Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Gladsaxe Møllevej 15, 2860 Søborg

Afsnitsledende overlæge ved Psykiatrisk Ambulatorium, Psykiatrisk Center Ballerup

Lægelig leder af udviklingsorienteret ambulatorium med 5 overlæger!

Du bliver en del af ledelsen af et stort ambulatorium, der hvert år modtager ca. 700 henvisninger fra optageområdet, som omfatter Gladsaxe, Gentofte, Lyngby og Furesø kommuner.

Vi arbejder ud fra FACT-modellen og tilbyder individuelt tilpasset behandling til mennesker med sværere psykiske lidelser, som medfører funktionsnedsættelse og behov for en tværfaglig indsats. Derfor tilbyder vi alt fra samtaler, støtte, psykoedukation og psykofarmakologisk behandling til netværksarbejde og socialfaglig bistand.

Der er omkring 40 medarbejdere fordelt på tre teams, herunder fire overlæger, en specialpsykolog og flere yngre læger, et sekretariat samt sygeplejersker, psykologer, recovery-mentorer og socialrådgivere. Det faglige fællesskab spiller en vigtig rolle, og vi gør brug af hinandens kompetencer på tværs af teams.
 

Om stillingen

Som afsnitsledende overlæge er du ansvarlig for udredning og behandling i afsnittet, herunder at behandling og patientforløb er i overensstemmelse med gældende lovgivning og vejledninger.

Du skal i samarbejde med oversygeplejersken varetage ledelsen af ambulatoriet. I skal sammen sikre effektiv og optimal arbejdstilrettelæggelse og ressourceanvendelse samt overholdelse af den økonomiske ramme og stå i spidsen for den faglige udvikling og kompetenceudvikling af medarbejderne. Omfanget af ledelsesopgaven andrager cirka halvdelen af arbejdstiden.

Det kliniske, lægelige arbejde foregår i et tværfagligt samarbejde og består blandt andet af indledende vurderinger, diagnostisk udredning, udfærdigelse af behandlingsplaner samt medicinsk og eventuelt psykoterapeutisk behandling og kan efter aftale foregå i et af de 3 teams.

Du bliver en central del af Psykiatrisk Center Ballerup med i alt cirka 750 medarbejdere, herunder over 40 speciallæger og lige så mange yngre læger i uddannelsesstillinger. Der er fælles klinikker, konferencer og temadage for alle centerets læger.

Speciallægerne indgår i bagvagt eller yder supervision i akutmodtagelsen med forskudt arbejdstid (”Speciallæge i Front”) 1-2 gange om måneden.

Der vil være gode muligheder for at deltage i efteruddannelse, konferencer og lederuddannelse.
 

Kvalifikationer

Stillingen ønskes besat med en fagligt velfunderet speciallæge i psykiatri med interesse for ambulatoriets målgruppe. Ledelseserfaring er endvidere ønskelig.

Vi forventer, at du er fleksibel, selvstændigt arbejdende, udviklingsorienteret, har gode samarbejdsevner og lyst til at være en del af et tværfagligt behandlingsmiljø.
 

Ansættelsesvilkår

Stillingen ønskes besat pr. 1. marts 2023 eller efter aftale. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Region Hovedstadens Psykiatri og Lægeforeningen.

 

Interesseret?

Ansøgning, CV, dokumentation af formelle og faglige kompetencer og andre relevante dokumenter sendes via linket på siden.

 

Ansøgningsfrist: d. 14. december 2022.

Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos cheflæge Jens Drachmann Bukh, tlf. 22622813, mail: jens.drachmann.bukh@regionh.dkYderligere oplysninger om centeret findes på www.psykiatri-ballerup.dk

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Ballerup
  • Kontaktperson
    Selina Sidenius Jensen
  • Adresse
    Gladsaxe Møllevej 15, 2860 Søborg
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2023
  • Regionens jobnr.
    245815
  • Quick-nr.
    440871
  • Indrykningsdato
    07-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    14-12-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Ballerup
  • Adresse
    Gladsaxe Møllevej 15, 2860 Søborg
  • Kontaktperson
    Selina Sidenius Jensen
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2023
  • Regionens jobnr.
    245815
  • Quick-nr.
    440871
  • Indrykningsdato
    07-05-2020
  • Ansøgningsfrist
    14-12-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.