives i et lille team med meget kompetente kollegaer
  • At du har gode samarbejdsevner
  • Vi ser gerne, at du har erfaring fra lignende område eller operationssygeplejerske.

 

Hvem er vi:

Som team har vi den målsætning, at vi skal levere den bedste service til vores kollegaer i huset, hvilket i sidste ende kommer patienterne til gode. Denne målsætning når vi, fordi vi værner om vores arbejdsmiljø, og om vores høje faglige niveau gennem vores stærke og kompetente medarbejdere - og fordi vi har en afdeling i trivsel. Det er derfor vigtigt, at vores kommende kollega kan se sig ind i vores målsætning og ønsker at bidrage til vores gode arbejdsmiljø. Derudover tilbyder vi dig en grundig oplæring, så du vil blive klædt godt på til at varetage din kommende funktion.

 

Hvis du ønsker at se mere om vores afsnit, og hvem vi er, så kan du tjekke vores instagram profil lige her:  Anæstesiologisk Holbæk (@anaestesiologiskholbaek) • Instagram-billeder og -videoer

 

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Vi glæder os til at se din ansøgning.

Samtaler afholdes i uge 51.

 

Funktionsbeskrivelse kan rekvireres ved henvendelse til

Oversygeplejerske Mette Stagl Robins

Tlf. 3055 7817.

 

 

 

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Kontaktperson
    Mette Robins
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2023
  • Regionens jobnr.
    021490
  • Quick-nr.
    440809
  • Indrykningsdato
    28-10-2022
  • Ansøgningsfrist
    11-12-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Mette Robins
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2023
  • Regionens jobnr.
    021490
  • Quick-nr.
    440809
  • Indrykningsdato
    28-10-2022
  • Ansøgningsfrist
    11-12-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.