Region Syddanmark

Region Syddanmark

Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa

Sygeplejerske med koordinerende funktion om natten ved Voksenpsykiatrisk afdeling Aabenraa

 

Er du sygeplejerske med psykiatrierfaring, en veludviklet sans for prioritering og koordinering, og navigerer du sikkert i det uforudsigelige? Så læs videre her!

 

Om stillingen:

Der er som udgangspunkt tale om en 32 timers stilling med nattjeneste. Du vil blive ansat i Psykiatrisk Akutmodtagelse, hvor du møder ind, og vagten tager sit udgangspunkt.

Stillingen går på tværs af Psykiatrisk Akutmodtagelse og de voksenpsykiatriske sengeafsnit i vagterne.

Ved vagtens start skaber du dig et overblik over personalesituation samt forudsigelige læge- og sygeplejefaglige indsatser i de forskellige afsnit og FAM i løbet af vagten.

Akut opståede situationer vil præge vagten. Det kan fx dreje sig om indsatser i alarmsituationer, indsatsledelse ifm. beredskabshændelser og indkaldelse af personale ved sygemeldinger. Dog vil du også have faste opgaver i løbet af en vagt; det drejer sig fx om sikkerhedsbriefing, visitering af patienter til overflytning og iv. injektioner.

Vi forventer, at

  • du er uddannet sygeplejerske, gerne med specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje.
  • du kan bevare roen og overblikket i akutte situationer og kan påtage dig ansvar.
  • du har et godt klinisk blik og er handlekompetent i relation til akutte somatiske tilstande.
  • du har gode samarbejds- og kommunikationsevner.
  • du har gode deeskalerende evner, såvel verbalt som non-verbalt.
  • du arbejder løsningsorienteret og kan balancere en indsats mellem det mulige og det patientsikre.
  • du kan give iv. medicin.

 

Vi tilbyder:

  • fastansættelse.
  • mulighed for at kombinere psykiatrisk klinisk sygepleje med ledelsesopgaver.
  • mulighed for faglig og personlig udvikling.
  • grundig introduktion til dine ansvarsområder og opgaver.
  • mulighed for at sætte dit eget præg på udvikling af stillingen og funktionen.
  • et arbejdsmiljø hvor trivsel og medindflydelse vægtes højt.
  • en arbejdsplads med engagerede, dejlige og fagligt dygtige kolleger.

 

Om afdelingen:

Afdelingen består af en psykiatrisk akutmodtagelse, der modtager patienter på døgnbasis. Derudover er der 95 sengepladser fordelt på ældrepsykiatrisk sengeafsnit og 5 almenpsykiatriske sengeafsnit. I Haderslev, Sønderborg, Tønder og Åbenrå ligger afdelingens ambulante enheder. Endvidere er der et ældreambulatorium, demensklinik, oligofreniteam, OPUS samt klinik for selvmordsforebyggelse. Afdelingens pleje- og behandlingsgrundlag er relationsbehandling.

Afdelingen arbejder med afsæt i Psykiatrisygehusets udviklingsplan og Den Syddanske Forbedringsmodel, hvor tavlemøder og datadrevet ledelse indgår. Vi arbejder ihærdigt med at få skabt en fælles behandlingskultur, få et målrettet fagligt løft samt med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Der arbejdes hen imod at få diagnoseopdelte afsnit. Du kan læse mere om afdelingen på hjemmesiden  www.psykiatrienisyddanmark.dk

Praktiske oplysninger:

Ansøgningsfristen er 18/12 22. 

Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag 20/12 22

For yderligere oplysninger kan du kontakte funktionsleder Helle Christiansen, tlf. 2499 5378 eller Helle.Christiansen@rsyd.dk

Løn- og ansættelsesvilkår: Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst indgået mellem den faglige organisation og Danske Regioner.  TR Bibbi From tlf. 2963 9549

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Aabenraa
  • Kontaktperson
    Helle Christiansen
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-02-2023
  • Regionens jobnr.
    223502
  • Quick-nr.
    441013
  • Indrykningsdato
    02-12-2022
  • Ansøgningsfrist
    18-12-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Aabenraa
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Kontaktperson
    Helle Christiansen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-02-2023
  • Regionens jobnr.
    223502
  • Quick-nr.
    441013
  • Indrykningsdato
    02-12-2022
  • Ansøgningsfrist
    18-12-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.