Region Midtjylland

Regionshospitalet Randers

Skovlyvej 15, 8930 Randers NØ

Reservelæge til Medicinsk afdeling, Regionshospitalet Randers med mulighed for tilknytning til ønsket intern medicinsk speciale.

Reservelæge til Medicinsk afdeling, Regionshospitalet Randers med mulighed for tilknytning til ønsket intern medicinsk speciale.


Vi opslår hermed en 1-årig uklassificeret stilling som reservelæge på medicinsk afdeling med vagtfunktion i medicinsk bagvagtslag.
Stilingen er med start 1/3-2023 eller efter aftale.


Vi leder efter en læge med medicinsk erfaring som kan indgå i vores bagvagtslag.
Du skal derfor have erfaring med håndtering af akutte medicinske problemstillinger. Vi tilbyder en oplæring i at gå bagvagt, hvor man starter med følgevagter, derefter får dagtid som bagvagt og først får aften/natte vagter når vi er enige om, at man er klar til funktionen.


Udover vagtarbejde vil du indgå i det almindelige arbejde på afdelingen med stuegang på vores medicinske sengeafsnit samt funktion i vores ambulante klinikker.
Under ansættelsen bliver du tilknyttet 1-2 medicinske specialer, således du får mulighed for at kunne udbygge faglige og organisatoriske kompetencer. Du vil få tilknyttet en mentor, som har til formål at understøtte din personlige udvikling og karriereplan samt bistå med karriererådgivning efter behov.


Medicinsk afdeling dækker specialerne kardiologi, endokrinologi, lungemedicin, infektionsmedicin, reumatologi, gastroenterologi samt geriatri.
Det medicinske vagtteam består af 2 mellemvagter, 2 bagvagter (medicinsk og kardiologisk), samt en medicinsk speciallægevagt dækket af speciallæger og HU-læger i sidste del af uddannelse, alle i tilstedeværelsesvagt. Desuden en kardiologisk speciallæge i beredskabsvagt. Vi har et godt teamsamarbejde i vagten, hvor vi er fælles om at løse alle opgaverne.. Du vil herudover efter lyst og kompetence, have mulighed for varetage forskellige ansvarsområder, som kan være med til at kvalificere til en hoveduddannelse uanset speciale. Eksempelvis kvalitetsarbejde, tillidshverv, undervisning af både lægekolleger, medicinstuderende og plejepersonale. Desuden vil der være mulighed for at deltage i større og mindre forskningsprojekter udgående fra afdelingen.


Du er meget velkommen til at kontakte Cheflæge Pernille Sarto, tlf. 78 42 16 01, mail: persar@rm.dk, eller Uddannelsesansvarlig ledende overlæge Jens Bak, tlf. 78 42 16 11 mail:jentveba@rm.dk, hvis du vil have yderligere oplysninger om afdelingen og stillingen.


Overenskomstmæssig bolig stilles kun til rådighed i det omfang, der er ledige lejligheder på ansættelsestidspunktet. Der vil blive indhentet børneattest som forudsætning for ansættelse.
 

Ansøgningsfrist: 1/3-2023
Samtaler: efter aftale

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Randers
  • Kontaktperson
    Pernille Sarto
    persar@rm.dk
    +4578421601
  • Adresse
    Skovlyvej 15, 8930 Randers NØ
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Intern Medicin
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2023
  • Regionens jobnr.
    50837
  • Quick-nr.
    441885
  • Indrykningsdato
    20-12-2022
  • Ansøgningsfrist
    01-03-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Randers
  • Adresse
    Skovlyvej 15, 8930 Randers NØ
  • Kontaktperson
    Pernille Sarto
    persar@rm.dk
    +4578421601
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Intern Medicin
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2023
  • Regionens jobnr.
    50837
  • Quick-nr.
    441885
  • Indrykningsdato
    20-12-2022
  • Ansøgningsfrist
    01-03-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.