Region Sjælland

Region Sjælland

Smedegade 16, 4000 Roskilde

Specialpsykolog uddannelses stilling på H-3 niveau til Børnepsykiatrisk døgnafsnit, U3

 
Ved Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri i Region Sjælland, Børnepsykiatrisk afsnit U3, søges en H3 specialpsykolog, der kan påregne at færdiggøre sit uddannelsesforløb pr. 01.09.23. Stillingen er en 37 timers uddannelsesstilling til ansættelse pr. 1. marts 2023.
 
Kompetencer
  • Psykolog i specialpsykologuddannelses stilling. NIveau:H-3, således godkendelse som specialpsykolog opnås pr.1.9.23 
  • Psykoterapeutisk viden og erfaring
  • Evne til at samarbejde både i forhold til tværfagligt team og i forhold til eksterne samarbejdspartnere
  • Robusthed og engagement til at kunne indgå med H-3 specialpsykolog uddannelses kompetence og kunne bidrage til afsnittets udvikling, herunder støtte det miljøterapeutiske arbejde
Børnepsykiatrisk afsnit U3

Afsnittet er etableret i en nyere bygning (2012) ved Roskilde Fjord. Afsnittet har 9 sengepladser. Målgruppen er børn op til 14 år fra hele regionen, der har behov for pleje, behandling og udredning i døgnregi. Som udgangspunkt har alle indlagte børn en forælder medindlagt. Der er primært tale om planlagte indlæggelsesforløb. Det gennemsnitlige forløb er 10-12 uger.

I samme bygning er der 20 pladser til unge, fordelt på alment, modtagelse og intensivt afsnit.

Afsnittets indretning understøtter miljøterapeutisk tilgang med store fællesområder. Dette er, i kombination med individuel behandling og udredning, med til at være den overordnede behandlingstilgang.

Den primære opgave er at udrede, tage del i diagnosticering og behandle børn med psykiske vanskeligheder. Behandlingstiltag tager udgangspunkt i at støtte familien med baggrund i barnets vanskeligheder, for at skabe mulighed for udvikling og forandring, der kan forbedre barnets / familiens situation videre frem. Specialpsykologen forventes således at deltage også i det centrale familiearbejde. Dette i tæt samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere i og udenfor afsnittet med fokus på sociale, medikamentelle og behandlingsmæssige tiltag. Afsnittet er kendetegnet ved at sætte tværfagligt samarbejde i højsædet, hvilket understøttes af afsnittets konference- og samtalestruktur.

Personalet i døgnafsnittene arbejder ud fra en recoveryorienteret, miljøterapeutisk tilgang og har kontinuerlig uddannelse og udvikling i dette felt. Specialpsykologen forventes at indgå i nært samarbejde af det miljøterapeutiske arbejde

Nærmere oplysninger findes her.

Arbejdsopgaver
  • Specialpsykologisk vurdering og udredning som led i børne- og ungdomspsykiatriske undersøgelser, herunder kliniske psykologiske undersøgelser
  • Psykologisk behandling - indgå i såvel familie- som individuel og gruppebehandling i forhold til målgruppen
  • Kontinuerligt behandlingsansvar
  • Understøttelse af det miljøterapeutiske arbejde
  • Varetage supervision, psykoedukation og undervisning i relation til nærmere specificerede opgaver
Vi tilbyder dig
  • Grundig introduktion
  • At blive en del af et engageret og fagligt højt kvalificeret og tværfagligt behandlerteam. Behandlerteamet består udover specialpsykologstillingen af overlæge, afdelingslæge, socialrådgiver og yngre læger i uddannelsesforløb
  • At bidrage med specialpsykolog kompetence / specialist kompetence i et fagligt meget meningsfuldt arbejde, hvor du vil opleve at bidrage til en væsentlig indsats for de indlagte børn og forældre, således en mere konstruktiv udviklingsvej bliver mulig
  • Faglig tilknytning til de øvrige psykologer ved børne- og ungdomspsykiatrien i Region Sjælland
  • Deltagelse i undervisning og temadage
Løn- og ansættelsesvilkår
 
Løn i henhold til gældende overenskomst. 
 
Ansættelse er betinget af, at der senest ved tiltrædelsen foreligger tilfredsstillende børne- og straffeattest.
 
Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri
 
Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri dækker hele Region Sjælland. I Regionen bor der ca. 185.000 børn og unge. Afdelingen består af otte kliniske afsnit, og de enkelte afsnit har selvstændig daglig ledelse, der alle refererer til afdelingsledelsen. Der er ca. 300 ansatte. Afdelingsledelsen og ledelsessekretariatet er placeret i Roskilde. Du kan læse mere om afdelingen her.

Yderligere oplysninger

Du er meget velkommen til at kontakte afsnitsledelsen ved overlæge Mette Ertbjerg Fruensgaard, 93 56 83 45 eller psykologfaglig ledende koordinator Annette Anbert, 2023 4282.

Ansøgning  
Ansøgning vedlagt dokumentation og beskrivelse af gennemført uddannelse indtil nu samt tidligere beskæftigelse fremsendes elektronisk via ’søg jobbet’.

 

Ansøgningsfrist: 16. januar 2023

Samtaler: afholdes løbende

”Mennesker og muligheder – en psykiatri med relationer

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Annette Anbert
  • Adresse
    Smedegade 16, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2023
  • Regionens jobnr.
    023432
  • Quick-nr.
    442951
  • Indrykningsdato
    11-01-2023
  • Ansøgningsfrist
    15-02-2023 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Smedegade 16, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Annette Anbert
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2023
  • Regionens jobnr.
    023432
  • Quick-nr.
    442951
  • Indrykningsdato
    11-01-2023
  • Ansøgningsfrist
    15-02-2023 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.