Region Syddanmark

Region Syddanmark

Østre Hougvej 55, 5500 Middelfart

Lægesekretær søges til en spændende stilling i sekretariatet Rygcenter Syddanmark - en del af Sygehus Lillebælt

En af vores kolleger har søgt nye udfordringer, hvorfor vi søger en dygtig lægesekretær til at indgå i vores sekretariatet.

Uddybende om stillingen
Rygcenter Syddanmark er patienternes rygsygehus, som består af et rygmedicinsk og rygkirurgisk afsnit. 
Du får 20 dedikerede og professionelle lægesekretærkolleger, der har ansvar for mange forskellige og spændende opgaver i et spændende speciale. Vi sætter en ære i, at patientens forløb er veltilrettelagt i tæt tværfagligt samarbejde med afdelingens læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og kiropraktorer. 
Du vil sammen med dine kolleger få en varieret arbejdsuge, hvor opgaverne bl.a. består af registrering, booking, telefonbetjening, receptionsfunktion, besvarelse af korrespondancer, skrivning af journaler m.m.
Vi vægter faglig stolthed, udvikling, arbejdsfællesskabet, humor og trivslen højt.
 
Vi søger en kollega, der 
•    Er uddannet lægesekretær 
•    Har sans for detaljen og er kvalitetsbevidst
•    Har overblik
•    Evner den gode kommunikation 
•    Er serviceminded
•    Er positiv og fleksibel
•    Bidrager til det gode samarbejde og arbejdsmiljø

Vi tilbyder
•    En stilling med mulighed for udvikling, ansvar og medindflydelse på dit arbejde
•    Faglig sparring, udviklings- og læringsmiljø med kompetente og erfarne kolleger
•    Et dynamisk og energisk arbejdsmiljø, hvor alle er ligeværdige
•    God onboarding til afdelingen og dine opgaver
•    En fleksordning
•    Sociale arrangementer
•    Frugtordning

Yderligere information
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Malene Wolff Jensen på, telefon 2499 4541 eller mail malene.wolff.jensen@rsyd.dk

Løn- og ansættelse
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. 
Stillingen er på 37 timer til besættelse d. 1 februar 2023 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist
Fristen for at søge stillingen er d. 15. december 2022.
Samtaler forventes afholdt d. 20. december 2022.

Uddybende om afdelingen
Vi er en afdeling med 160 dedikerede medarbejdere og vores kerneopgave er, på specialistniveau at udrede samt behandle og herunder vejlede regionens rygpatienter ud fra den enkeltes behov. Det overordnede mål er at fremme livskvaliteten for rygpatienter. Vi er kendt for en høj patienttilfredshed og modtager rygpatienter fra hele Region Syddanmark. Årligt får vi 18.000 nye henvisninger og opererer 1.000 patienter. Forskning er et højt prioriteret område med stor både rygkirurgisk og rygmedicinsk forskningsaktivitet. Vi går op i at have et godt arbejdsmiljø, og generelt gør vi os umage for at være en god arbejdsplads. Politisk er man ved at undersøge perspektiverne i at etablere et nærhospital i Middelfart, hvilket kan betyde, at Rygcenteret på sigt skal flyttes til Kolding Sygehus.

Vil du læse mere om afdelingen kan du kigge videre her: Rygcenter Syddanmarks hjemmeside 
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Middelfart Sygehus
  • Kontaktperson
    Carina Vinther Johansen
  • Adresse
    Østre Hougvej 55, 5500 Middelfart
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2023
  • Regionens jobnr.
    223486
  • Quick-nr.
    440977
  • Indrykningsdato
    01-12-2022
  • Ansøgningsfrist
    15-12-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Middelfart Sygehus
  • Adresse
    Østre Hougvej 55, 5500 Middelfart
  • Kontaktperson
    Carina Vinther Johansen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2023
  • Regionens jobnr.
    223486
  • Quick-nr.
    440977
  • Indrykningsdato
    01-12-2022
  • Ansøgningsfrist
    15-12-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.