Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV

Bioanalytiker/radiograf med interesse for nuklearmedicin

Klinisk fysiologisk/nuklearmedicinsk afdeling Bispebjerg og Frederiksberg Hospital søger bioanalytiker/radiograf.

Hvem søger vi?

Dygtige kollegaer, som sammen med nuværende vil bidrage aktivt til at understøtte gode patientforløb og et godt tværfagligt arbejdsmiljø.

Hvad tilbyder vi?

  • En fast stilling på fuldtid.
  • Et selvstændigt og udfordrende arbejde i en spændende afdeling med højt fagligt niveau og professionalisme.
  • En afdeling med engagerede og dynamiske medarbejdere.
  • Et godt tværfagligt arbejds- og uddannelsesmiljø.
  • God oplæring og efteruddannelse.

Hvem er du?

Du kan være nyuddannet bioanalytiker/radiograf – med eller uden specialekendskab. Det skal vi nok lære dig.

Du kan også være bioanalytiker/radiograf med erfaring i klinisk fysiologi og nuklearmedicin, og hvis du ikke har erfaring i specialet, så har du et brændende ønske for at lære specialet.

Hvad skal du?

Du vil som bioanalytiker/radiograf blive en del af afdelingens medarbejdere, som udfører patientundersøgelser inden for det klinisk fysiologiske og nuklearmedicinske speciale. Du vil komme til at arbejde med både PET/CT, klassisk nuklearmedicin og SPECT/CT og fysiologiske undersøgelser.

Hvem er vi?

Vi er en afdeling som lægger stor vægt på faglighed, udvikling, tværfagligt samarbejde og har højt motiverede medarbejdere fra flere forskellige faggrupper, som sammen løser de daglige opgaver med stort engagement og faglighed.

Afdelingens kerneydelser er gode, sammenhængende patientforløb med fokus på kvalitet og tværfaglighed i undersøgelse og behandling i tæt kontakt med både interne og eksterne samarbejdspartnere - hele tiden med fokus på at optimere og kvalitetssikre undersøgelser og patientforløb.
Afdelingen indgår i flere forskningsprojekter i samarbejde med de kliniske afdelinger på hospitalet.

Vi råder blandt andet over flere PET/CT- og SPECT/CT-skannere, gammakameraer, DEXA-skannere, ultralydsapparater, diverse udstyr til fysiologiske undersøgelser og vi har lige fået opgraderet vores radiofarmaci. Indtil videre har afdelingen to matrikler, men når det nye Bispebjerg Hospital står færdigt indenfor få år, samles afdelingen under et tag.

Vi har i foråret 2022 taget vores dedikerede [150] -H20-cyklotron i drift, som skal understøtte mange af vores perfusionsundersøgelser på nye og innovative måder.

Hvad forventer vi af dig?

  • Du har autorisation som bioanalytiker/radiograf.
  • Har lyst til og gerne erfaring med at arbejde med nuklearmedicin.
  • Er interesseret i et job med tæt patientkontakt og er servicemindet overfor patienter og pårørende.
  • Har gode IT-kundskaber og flair for at arbejde med teknisk udstyr.
  • Bidrager positivt og engageret i løsningen af afdelingens opgaver.

Send os din ansøgning, hvis du har lyst til at være en del af en afdeling der satser på:

  • At bidrage til gode sammenhængende patientforløb i samarbejde med de kliniske afdelinger.
  • Trivsel – og faglig udvikling.
  • Tværfaglige kompetencer og samarbejde.
  • Forskning, udvikling og uddannelse.

 

Ansættelsesvilkår:

Stillingen er en fuldtidsstilling, hvor der kan forventes forskudt tjenestetid mellem kl. 7.00 og 18.00

I ansættelsen er man er tilknyttet afdelingens funktioner på begge matrikler.

Tiltrædelse 1.februar 2023 eller efter aftale. Hvis du først er færdig uddannet til juni, så finder vi også ud af det.

Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter.

 

Ansøgningsprocedure

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte overbioanalytiker Madiha Raza Müller på telefon 2483 3483 eller chefbioanalytiker Anita Larsen på telefon: 2138 1056 eller e-mail: anita.larsen.01@regionh.dk

 

Ansøgningsfristen er senest 22. januar - men vi ansætter løbende – og vi glæder os til at modtage din motiverede ansøgning.

Du kan læse om vores afdeling på vores hjemmesider og Instagramprofil

https://www.bispebjerghospital.dk/afdelinger-og-klinikker/klinisk-fysiologisk-og-nuklearmedicinsk-afdeling/Sider/default.aspx

https://www.frederiksberghospital.dk/afdelinger-og-klinikker/klinisk-fysiologisk-nuklearmedicinsk-afdeling/Sider/default.aspx

         @kfnm.bispebjerghospital

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Anita Larsen
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2023
  • Regionens jobnr.
    245804
  • Quick-nr.
    440831
  • Indrykningsdato
    29-11-2022
  • Ansøgningsfrist
    22-01-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Kontaktperson
    Anita Larsen
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2023
  • Regionens jobnr.
    245804
  • Quick-nr.
    440831
  • Indrykningsdato
    29-11-2022
  • Ansøgningsfrist
    22-01-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.