Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C

Ved Urinvejskirurgisk Afdeling L, OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus, er 2-3 introduktionsstillinger ledig til besættelse per 1. marts 2023 eller snarest derefter

Nu er der mulighed for en introduktionsstilling i urologi, hvor man kombinerer ansættelse på en højt specialiseret afdeling og på en funktionsbærende enhed, så man kommer rundt om hele urologien.

Ansættelsen er godkendt af Videreuddannelsen i Region Syddanmark og er planlagt med blandet funktion i Odense og Svendborg med nogenlunde ligelig fordeling hvert sted.

introstilling nr.4202-29-35-i-01 og nr.4202-29-35-i-02.

Der planlægges med dagaktivitet i Svendborg i form af ambulatorier, cystoskopi og operationer, og med blandet aktivitet i form af vagter og dagtid med blandede opgaver i Odense.

 

Om afdelingen

Urinvejskirurgisk Afdeling L er en afdeling i vækst med aktivitet fordelt på to matrikler i Odense og i Svendborg. Afdelingen i Odense har højt specialiserede funktioner inden for udredning og behandling af blærecancer, binyretumorer, visse blærefunktionsforstyrrelser og vesikovaginale fistler, og regionsfunktioner indenfor prostatacancer, nyretumorer, urinvejssten og udredning af vandladningsproblemer hos børn. Afdelingen dækker hele den benigne urologi incl urologi på børn.

Aktiviteterne i Svendborg foregår på hovedfunktionsniveau med basisurologiske problemstillinger, der omfatter udredning og behandling af urinvejskonkrementer, benigne nyrelidelser, benigne blære – og prostatalidelser, penile og skrotale lidelser. Herudover foretages udredning af maligne sygdomme i urinvejene, hvor efterfølgende behandling foregår på den højt specialiserede enhed i Odense.

 

Der er ambulant og operativ aktivitet på begge matrikler.

Ambulatorier: Samlet afvikles 8-10 lægeamb, 2 cystoskopiamb og flere sygeplejeamb dagligt på de to enheder

Operationer: Afdelingen i Odense har eget operationsafsnit, del i et dagkirurgisk center samt del i en Da Vinci operationsrobot, i alt en operationskapacitet svarende til 22 lejer pr. uge.  I Svendborg opereres på 5 operationslejer om ugen på central operationsafsnit og 3-4 lejer i dagkirurgien. I alt udføres 90 – 100 operationer pr uge.

Afdeling L har et 24/7 sengeafsnit med 20 senge i Odense, hvorimod alle operationspatienter i Svendborg varetages via FOPA, som er en fælles dagkirurgisk enhed for alle kirurgiske afdelinger.

Alle akutte patienter fra hele optageområdet modtages i Odense via FAM

 

Bemanding

Der er ca. 170 ansatte, 140 er på afdelingen i Odense og 30 på afdelingen i Svendborg. Lægegruppens andel er 37 læger, heraf 18 overlæger, 7 afdelingslæger og 12 yngre læger på forskelligt uddannelsesniveau. I alle 3 vagtlag er der læger, som har funktion på begge matrikler, ligesom uddannelsesansvarlig overlæge, professor, TR for yngre læger og lægernes arbejdsmiljørepræsentant er fælles. Der er uddannelseskoordinerende yngre læge på hver matrikel.

Introduktionslægerne roterer på de to matrikler, så der er ugentlige ambulatorier og operationsdage i Svendborg. I Odense vil de yngre læger dække forvagt, stuegang og amb samt ind imellem deltage i operationer

I Odense er 3 vagtlag, hvoraf overlægerne alle er i beredskabsvagt, afdelingslægerne er i bagvagt med tilkald fra bolig, og de yngre læger er forvagt med tilstedeværelse i en to skiftet vagt. I Svendborg er der ingen vagt efter kl 17.

Normal arbejdstid: kl 7.45 – 15.15

Samarbejde/forskning

Urinvejskirurgisk Afdeling L indgår i flere multidisciplinære teams og samarbejdsrelationer på tværs af OUH, SDU og andre urologiske afdelinger i regionen både i forhold til det kliniske arbejde og forskning.

Der er en forskningsenhed med professor, post doc, phd studerende, forskningsårs-  og elite specialestuderende. Til forskningsenheden er udover afdelingens egen professor tilknyttet professor fra Institut for Molekylær Medicin, SDU, professor fra Institut for Eksperimentel Kirurgi samt associate professor fra North Carolina. Der vil være rig mulighed for deltagelse i forskningsprojekter.


Arbejdssted:

Arbejdsadresser:

 

Urinvejskirurgisk afdeling L

OUH Svendborg Sygehus
Valdemarsgade

5700 Svendborg

Urinvejskirurgisk Afdeling L
OUH Odense Universitetshospital
Sdr Boulevard 29
5000 Odense C

Løn og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomsten mellem Regionernes Lønningsnævn og Forening af Yngre Læger og er omfattet af Ny Løn.

Hvis du har spørgsmål

Yderligere information kan fås ved henvendelse til
Ledende overlæge Ulla Geertsen på tlf. 2273 3625 eller på e-mail ulla.geertsen@rsyd.dk

Eller til

Uddannelsesansvarlig overlæge Mikhail Diatchikhine på tlf 40220144 eller på mail mikhail.diatchikhine2@rsyd.dk

 


Region Syddanmark er én ansættelsesmyndighed. Hvad det betyder for dig kan du læse her http://www.regionsyddanmark.dk/wm202311

Du kan også læse mere om os på www.ouh.dk

Ansøgningsfrist

Bemærk at ansøgningsfristen er 12.12.2022.

Ansættelsessamtaler planlægges snarest derefter

Vi glæder os til at høre fra dig.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Anna Albertovna Jørgensen
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    2
  • ESK-numre
    4202-29-35-i-02
  • Speciale
    Urologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2023
  • Regionens jobnr.
    223452
  • Quick-nr.
    440858
  • Indrykningsdato
    29-11-2022
  • Ansøgningsfrist
    12-12-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Anna Albertovna Jørgensen
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    2
  • ESK-numre
    4202-29-35-i-02
  • Speciale
    Urologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2023
  • Regionens jobnr.
    223452
  • Quick-nr.
    440858
  • Indrykningsdato
    29-11-2022
  • Ansøgningsfrist
    12-12-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.