Elsker du at være the-go-to-person? Sekretær med SP-erfaring søges til fast stilling på 35 timer i ambulatorie.
Vi leder efter dig, der elsker at være patienternes og kollegaernes naturlige kontaktperson i afdelingen. Stillingen er i vores reception i Allergisygdomme på Gentofte hospital. Receptionen er placeret midt i afdelingen, så du vil helt naturligt blive omdrejningspunktet for det daglige liv på afdelingen.
Sekretærerne i Allergi-, Hud- og Kønssygdomme er en faglig dygtig og alsidig sekretærgruppe på 14, men vi mangler dig, der med dit sorte bælte i god service og administration kan blive en del af vores gruppe.
Så kan du smile med stemmen, sætter du en ære i høj faglighed og veludført arbejde og samtidig nyder at bidrage til det gode arbejdsmiljø og det tværfaglige samarbejde, så er det lige dig, vi ønsker og leder efter.
Stillingen:
Stillingen er en fast stilling på 35 timer i vores reception i Allergisygdomme. Vi er et ambulatorie, dvs. ingen weekend eller aftenvagter. Stillingen indeholder klassiske receptionsopgaver og -funktioner som modtagelse af patienter, udlevering af relevant materiale såvel som booking, kodning og registrering i Sundhedsplatformen. Dernæst vil du også skulle deltage i vores callcenterrul, hvor patientopkald håndteres. Callcenteret er fælles for hele afdelingen, så her løses patientopkald på tværs af Hud- og Allergiklinikken.
Vi går op i god onboarding, og der vil blive udarbejdet og tilrettelagt et individuelt oplæringsprogram til dig, så du klædes på til de forskellige opgaver ligesom, du vil få tildelt en buddy.
I sekretærgruppen arbejder vi efter en arbejdsplan og -rul der sikrer variation og fleksibilitet i opgaver og som samtidig understøtter det gode arbejdsmiljø, hvilket vi vægter højt.
Se video om afdelingen her:
https://region-hovedstaden-ekstern.23video.com/laegesekretaer-soges-til-afd-for
Vi søger:
- En sekretær med SP-erfaring
- En sekretær som elsker det administrative arbejde og god service
- En sekretær, der kan lide at være omdrejningspunktet i afdelingen og the-go-to-person
- En sekretær, der er fleksibel med forståelse for den levende og dynamiske hverdag, vi arbejder i
- En sekretær, med godt humør og en positiv tilgang til mennesker og opgaver
Vi tilbyder:
- Gode arbejdsforhold med dygtige og engagerede kollegaer
- En hverdag i et godt arbejdsmiljø med god og humoristisk omgangstone
- En sekretærgruppe der passer på hinanden og drager fordel af og udnytter hinandens styrker og kompetencer
- Et godt tværfagligt arbejdsmiljø
Kort om afdelingen:
Allergi-, Hud- og Kønssygdomme omfatter Hudsygdomme klinik 1, Kønssygdomme klinik 1, Allergisygdomme klinik 1, Laboratorium for medicinsk allergologi og Videncenter for allergi.
Samlet har afdelingen ca. 190 ansatte. Vi arbejder i tværfaglige teams og vægter det tværfaglige samarbejde højt. Derudover lægger vi vægt på høj faglighed, patienttilfredshed og et godt arbejdsmiljø.
Hudsygdomme klinik 1 udreder, behandler og plejer børn og voksne med forskellige hudsygdomme som f.eks. psoriasis, hudkræft, eksem og kontaktallergi.
Allergisygdomme klinik 1 udreder børn fra 6 år og voksne med allergiske reaktioner eller mistanke om f.eks. fødevare-, lægemiddel-, bi-/hvepse- og pollenallergi.
Allergi, Hud- og Kønssygdomme er en afdeling med både korte og lange patientforløb. Dette stiller krav til faglighed, samarbejde og kommunikation.
Du kan se mere om Allergi-, Hud- og Kønssygdomme, Gentofte Hospital på www.gentoftehospital.dk
Ansøgningsfrist: 16.12.22
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Samtaler afholdes 21.12.22
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, eller er du nysgerrig på at se vores afdeling, er du meget velkommen til at kontakte lægesekretær Jette Hansen telefon 3867 2494 eller mail jette.hansen@regionh.dk.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Gentofte Hospital - Adresse
Gentofte Hospitalsvej 8, 1., 2900 Hellerup -
Kontaktperson
Jette Hansen - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
245859 - Quick-nr.
440954 - Indrykningsdato
01-12-2022 -
Ansøgningsfrist
16-12-2022 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×