Region Syddanmark

Region Syddanmark

Kløvervænget 25, indgang 63-65, 5000 Odense C

Social og sundhedsassistent til Danmarks bedste FAM

Vi søger engagerede social og sundhedsassistenter til faste stilling i FAM, som har lyst til at være tæt på patienterne.

Hvad er FAM

I FAM modtager vi patienter fra 11 forskellige specialer. FAM er en dynamisk afdeling med mange spændende og komplekse patientforløb som kræver pleje og behandling på et højt fagligt niveau.

 Fælles Akutmodtagelse (FAM) er Danmarks største akutmodtagelse og vi sætter national og international standard for patientbehandling og –pleje samt forskning i akutmedicin. Vores FAM er en del af et Universitetshospital og vi stræber efter at højne standarden og at udvikle akutspecialet på et højt akademisk niveau. Vi arbejder forsknings- og evidensbaseret og fungerer som et eksperimentarium for patientforløb og arbejdsgange på vej mod nyt OUH.

I FAM modtager vi i døgnet 250 patienter, som kommer fra egen læge, fra det præhospitale eller direkte ind fra gaden. Der er et tæt og trygt samarbejde med alle faggrupper og samarbejdende afdelinger.

Arbejdsopgaver

Som assistent i FAM oplæres man i flere zoner, herunder bl.a. medicinsk zone. Assistenterne i FAM dækker også den brobyggende funktion i lægevagten, hvor man assisterer lægevagten og skaber en god forbindelse til FAM for de patienter, der skal indlægges her.  Arbejdstiderne i lægevagten er aftenvagt i hverdagene og dagvagt og aftenvagt i weekender og på helligdage.

Hvem søger vi?

Vi søger en social og sundhedsassistent, der har fokus på det hele patientforløb med patienten i centrum, som trives i et miljø med meget vekslende arbejdstempo og arbejdsopgaver. Du har mange selvstændige opgaver, men arbejder i team med sygeplejersker, som har det primære ansvar for patientens pleje og behandling i de akutte forløb, så derfor vil en del af dine opgaver være uddelegerede fra sygeplejersken.  Det er en fordel at du har medicinsk specialekendskab men det er ikke et krav.

Vores patienter modtages døgnet rundt, så du skal være indstillet på skiftende vagter (ca. 8-12 aften og/eller nattevagter på 4 uger). Man arbejder hver anden weekend eller hver tredje weekend i 8-12-12 timer. 

Vi kan tilbyde god introduktion til afdelingen og til plejeopgaverne i afdelingen samt mulighed for videreuddannelse. Du vil opleve kvalifikations og kompetenceudvikling på lige fod med sygeplejerskerne i afdelingen.

Tiltrædelse 1/2 eller snarest herefter. 

Hør mere

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Mette Schou Rosdahl mette.rosdahl@rsyd.dk  tlf: 20564641, Astrid Vittrup Larsen astrid.v.larsen@rsyd.dk tlf 21178398 ,Louise Holm Hansen  Louise.Holm.Hansen@rsyd.dk tlf 4024 7357

Du kan også se en lille film om, hvordan det er at være ansat i FAM her

Hvis du ikke har været ansat i Region Syddanmark, vil der være en prøvetid på 3 måneder. Region Syddanmark er en ansættelsesmyndighed.

En forudsætning for ansættelse i stillingen er, at vi kan indhente en ren børneattest.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Anne-Sofie Pii
  • Adresse
    Kløvervænget 25, indgang 63-65, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2023
  • Regionens jobnr.
    223508
  • Quick-nr.
    441020
  • Indrykningsdato
    12-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    18-12-2022 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    Kløvervænget 25, indgang 63-65, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Anne-Sofie Pii
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2023
  • Regionens jobnr.
    223508
  • Quick-nr.
    441020
  • Indrykningsdato
    12-05-2022
  • Ansøgningsfrist
    18-12-2022 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.